Jeg forsøger virkelig at holde mig for god til at kritisere indsatsen fra capo og stemningsskabere, fordi jeg hurtigt kommer til at lyde som en gammel nar, der synes, at alt nyt er for dårligt og alt var bedre i gamle dage.
Så derfor første disclaimer: Tribunelivet ændrer sig, og dem, der vil yde på tribunerne dikterer, hvordan man gør det i nutiden. Jeg følger med efter bedste beskub og har da selv nogle unge mennesker med, der også yder, hvad de kan.
Dog synes jeg så absolut ikke om det der med nærmest at have en færdiglavet playliste af sange fuldstændigt frakoblet spillet på banen og øvrig kontekst. Jeg kan slet ikke se, hvordan det hjælper holdet fremad i en kritisk situation med ganske få minutter igen at sætte i gang med en eller anden brummende sang om at have stået på tribunen med sin far som barn. Når det snerper til og spillerne skal løftes, skal den da have fuld smæk med noget attack-attack eller noget andet, man kan få så mange som muligt med på.
Jeg tager imod al den voksenskældud, der skal gives for ikke at synge med og arm-koordinere i tilstrækkelig grad, men det her er altså noget, der efter min mening har (måske en meget lille) indflydelse på spillet på banen.
Jeg smider den lige herind, da jeg synes det er den rette tråd til det.
Jeg har set en hel del kampe på Ceres Park Vejlby i dette efterår, den første gang var på C-tribunen (ca. midtfor), og resten af gangen har det været fra A2, så jeg synes jeg har grundlag for at dele mine betragtninger.
Den sædvanlige disclaimer gælder: Jeg er som sagt ikke en del af stemningstribunen, men synes det er fedt der er stemning og har stor respekt for dem der går så meget op i det, og gør en hel masse for det.
Det kan sagtens være pga. vejret - det er koldt osv. - men jeg synes der har været en nedadgående tendens hen over efteråret ift. stemningen, selvom resultaterne vel egentlig burde gøre at det skubbes i den anden retning.
I går sad jeg nogle gange og tænkte over, at det ikke var helt koordineret ift. sangvalg, hvilket ovenstående citat egentlig også bekræfter, når det ikke kun er mig der tænker det. Nogle gange havde jeg både svært ved at høre de sang (min tese er at ikke ret mange sang med; det er ikke længe siden jeg fik tjekket min hørelse og den var ganske fint), men også at
hvad de sang; som om der var en form for mumlen fra afsnittet samtidig med at andre sang. Det druknede lidt i det samlede billede.
Og så noget jeg har tænkt over de sidste par kampe jeg har været derinde: Hvorfor er stemningsafsnittet egentlig mørkklædt, stort set alle sammen? Jeg er med på at det formodentlig er i vores navy farve, men den primære farve er hvid, så hvorfor går det ikke igen der? Er det fordi man ikke vil (efter)ligne FCK? Når man ser på FCK og Brøndby, så er deres stemningsafsnit/-tribune enten hvide eller gule, hvilket jeg synes giver mere mening.
Og ja, jeg er klar på at nogle nok vil fare i rette med ovenstående, men det er mine personlige betragtninger, og som sagt er jeg ikke en del af stemningsafsnittet, så måske jeg bare burde holde min kæft?
