AGF's overordnede strategi vs. de andre
Jeg er helt enig. Vi skal have en varieret trup, men vi er tæt på at have for mange unge spillere – særligt fordi flere af dem dækker de samme positioner.Det gælder også 1. Division, hvor de også har set, hvor markedet for unge talenter har bevæget sig hen og derfor også har skruet prisen op. Jeg så en OB fan skrive, de angiveligt har forhørt sig på en ung spiller men kravet var 1 mio. euro så var den handel død.
En BIF fan var inde på det samme, at prisen på danske spillere også de lidt ældre nu er så høje, det afskrækker klubberne fra at handle internt.
Jeg tror stadig den bedste vej sportsligt og økonomisk er at have en aldersmæssigt varieret trup fra de helt unge til de ældre som kan føre en sund kultur videre. At bygge en trup hvor hovedparten af profilerne er fra 23-28 år er imo økonomisk en gambling.
Vi kan ikke gå ind i næste sæson med en trup på 22 markspillere, hvor Camara, Callø, Haugstrup, Emmery, Bogere, Kristjánsson og Tchamche alle er med. I så fald står vi reelt kun med 15 rutinerede spillere, og det er for lidt. De unge har brug for erfarne profiler, de kan læne sig op ad – både sportsligt og mentalt.
Den rigtige balance ligger efter min vurdering i en kerne på 3–5 unge, salgbare spillere, som kan spille sig faste omkring et hold af markant kvalitet og erfaring. Samtidig bør vi ikke sælge spillere, hvis buddene er nede omkring 2-3 mill Euro. Her bør vi lade os inspirere af f.eks. FC Midtjylland, som har haft disciplin til at holde på de lidt mindre profiler som Oliver Sørensen og Arel Simsir, således de kan være kulturbærer, men samtidig spillere med en vis værdi i transfermarkedet.
Endelig skal vi ikke undervurdere potentialet i salg fra U19. FCM er langt med deres Next Gen-model, hvor de sælger unge spillere for betydelige beløb og samtidig kan integrere talenter som Franculino i et hold med rutinerede spillere som Bech Sørensen, Erlić og Billing.