Og det er et udtryk for, at der ikke bliver kastet tilstrækkelig økonomi efter de danske FIFA-dommere, mener Jens Rohde, der er formand for de danske fodbolddommere.
- Hvis vi ikke spiller med, så har vi selv truffet et valg om, at vi ikke kommer til slutrunder. Og vi kommer også til at blive ved med at diskutere, hvorfor danske dommere – i forhold til repræsentation i store kampe – er sakket meget betragteligt og uheldigt bagud i de sidste tyve år, siger han og fortsætter:
- Det er en kendsgerning, at de er det. Og det må vi ikke lyve om.