New posts

Cheftræner posten

  • Thread starter Thread starter aarhusianeren
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 816
  • Views Views: Views 74K
Cheftræner posten
EB smider lige en sjat benzin mere på det bål, der er bygget på historierne om, at forholdet mellem David Nielsen og Bjørnebye alligevel ikke skulle være særlig godt: https://ekstrabladet.dk/sport/fodbo...-i-agf-kold-kold-luft-efter-ny-nedtur/9255224

Jeg var faktisk endt på den konklusion, at historierne om deres dårlige forhold var stærkt dramatiserede, og at det bare var helt naturlig friktion i samarbejdet mellem to chefer i en konkurrencepræget organisation. Men hvis forholdet virkelig er så belastet, så tegner det ikke alt for godt for Bjørnebye og hans fremtid med truppen.
Det er i øvrigt ret påfaldende i den artikel, at David siger "vi" om alt det der foregår i denne sæson og så skifter til "man" om det der skal ske i næste sæson...
 
Kan vi i det mindste blive enige om at vise David respekt og tak for det, han har givet os i løbet sf de 5 år, når han nu bliver fyret?
Hvis sæsonen havde endt med den nedrykning som han nok fortjente, så havde det været svært at se på DN specielt meget anderledes end man ser på Tryllerik i dag. Men når nu det på forunderlig vis lykkedes at få en sæson mere i superligaen, så skal der naturligvis tages pænt afsked på søndag.
 
Nu læste jeg lige første side af denne her udmærkede tråd, og jeg føler mig nærmest som Nostradamus :unsure:

Spøj til side, så bliver det under alle omstændigheder interessant at se hvad der skal ske fremadrettet. I den nære fremtid går jeg ud fra, at man kommer frem til en fælles løsning med David, og så ellers ret hurtigt får lukket en aftale med en ny træner. Vi har brug for en der kommer med nogle resultater. Vi har ikke brug for et opstartsprojekt med en lottokupon. Jeg blev glad da jeg læse Priske rygterne, omend jeg tror det er over vores formåen, men samtidig løb det mig koldt ned af ryggen, da jeg så ham svenskerens navn. Den retning skal vi bare ikke gå i.

Stig er i den grad til eksamen i de kommende 3,5 måned, og den første tid bliver den vigtigste. Få lukket historien med David på en mindelig måde, og sørg for at vi kommer hurtigt videre. Vi har ikke brug for en mudret proces, hvor man udadtil ikke respekterer David. Selvom han er gået fra succes til fiasko, så kommer jeg aldrig til at buh'e af ham, for det har han ikke fortjent. Det ville jeg heller ikke gøre, hvis jeg havde mulighed for at komme til den sidste kamp.

Vi har hurtigts muligt brug for et trænerskifte samt få lukket et par spillerhandler med kvalitet. Vi har brug for at få troen tilbage hurtigt. Vi har brug for at se en stærk og handlekraftig sportschef der har gjort sit forarbejde. Ikke flere bærende spillerhandler på vinduets sidste dag. Bevis at jeg tager fejl, Stig Inge.
 
omend jeg tror det er over vores formåen, men samtidig løb det mig koldt ned af ryggen, da jeg så ham svenskerens navn. Den retning skal vi bare ikke gå i.

Hvad er det lige præcist, der er galt med ham, som jeg ikke kan se?

Ekstremt succesfuld svensk U21-landstræner (5 sejre og 2 uafgjorte i 7 kampe), hvorefter Barnsley i Championship henter ham. Her overtager han et hold, som ligger helt i bunden af rækken, men formår alligevel at løfte resultaterne ift. sin forgænger. Han bliver dog fyret, da de ikke for alvor rykker sig tættere på overlevelse.

MEN, det var altså ikke en eller anden bundprop i Championship, han tog til. Barnsley sluttede nr. 5 året før og var derfor med i Play-off kampene til Premier League, hvor de tabte til Swansea, som siden hen som bekendt blev slået af Brentford om kampen om en PL-billet. Så det var altså en ret stor chance at få lov til at blive manager i Barnsley og Championship, som man ikke siger nej til.

Og læg dertil, at Barnsley er ejet af PMC - den samme gruppe som ejer Esbjerg(!). Det er derfor nok ikke ligefrem det mest stabile sted at havne og præstere.
 
Hvad er det lige præcist, der er galt med ham, som jeg ikke kan se?
For det første er der i mine øjne den manglende erfaring. Manden er kun 36 år. At han havde succes om træner i 8 kampe for et ungdomslandshold er ikke noget jeg tillægger den store betydning. Hans sejre kom mod Bosnien, Montenegro, Luxembourg og Finland. Det er næppe hans store fortjeneste i en så kort periode. Mon ikke de havde vundet de kampe alligevel.

Han har været i IFK Gøteborg med et pointsnit på 1.33 over 90 kampe og så i Barnsley med et snit på 0.73 i 26 kampe (kun 4 sejre og 20 mål).

Han er bare i mine øjne et alt for stort sats, og slet ikke klar til sådan en rolle i en klub som AGF. Der skal lidt mere pondus bag at løfte AGF ud af den her krise. Ikke et projekt med en uerfaren. Da han tiltrådte i Barnsley i november var de allerede i krise og det formåede han ikke at løfte dem ud af, så det bliver et nej tak.
 
I den nære fremtid går jeg ud fra, at man kommer frem til en fælles løsning med David, og så ellers ret hurtigt får lukket en aftale med en ny træner.
Nu, hvor resultatet i sidste runde alligevel er underordnet, så synes jeg faktisk at det kunne være fint (hvis beslutningen allerede er taget), at man (David selv) allerede i denne uge melder ud at David stopper efter denne sæson. Så kan man bruge kampen til at sige tak og farvel og måske kan det endda få spillerne til at give den en skalle for at det bliver en god afslutning.

Men David har selvfølgelig lige udtalt at der aldrig kommer en dag, hvor han ikke har lyst til at træne AGF. Så det bliver måske ikke så troværdigt, hvis han selv melder ud at han er indforstået med at stoppe.

https://www.bold.dk/video/?id=631992
 
Selvfølgelig skal han sige det der. Og det er nok også rigtigt. Jeg forestiller mig ikke, at han får et større job i karrieren. Han ligner en mand der godt kan lide presset og trods alt være en stor del af fodboldbilledet i Danmark, men det kan vi jo som klub ikke udvikle os på. I det mindste håber jeg på, at det udadtil kommer til at ligne en mindelig løsning. Jeg håber ikke vi skal sparke ham ud, mens han holder fast i dørkarmen med det yderste af neglene.
 
Vi har brug for en der kommer med nogle resultater. Vi har ikke brug for et opstartsprojekt med en lottokupon. Jeg blev glad da jeg læse Priske rygterne, omend jeg tror det er over vores formåen, men samtidig løb det mig koldt ned af ryggen, da jeg så ham svenskerens navn. Den retning skal vi bare ikke gå i.
Svenskeren - er det Poya Asbaghi du mener? Har han ikke både været i IFK Gøteborg, Svensk U21 landstræner og senest i Barnsley. Må indrømme jeg ikke kender historien i Barnsley og omstændighederne men vi har før set gode trænere blive fyret, hvis de ikke leverer på den korte bane.
Han lyder umiddelbart som en ung og upcoming træner hvis man ser på hans cv. men det kan naturligvis være mere til historien https://www.transfermarkt.com/poya-asbaghi/profil/trainer/43537

Brian Priske har vel heller ikke haft lutter succes og der var måske en grund til han ikke blev valgt som cheftræner i Fcm i første omgang og der var måske en grund til de gerne ville hjælpe ham videre. Jeg syntes det er svært at vurdere udefra, der skal man nok have en finger på pulsen i den sportslige verden.

Stig er i den grad til eksamen i de kommende 3,5 måned, og den første tid bliver den vigtigste. Få lukket historien med David på en mindelig måde, og sørg for at vi kommer hurtigt videre. Vi har ikke brug for en mudret proces, hvor man udadtil ikke respekterer David. Selvom han er gået fra succes til fiasko, så kommer jeg aldrig til at buh'e af ham, for det har han ikke fortjent. Det ville jeg heller ikke gøre, hvis jeg havde mulighed for at komme til den sidste kamp.
Jeg havde egentlig forventet DN straks ville melde ud, når vi var sikret (men det er vi selvfølgelig ikke endnu) og er stadig i tvivl om man vælger at skifte. Det kan også være spillertruppen man har været skuffet over og ikke træner/sportschef. Jeg syntes vi har manglet power fra nogle bærende kræfter men de har vist haft deres eget at bøvle med og derfor ikke formået at trække holdet i den rigtige retning.
 
Han har været i IFK Gøteborg med et pointsnit på 1.33 over 90 kampe og så i Barnsley med et snit på 0.73 i 26 kampe (kun 4 sejre og 20 mål).

Det er bare en lidt éndimensionel måde at se tingene på. Barnsley gjorde det ikke godt, før han kom, og de har ikke vundet, siden han smuttede.

Og det samme gør sig gældende i IFK, hvor de hverken gjorde det bedre sæsonen før eller sæsonen efter hans tid i klubben. Til gengæld formåede han at vinde den svenske pokalturnering.

For det første er der i mine øjne den manglende erfaring. Manden er kun 36 år.

Det er jo mildelst talt et plat argument. Han har en masse erfaring (3 sæsoner i den bedste svenske række og 3/4 sæson i Championship og 1 sæson for det svenske U21-landshold). Det er mere erfaring end David Nielsen havde, da vi hentede ham. Og det er mere erfaring, end Lars Friis, Jacob Friis, Marti Cifuentes, Flemming P og Henrik Hansen har og havde, da de tiltrådte deres nuværende stillinger. Og det er mere erfaring, end Thomas Frank havde, da han blev ansat som manager i Brentford.

Så manglende erfaring er sgu ikke et validt argument. Og alder køber jeg heller ikke. Julian Nagelsman er endnu yngre.

Det ville i hvert fald være en skam, hvis vi sagde nej til lysende og spirrende trænertalenter, fordi de er for unge.
 
Svenskeren - er det Poya Asbaghi du mener? Har han ikke både været i IFK Gøteborg, Svensk U21 landstræner og senest i Barnsley. Må indrømme jeg ikke kender historien i Barnsley og omstændighederne men vi har før set gode trænere blive fyret, hvis de ikke leverer på den korte bane.
Han lyder umiddelbart som en ung og upcoming træner hvis man ser på hans cv. men det kan naturligvis være mere til historien https://www.transfermarkt.com/poya-asbaghi/profil/trainer/43537

Brian Priske har vel heller ikke haft lutter succes og der var måske en grund til han ikke blev valgt som cheftræner i Fcm i første omgang og der var måske en grund til de gerne ville hjælpe ham videre. Jeg syntes det er svært at vurdere udefra, der skal man nok have en finger på pulsen i den sportslige verden.
Se mit tidligere indlæg vedr. Poya. Det kan godt være han er up and coming, men det er ikke en chance jeg vil tage. Priske har markant bedre resultater som træner, og super vigtigt at han kende Superligaen. Og så har hans resultater i Belgien ikke været helt så ringe. Han har trods alt et snit på 1.88 point i en klub der tilsyneladende ikke er helt rolig på de indre linjer.
 
Helt enig. Det er så super vigtigt at få en der kender Superligaen.

Vi skal ikke brænde nallerne med endnu en svensker der ikke ved hvad han går ind til.
 
Det er jo igen et meget éndimensionelt argument. Dit pointsnit er jo dybt afhængigt af den klub, du er træner for, og det spillermateriale, du har til rådighed.

Lars Friis' pointsnit i SL for Viborg var også kun 1,18. Men jeg er da glad for på AaB's ledelses vegne, at de ikke tænkte: "nej, det er simpelthen et for lavt pointsnit. Ham skal vi ikke have".
 
  • Like
Reactions: fsc
Det er bare en lidt éndimensionel måde at se tingene på. Barnsley gjorde det ikke godt, før han kom, og de har ikke vundet, siden han smuttede.

Og det samme gør sig gældende i IFK, hvor de hverken gjorde det bedre sæsonen før eller sæsonen efter hans tid i klubben. Til gengæld formåede han at vinde den svenske pokalturnering.

Det er jo mildelst talt et plat argument. Han har en masse erfaring (3 sæsoner i den bedste svenske række og 3/4 sæson i Championship og 1 sæson for det svenske U21-landshold). Det er mere erfaring end David Nielsen havde, da vi hentede ham. Og det er mere erfaring, end Lars Friis, Jacob Friis, Marti Cifuentes, Flemming P og Henrik Hansen har og havde, da de tiltrådte deres nuværende stillinger. Og det er mere erfaring, end Thomas Frank havde, da han blev ansat som manager i Brentford.

Så manglende erfaring er sgu ikke et validt argument. Og alder køber jeg heller ikke. Julian Nagelsman er endnu yngre.

Det ville i hvert fald være en skam, hvis vi sagde nej til lysende og spirrende trænertalenter, fordi de er for unge.
Jeg var 100% sikker på at der var en der ville hive Nagelsman frem. Jeg er bare langt fra overbevist om, at en 36 årig har det der skal til for at overtage et AGF i krise. Om du synes det er et plat argument er mig underordnet. Nogle situationer kræver mere erfaring, og det er jeg ikke overbevist om at svenskeren har. Jeg kan forstå det hvis en svensk klub kigger i hans retning, men i forhold til Superligaen og den situation AGF befinder sig i, så vil jeg anse det som et lidt for stort sats. Og ja, det bliver jo en overfladisk vurdering, for der var næppe nogen af os der kendte hans navn før det blev nævnt.
 
Vi skal ikke brænde nallerne med endnu en svensker der ikke ved hvad han går ind til.

Okay, nu bliver det simpelthen for dumt.

Vi har tidligere haft en dårlig oplevelse med en svensker for mange år siden. Så lad os droppe alle svenskere i al fremtid.

Vi havde også problemer med danskere før David Nielsen. Så skulle vi også have droppet danske trænere med den logik?
 
Det er jo igen et meget éndimensionelt argument. Dit pointsnit er jo dybt afhængigt af den klub, du er træner for, og det spillermateriale, du har til rådighed.

Lars Friis' pointsnit i SL for Viborg var også kun 1,18. Men jeg er da glad for på AaB's ledelses vegne, at de ikke tænkte: "nej, det er simpelthen et for lavt pointsnit. Ham skal vi ikke have".
Hvad er så dit dybdegående argument for at det kan være en god løsning?
 
Jeg var 100% sikker på at der var en der ville hive Nagelsman frem. Jeg er bare langt fra overbevist om, at en 36 årig har det der skal til for at overtage et AGF i krise. Om du synes det er et plat argument er mig underordnet. Nogle situationer kræver mere erfaring, og det er jeg ikke overbevist om at svenskeren har.

Som jeg også redegør for i det indlæg, du citerer, har den omtalte svensker mere erfaring, end David Nielsen havde, da han overtog AGF. Og han har mere erfaring en både Lars Friis og Ruben Selles har på nuværende tidspunkt, selvom mange råber på dem som muligheder. Ja, faktisk har han også en længere trænerkarriere bag sig end Brian Priske, som mange også nævner.
 
Det er en svær diskussion. Men jeg er enig med Nizzleroy i at vi skal have en rutineret træner ind. Men også en træner, som passer ind i det koncept som vi ser os i fremover. En stil hvor alt ikke handler om at give bolden til modstanderne, presse og lave omstilling. Det er fint, at vi kan gøre det, når vi møder FCK og FCM, men det er vigtigere at kunne vinde flere kampe mod svagere hold. Samtidig skal vi selvfølgelig få det til at hænge sammen med det spillermateriale vi har. Der er masser af gode spillere og en ny træner skal kunne se en plan med den nuværende trup, tilført en ny håndfuld spillere, der passer ind.
 
Se mit tidligere indlæg vedr. Poya. Det kan godt være han er up and coming, men det er ikke en chance jeg vil tage. Priske har markant bedre resultater som træner, og super vigtigt at han kende Superligaen. Og så har hans resultater i Belgien ikke været helt så ringe. Han har trods alt et snit på 1.88 point i en klub der tilsyneladende ikke er helt rolig på de indre linjer.
Aarhh... det kom mens jeg skrev;) Kan se 8000 fremfører nogle af de samme argumenter jeg havde på hjerte. Tænker der er stor forskel på spillermaterialet som de har haft til rådighed - Brian Priskes har vel været top 2 klubber i deres ligaer og alligevel er arbejdsgiverne ikke tilfredse.
Helt enig. Det er så super vigtigt at få en der kender Superligaen.

Vi skal ikke brænde nallerne med endnu en svensker der ikke ved hvad han går ind til.
Måske vi skulle have en udefra som ikke er bundet op på gamle historier omkring AGF og hvor svært det altid er. Kendskab til Superligaen er ok men nye friske ideer er heller ikke altid at foragte. Vi har da gør set udenlandske trænere formå at være i superligaen.
 
Latest posts

Back
Top