Cykling
Du synes det bliver for semantisk - jeg synes dit synspunkt bliver for unuanceret. Lad os bare være enige om at være uenige.
Cykling
- Thread starter Guller
- Start date
- Replies: Replies 5K
- Views: Views 240K
Gandalf den Hvide
Experienced member
jeg ser din point, dog vil jeg mene at cykling, og i bredere grad, udholdenheds sportsgrene er lidt mindre interessante i dominans perioder end mange andre sportsgrene.
i f.eks fodbold er der jo rig mulighed for at lave sjove og underholdene kampe, og fremvise flot spil, selv i top mod bund kampe.
i cykling derimod er det bare lidt mindre interessant, dog lige så imponerende, når der bliver domineret
valverde4ever
Experienced member
Altså kan prøve at gøre det lidt mere sat på spidsen det jeg mener (og Holmetz)
Hvis Pogacar har niveau 100, Vingegaar 90, Mads P, 90, MvdP 90 osv.
Hvis de rammer form 100 i et 1-100 interval. Rammer de deres top niveau altså 100% af 100 for Pogacars vedkommende og 90 for MvdP.
Hvis Pogacar er på 90 af formen, er det 90% af niveauet altså 91. Så vil en Mads P. på 100% stadig være 1% far Pogacar.
Og det for at adskilde form og Niveau, og har intet at gøre med min holdning til niveau hos de enkelte ryttere
Men for at vise hvorfor jeg mener form og Niveau skal adskildes.Niveau = Hvor god man er
Form = Hvor tæt på ens eget top niveau man er.
Den holder vel 100% når det handler om at være i form hele året jvf. Ovenstående
Godt spørgsmål. Der er jo forskel på sport og hvad der gør dem interessante at se. For mig er det sjove ved cykelløb ikke det at se folk cykle, men væddeløbet, det taktiske spil (som i min verden er helt unikt ift. andre sportsgrene) og hvordan den kloge kan narre den mindre kloge (men stærkere) rytter. Alt det forsvinder når Pogacar er så suveræn. Så er det bare folk der cykler...
Jeg så rigtigt meget golf, da Tiger Woods var på sit højeste (fordi jeg selv spillede en del - ikke på grund af Tiger) og det var dybt fascinerende at se en spiller mestre så komplekst et spil (mentalt og teknisk er det måske den sværeste sportsgren der findes) SÅ meget bedre end alle andre. Han var om muligt i relative termer endnu mere suveræn end Pogacar er i cykling, men det var stadig dybt fascinerende at se.
Så det er nok individuelt fra person til person og sportsgren til sportsgren, hvor spændende det er at se en GOAT dominere totalt.
Martin Hansen
Experienced member
.
Nu ved jeg godt, du sikkert bare bruger boksning som eksempel men det er imo også et dårligt et. I boksning er du altid bare et millisekund uopmærksomhed fra at ryge i gulvet, så der er altid den spænding for tilskuerne. I cykling er der lets face it meget lange perioder i langt de fleste løb, hvor der intet sker. Javist styrt kan ske og en favorit kan tabe alt men forhåbentlig er styrt ikke en grund til man ser cykling og derfor ikke et spændingsparametre som en KO er i boksning.
Ja. Det er røvsygt at se, når en mand er så overlegen, at spændingen er taget ud af løbene.
adhs
Experienced member
Last edited:
Det er altid sjovest de løbsudgaver, hvor der ikke er en klar favorit og en gruppe cirka lige stærke ryttere der slås om sejren.
Jeg nød også Rasmussens og Contadors samt Contadors og Schlecks dueller, selvom der var doping indblandet.
Edit: Valverde, Rodriguez og Contadors dueller i Vueltaen var også underholdende, selvom Contador tit var den stærkeste.
Gandalf den Hvide
Experienced member
sidenote, er stadig bitter over det kædeproblem som schleck forsagede sig selv der
Helt fair. Men for god ordens skyld kan jeg godt få med på, at der er forskel på niveau og form. Hvis Pogacar kører på 90% i dele af sin sæson, undrer det mig dog bare endnu mere, at han kan smadre alle andre selv på 90%. Det er derfor, det bliver semantisk for mig.
Altså kan prøve at gøre det lidt mere sat på spidsen det jeg mener (og Holmetz)
Hvis Pogacar har niveau 100, Vingegaar 90, Mads P, 90, MvdP 90 osv.
Hvis de rammer form 100 i et 1-100 interval. Rammer de deres top niveau altså 100% af 100 for Pogacars vedkommende og 90 for MvdP.
Hvis Pogacar er på 90 af formen, er det 90% af niveauet altså 91. Så vil en Mads P. på 100% stadig være 1% far Pogacar.
Og det for at adskilde form og Niveau, og har intet at gøre med min holdning til niveau hos de enkelte ryttere
Niveau = Hvor god man er
Form = Hvor tæt på ens eget top niveau man er.
Tak for uddybning. Når du stiller det op på formel, kan jeg godt følge logikken - men det bliver også en anelse teoretisk, synes jeg. Jeg køber dels ikke, at Pogacar kan være så meget bedre end de andre uden snyd (10% på topniveau fra både Vingegaard og MVDP). Dels køber jeg ikke, at nogen rytter kan køre på 90-100% af sit niveau altid. Og dels køber jeg ikke, at en rytter på 90% kan sætte et felt i Strade Biache og køre solo i 80 km. Heller ikke selvom rytteren er Pogacar.
Med andre ord giver det ikke mening for mig at diskutere, om Pogacar er på 90, 95 eller 100% af sin form.
Men jeg kan sagtens se og forstå forskellen på de to.
Det er en fair konstatering: Landevejscykelløb er i udgangspunktet kedeligt. Det tager adskillige timer at få afviklet. Det er ikke en 100-metersprint.
Men som det før er blevet konstateret: Pogacar vinder ikke ALT. Han vandt fx ikke enkeltstarten for et par uger siden. Hvilket gjorde det upcoming linjeløb spændende.
Så kan man sige, i bakspejlets klare lys, at selvfølgelig ville Pogacar vinde. Men det var ikke selvfølgeligt dengang. Pogacar så sårbar ud.
Boksning kan afgøres i et splitsekund, selvfølgelig. Cykling tager lidt længere tid. Men i sidste ende er problematikken den samme:
Kan man lide en dominerende mester, eller kan man ikke. Det er irrelevant, at cykling generelt er ret kedeligt at se på.
Martin Hansen
Experienced member
Stadig ikke enig. Vi ved alle sammen godt, der er langt større sandsynlighed for at FCK eller M tager mesterskabet med FCK som største favorit men i selve kampene er der stadig spænding og det ødelægges ikke på samme måde som i dit eksempel selvom slutresultatet 9 ud af 10 gange er den samme.
I modsætning til Tyskland og Frankrig hvor selv de individuelle kampe meget ofte er uden spænding når Bayern og PSG er den ene part.
Pogacar er så suveræn i stort set alle terræner hele året rundt at spændingen i løbene alt for ofte er helt fraværende. Jeg tror, det blev til sammenlagt små 30 minutter jeg så af VM og EM af den grund og jeg ser nærmest ikke mere tysk fodbold af samme årsag.
Albert Philipsen nr. to i Tre Valle Varesine. Pogacar meget overraskende alene i mål, så Philipsen vandt feltets spurt foran Alaphilppe. Det må næsten tælle som en sejr...
Tre ekstremt lovende resultater på under en uge i Italien og skal køre Paris Tours som det næste, hvor han næsten må være blandt favoritterne.
Tre ekstremt lovende resultater på under en uge i Italien og skal køre Paris Tours som det næste, hvor han næsten må være blandt favoritterne.
Jeg har det på helt samme måde. Hvorfor skulle man se Bundesligaen eller den franske liga?
Der kan selvfølgelig være gode historier som Mainz osv og kampen om at undgå nedrykning, men fodbold handler jo om at vinde og der er det ofte ret uinteressant.
Det samme med cykling. Normalt elsker jeg at se VM - et fedt fedt løb, men når ruten er som den er så er det jo afgjort på forhånd.
Derfor skal Tadej selvfølgelig roses for at prøve Paris Roubaix, som nok vil være det sværeste løb sammen med MSR for ham at vinde.
Cykling lever netop af spænding - det er jo ikke flot eller imponerende at se på som sådan. Det er golf fx. hvor man virkelig kan imponeres over de enkelte slag, selvom der ikke nødvendigvis er spænding om sejren i en given turnering. Men selv i golf er det tit kun et dårligt slag der skal til...
valverde4ever
Experienced member
Er det engentlig ikke måske MSR der har været det fedeste løb i år? Kampen mellem Pogacar og MvdP, og så med Ganna der præsterede som han gjorde? I hvert fald af de store løb?
I hvert fald den sidste halve time - gg Flandern Rundt minus den sidste halve time...
Men har været mange fede mindre løb, hvor Pogacar og de andre store kanoner ikke var med - og Giroen var også virkelig god.
Den sidste halve time af MSR er noget af det fedeste på hele kalenderen hvert år.
Men i år vil jeg også pege på Amstel. Ikke fordi, vinderen var dansk, men fordi det lykkedes at indhente Pogacar og skabe spænding.
Roubaix var også ret fedt, fordi der var reel spænding.
D
Deleted member 172
Guest
Jeg husker også tilbage på den etape i Paris-Nice som Mads P. vandt.
Det var elendigt vejr, og efter feltet blev splittet i sidevinden, foregik de sidste 50km som en styrkeprøve med Visma, Ineos og Mads P. og Skjemose mod resten af feltet. Sidevindskørsel er altid underholdende, men jeg synes ofte at det blot bliver ved snakken. Så det er fedt når det endelig har indflydelse på løbet.
Det var elendigt vejr, og efter feltet blev splittet i sidevinden, foregik de sidste 50km som en styrkeprøve med Visma, Ineos og Mads P. og Skjemose mod resten af feltet. Sidevindskørsel er altid underholdende, men jeg synes ofte at det blot bliver ved snakken. Så det er fedt når det endelig har indflydelse på løbet.
