Ift. De seneste dages debat om de manglende centrale midtbanespillere, pris med videre, syntes jeg, der mangler en ret væsentlig reflektion.
Vi kigger ind i halvanden sæson (mindst) på et stadion, vi ikke rigtigt selv ved, hvad er. Vi er pt. Ikke et væsentligt bedre udstillingsvindue end Silkeborg eller Randers er - nuvel, det ligner at vi får en bedre sæson end dem. Men får en ung spiller som Enggaard, der skal tage det næste skridt, tvivler jeg faktisk på, at vi er specielt attraktive.
Hvis han skifter til AGF, kan han se frem til at spille i Vejlby indtil han i princippet skal sælges igen. Jeg kan godt forstå, hvis han finder Molde mere attraktivt pt.
Og den egentlige pointe er selvfølgelig, at jeg tror, SIB har svære betingelser. Det er ikke nemt at sælge projektet til unge spillere med niveau til at være profiler, før det nye stadion er tættere på at stå færdigt, tror jeg.