Den konstruktion er vel ikke den største bøf i dette regnskab men kan være foretaget fordi der bliver stillet så mange krav. Jeg har aldrig helt forstået, hvorfor en lejekontrakt skulle godkendes i ankestyrelsen på forhånd og var det ikke alene den som har stoppet entreprisekontrakten.
Den største bøf er vel i de beregninger der er lavet som tilsyneladende ikke havde hold i virkeligheden. Om den skal placeres hos det arktitektfirma der vandt konkurrencen, blandt andet på baggrund af deres erfaring hermed, eller om det er hos byggefolkene er svært at sige. Jeg er så godtroende, at jeg tænker når man vinder en byggekonkurrence af den kaliber, så er det fordi man har styr på det og man er stort set klar til at gå i gang. Jeg forventer ikke, at man regner xxx mio. galt i hvad der skal bruges af materialer og derfor får en pris som er megalangt fra skiven. Nu virker det bare som en kalkuleret øvelse i at vinde konkurrencen og slippe for konkurrenterne som sagde det ville koste lidt mere.
Jeg kan sagtens forstå entrepenøren vil have dagbøder hvis byggeriet stoppes. Ellers havde deres kræfter nok været bedre brugt andre steder.
Forskellen er at vi her har at gøre med et selskab på børsen som skal være lejer og det er det eneste selskab man fokuserer på. AGF bliver også hovedbruger men det er som om man glemmer alle de andre interessenter undervejs.
Det vil være tragikomisk hvis man ender med en skrabet udgave, efter man har modtaget donationer på næsten kr. 600.000.000 og så får man bare problemstillingen igen om 10-15 år. Jeg håber det meste er teatertorden og de godt ved, at man bør gøre det rigtigt denne gang og ikke ende med samme fadæse som sidst. Byens stadion skal helst være et vartegn som er med til at profilere byen.
Nu har Salling en vis interesse i at sikre hele området og derfor kan det umiddelbart være svært, at se dem flytte donationen til en lokation udenfor byen. Alternativt skal travbanen flytte med

Det ville måske gøre det meget nemmere at bygge, hvis man gjorde det på en bar mark og man ville få glæde af mange flere synergieffekter mellem stadion og travbane.