Det lyder som klassisk S og Hummelgaard i de her år, men det er en låst artikel og det er vist ikke rigtig omtalt andre steder, så der er måske også detaljer og argumenter jeg ikke får med.
Umiddelbart tænker jeg også at det naturligvis så må udelukke dem fra rigtig mange andre ting. Hvordan definerer man at det netop er fodboldkampe eller er det noget med begivenheder af en hvis størrelse? Så kan de selvfølgelig heller ikke gå til fx en del koncerter. Jeg mener vi har set at der har været ballade til ishockey fordi nogle hooligans var udelukket fra fodbold, vil man så tilføje andre sportsgrene hvis der sker noget?
Nede af den glidebane kan der hurtigt opstå nogle spørgsmål om hvem der ikke kvalificerer sig til hvad - hvis man slækker på principperne åbner man for at udelukke en der er lidt hangarounds til en bande, så kommer spørgsmålet om hvad der lige er en bande og hvad man så i øvrigt også passende kan blive udelukket fra udover fodboldkampe. Skal man udelukke en der er dukket op som potentielt problematisk, måske en der har liket et klip med Ultras der fyrer romerlys af, når vedkommende dukker op i den der AI søgning i de samkørte personregistre de også gerne vil give mulighed for?
Jeg forstår udmærket at man vil det her ballade til livs, det vil vi formentlig alle sammen, det er ophørende at opleve gang på gang, men det er lidt en falliterklæring at file på retsprincipperne for at forsøge måske at fjerne noget der er meget opmærksomhed på - altså ikke fordi man tror at det vil hjælpe med at løse problemet som sådan. Uden at det så bare ville retfærdiggøre at man bøjer retsprincipperne, men mon ikke de her voldsmagere stadig finder ud af at lave ballade? Også der hvor det går ud over sagesløse?
Om ikke andet har man vel ikke hidtil været i stand til at fange dem der laver ballade og det virker desperat at sige at så må man udelukke alle dem der ligner. Jeg synes man er nød til at starte med at fange dem der faktisk laver ballade og at være i stand til faktisk at udelukke dem man har fanget.
Jeg var også fristet til at køre den der op

USA har mange underliggende problemer, men det er en advarsel til alle om hvordan man til sidst ender med en lavine der eroderer alle rettigheder og retsprincipper.