New posts

Trænertråden

  • Thread starter Thread starter Rastapopoulos
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 4K
  • Views Views: Views 252K
Trænertråden
PM har sit bedste scoringsnit per minut siden 19/20 sæsonen, så jeg ved ikke hvad det er for nogle mangler du mener.

Janni Serra har omvendt en bedre mål per minut rate end Tobias Bech, så måske man skulle have holdt på ham.

Han kan ikke holde på en bold, eller vinde ligeså mange dueller som for år tilbage, det føles ofte som om vi spiller med en mand i undertal det meste af en kamp fordi han ikke længere er samme opspil station.

Han har scoret 3 mål de sidste 11 kampe i ligaen, 2 på straffe.
Jeg ser en mand som er slidt, så han ikke kan performe sit bedste. Man gør ham en bjørnetjeneste ved konstant at spille ham.

Det er der jeg mener der er mangler. Han kan ikke bare spille 90 min all in hele tiden som for 3 år siden.
 
Er helt på linie med podcasten.
Vores største problem er den manglende rotation.. vi går simpelthen kolde mod slutningen af en halvsæson.

Der er to løsninger på problemet.

Enten tager Uwe sig sammen og giver mere tid til dem fra bænken.

Eller også er dem på bænken så dårlige, at der skal hentes nogle nye.
Der er tre løsninger på det problem 😉

Ligemeget hvad skal SIB træde i karakter. Jeg er med på, at man som sportschef helst ikke skal blande sig i trænerens dispositioner, men når man i sidste ende sidder med det sportslige ansvar, pålægger det ham at blande sig, når det går ud over strategien.

Det her bliver i hvert fald ikke ved med at gå, synes jeg.
 
Det er lidt spøjst, at en bekymring for PM bliver drejet til, at folk mener noget negativt om PM.

Der findes vel ikke en eneste GF fan, som ikke har de højeste tanker om ham men jeg kan vitterlig ikke forstå, det tilsyneladende er kontroversielt at mene, en 35 årig angriber ikke længere har niveauet til at spille så meget. 19 ud af 21 kampe i alle turneringer har han spillet og snitter 85 minutter per kamp. I sidste sæson blev det til hele 41 kampe med 82 minutter i snit. I forrige sæson 33 kampe med 85 minutter i snit. Det er meget i en højintensiv spillestil, selv hvis han var 10 år yngre. Ingen kan bebrejde ham, hvis batterierne bliver flade i slutningen af en halvsæson og han ikke har kræfterne til at presse så meget eller til gøre banen mere bred.
Min øjentest siger mig også, han er blevet noget mere stationær men det kan heatmaps be- eller afkræfte.


Som Sydhavnen siger. 3 mål i de sidste 11 ligakampe hvoraf kun 1 er i åbent spil. Det er ærlig talt for lidt for en 9er i en klub med ambitioner om medaljer. Det kunne nok accepteres, hvis andre positioner tog over men det kniber det også med.
 
Jeg tror også, der bliver forlænget men jeg så gerne, man lavede en Martin Jørgensen, så det kun bliver 6 måneder ad gangen omend 1 år kan jeg leve med.

Hvad jeg har det meget svært med, er hvis en forlængelse betyder, PM stadig er det klare 1. valg, så håber jeg ikke på en forlængelse.

Enten må SIB finde en kompetent afløser eller også skal Uwe stole mere på Badji eller Bech eller hvem fanden der skal spille 9er. Imo er det ikke længere holdbart, PM spiller så mange minutter men det mente jeg også i sidste sæson.
Selvfølgelig bliver PM forlænget. Sidst skete det jo først i sommerpausen, så jeg forstår ikke hvorfor medierne gør et stort nummer ud af det nu. Hvis han fortsat er vores bedste angriber i næste sæson, så skal han selvfølgelig også spille. Det er en forkert problemstilling at gøre PM til problemet i den sammenhæng. Problemet er stadig, at vi har svært ved at finde en kompetent afløser.

Men igen: PM laver mål, han gør det godt i presspillet og han er endda meget anvendelig på defensive dødbolde. Jeg ved ikke, om der er ret mange boksangribere der bidrager med mere. Men et relevant spørgsmål kan være, om vi skal spille med to mere bevægelige typer i stedet og spille mindre på at lave mål efter dødbolde og indlæg.

Lad os dog se, om ikke Badji kommer til at bidrage med mere i foråret. Det kunne jeg godt forestille mig.
 
Hvis han fortsat er vores bedste angriber i næste sæson, så skal han selvfølgelig også spille

Hvis han er den bedste angriber i næste sæson, så har SIB fejlet endnu engang.
For at illustrere problemet i mine øjne:
Hvis et medaljehold skal have en 9er på mindst indeks 80 ud af 100 og PM er 60, så er det et problem.
Det er naturligt meget karikeret men for at illustrere at bare fordi en spiller er den bedste på sin position, er det langt fra givet, han er god nok.

Men igen: PM laver mål, han gør det godt i presspillet

Der må vi så bare være enige i at være uenige :)
 
Det er lidt spøjst, at en bekymring for PM bliver drejet til, at folk mener noget negativt om PM
Det er lidt spøjst at alle AGFs offensive problemer bliver drejet til at handle om PM, fordi han er ældst.

Både Anderson, Beijmo og Tobias Bech har været markant ringere end forventet, men de er jo ikke 35 år så de får et fripas i debatten.
 
Han har scoret 3 mål de sidste 11 kampe i ligaen, 2 på straffe.
Jeg ser en mand som er slidt, så han ikke kan performe sit bedste. Man gør ham en bjørnetjeneste ved konstant at spille ham.
Jeg havde helt glemt at resten af truppen har brændt banen af i samme periode. Hvor mange afgørende mål til en sejr er det nu resten af holdet har leveret ?
 
Det er lidt spøjst at alle AGFs offensive problemer bliver drejet til at handle om PM, fordi han er ældst.

Både Anderson, Beijmo og Tobias Bech har været markant ringere end forventet, men de er jo ikke 35 år så de får et fripas i debatten.

Det er der da heller ingen der gør? Både Bech og Anderson er da nævnt massevis af gange herinde, særligt de sidste 12 kampe.

Jeg læser ikke nogen som har noget imod PM. Jeg læser kun folk som ønsker en angriber mere, så alt ikke afhænger af PM hele tiden.
 
Jeg havde helt glemt at resten af truppen har brændt banen af i samme periode. Hvor mange afgørende mål til en sejr er det nu resten af holdet har leveret ?

Jeg tror altså du misforstår hvad det er jeg mener om PM. Jeg stor roser sgu heller ikke de andre offensive vi har.

Men nu blev der snakket om PM. Vi kan da godt gennemgå hele truppen, hvis det gør at du bedre kan acceptere kritik af PM?
 
Det er der da heller ingen der gør? Både Bech og Anderson er da nævnt massevis af gange herinde, særligt de sidste 12 kampe.

Jeg læser ikke nogen som har noget imod PM. Jeg læser kun folk som ønsker en angriber mere, så alt ikke afhænger af PM hele tiden.

OK, men når også skriver det her…
Han kan ikke holde på en bold, eller vinde ligeså mange dueller som for år tilbage, det føles ofte som om vi spiller med en mand i undertal det meste af en kamp fordi han ikke længere er samme opspil station.

… så er det nok bare mig der ikke kan forstå hvad du mener med en mand i undertal. Så er man vel ikke god nok???

Jeg er helt enig i at der skal gøres noget ved det angrebsspil, men han har leveret varen i langt langt højere grad end det meste af truppen og den respekt giver du ham ikke.
 
Bemærk Uwe nævner ham som alternativ til Bech, i artiklen.

Når plan A er indlæg og Plan B er at få plan A til at fungere, giver det mening med PM-Badji. Men jeg tror de fleste forestiller sig PM på bænken.

Reelt nævner han at Badji ikke ligner Bech og de derfor skal spille ham anderledes. Det kan måske også udlægges som om han kan være 1-1 erstatning for PM og derfor ikke ændrer på spillestilen.

Der er dog ikke mange indikationer på, at Uwe skifter PM men det må tiden vise😉
 
Det er lidt spøjst at alle AGFs offensive problemer bliver drejet til at handle om PM, fordi han er ældst.

Både Anderson, Beijmo og Tobias Bech har været markant ringere end forventet, men de er jo ikke 35 år så de får et fripas i debatten.
Hvorfor skal debatten drejes helt af sporet. Argumenter dog for, hvorfor PM er god nok og hvad han bidrager med ud over sine mål i stedet for at fyre sådan en stråmand af.
 
OK, men når også skriver det her…


… så er det nok bare mig der ikke kan forstå hvad du mener med en mand i undertal. Så er man vel ikke god nok???

Jeg er helt enig i at der skal gøres noget ved det angrebsspil, men han har leveret varen i langt langt højere grad end det meste af truppen og den respekt giver du ham ikke.

Patrick Mortensen er bestemt ikke den eneste årsag til vores offensive udfordringer, men jeg lægger gerne hovedet på blokken og kalder ham det svageste led.

Kampen i går illustrerer meget godt tendensen. Han er klog og snu, og scorer derfor ind i mellem, men derudover spiller en han pivringe kamp på næsten alle andre parametre. Dårlig teknisk, svag i duellerne, fraværende eller hæmmende for opspillet. Mange AGF'er havde en skidt dag, men præstationen fra Paddy er desværre typisk anno 2024. Et væld af meget svage præstationer i mine øjne.

Det gør ondt at skrive for det er på mange måder imponerende, hvordan Paddy har holdt sig relevant (særligt efter problemerne i 2021/22-sæsonen), men hvis vi skal snakke om offensive udfordringer kan man ikke ignorere elefanten i rummet.

Jeg tror så i øvrigt ikke, at der sker det store transfermæssigt på angriberpositionerne. Vi brugte mange penge på angribere i sommers og Uwe er åbenlyst ikke enig med undertegnede.
 
Fokus er godt nok negativt lige nu. Diskussionen går på, hvilke spillere i AGF der er dårligst, og hvorvidt det er træneren eller sportschefen, der er mest skyld i alle problemerne. For to runder siden lå vi nummer 1. Glædelig jul! Vi ses på den anden side :)

Jeg er enig i, at det er overordnet ser fornuftigt ud, men derfor kan man godt snakke om vores udfordringer.
 
Kampen i går illustrerer meget godt tendensen. Han er klog og snu, og scorer derfor ind i mellem, men derudover spiller en han pivringe kamp på næsten alle andre parametre. Dårlig teknisk, svag i duellerne, fraværende eller hæmmende for opspillet. Mange AGF'er havde en skidt dag, men præstationen fra Paddy er desværre typisk anno 2024. Et væld af meget svage præstationer i mine øjne.
Og min påstand er at den præcis samme kritik kunne rettes imod mange af de store profiler på holdet. Fortæl mig lige hvad f.eks Bech, Anderson, Beijmo har bidraget med siden 1.9? Og jeg bliver seriøst træt hvis du svarer “masser af fight”
 
Det virker godt nok skørt for mig at spørge hvad holdets topscorer bidrager med, ud over sine mål :D
- Men hvad ved jeg osse om fodbold.

Hvorfor var Thomas Dalgaard ikke på landsholdet?
Hvorfor var Ronaldo en bedre angriber end Mario Jardel?
Hvorfor skal målmænd være gode i feltet og til at sætte i spillet i gang med fødderne?

Fodbold er et simpelt spil, men så simpelt er det heller ikke :)
 
Det virker godt nok skørt for mig at spørge hvad holdets topscorer bidrager med, ud over sine mål :D
- Men hvad ved jeg osse om fodbold.
I teorien kunne topscoreren være svageste led spillemæssigt, have gavn af en spillestil og medspillerne gør ham god. Til gengæld er det ikke sikkert, at han gør de andre spillere bedre, hvis det halter spillemæssigt ;) Men det er jo sat på spidsen.

Det virker til taktikken er læst eller vi ikke er i stand til at spille efter den, førend vi kommer bagud. Dernæst er der bredden som vi har debatteret og manglen på at holde nr. 12-16 i truppen i gang. Hvis de er for ringe, må SIB få skylden og er det et trænervalg, hænger den på Uwe. Som jeg skrev længere oppe, tænkte jeg efter transfervinduet lukkede, at vi endelig havde noget bredde på truppen men den er ikke blevet brugt frivilligt. Det kan være mine forventninger var for høje eller der bare er lavet andre valg.

Det ærgrer mig lidt det bliver en diskussion om enkeltspillere, for jeg tror der er mere galt end om PM vælges til/fra. Nu er det heller ikke fordi, det er helt forfærdeligt, det vi har leveret henover hele sæsonen til nu men på det seneste har det ikke været godt. En god ferie kan forhåbentlig gøre underværker og vi kan starte 2025 ud i fuld fart med mange point på kontoen.
Det vil spille hen imod argumentet om det er kampprogrammet men det kan være "farligt", at læne sig ensidigt op ad. Ifølge superstats har vi lavet et pointsnit på 1,22 mod top6 holdene og det vil give et meget langt forår, hvis vi kommer i top 6 og det fortsætter. Vi har til gengæld lavet 2,13 mod bund6 holdene.
 

Latest posts

Back
Top