Bjur (især), Akoto og Anker (måske) og nok også Haugen er jo eksempler på det transfermarkeds-limbo, AGF også selv lider under. Det vil give mening at sende dem videre, også selv om de praktisk talt foræres væk, men ikke så længe, at AGF kun er 1-2 skader fra en helt kritisk situation. Derfor skal der noget ind inden de kan skibes ud.
Der går dog tid med at få noget ind, for dem AGF vil hente fra står sikkert i samme situation. Så bliver det hele lidt låst, og AGFs trup ser ud derefter (man kan sikkert løse knuden ved bare at bruge tilpas mange penge, men det virker ikke som SIBs foretrukne løsning).
Det handler også om timing og rækkefølg - nemlig ja. Enig.
Når vi lader både Beck og Knudsen forlade os på udløb, såvel som Duncan og Hvidt tage afsted, selvom vi kunne beholde dem - INDEN vi selv henter noget til midten, endda før Yakob er klar igen selvom Knudsen var hentet for at dække hans plads mens Yakob var skadet - så står vi unødigt sårbart pt.
Knudsen og Beck skulle muligvis ikke forlænges (købes fri). Fair nok.
Men hvorfor så også sende Hvidt afsted allerede nu, hvor han endelig er spilleklar?
Klubben har vel allerede brugt tæt på 30 mio på transfers/sign-on i 2024 og ikke solgt for ret mange penge (Hvidt til Esbjerg). Man skal nøje overveje, hvad man bruger de her "lotto"-millioner på. Lige nu ser vi jo ikke nogen ægte forstærkning af holdet ved at vi har hentet AJ, Bach, Wahlstedt og Gyamfi. Dalsgaard ser dog ud til at kunne blive en profil i denne sæson.
Præcis.
Jeg vil ikke kalde AJ, Bach, Wahlstedt og Gyamfi for "lotto" på nogen somhelst måde, og Dalsgaard er det bogstaveligt modsatte af lotto. En bevist god SL-spiller, som kan præstere fra dag 1 i ligaen. Og "sjovt nok" netop eneste mand der pt gør holdet bedre. AJ er en bobler, men har jo altså ikke blæst døren ind ift kvalitet vs alternativerne på sin plads. Knoester var i min optik ligeså god, og endda venstrebenet..
Når vi så ikke køber Knoester fri, og i stedet ser Anker blive skadet igen, og AJ roteret ud af start 11 i Parken efter store fejl imod FCM (Og han også begår en kæmpe fejl mod FCK), så begynder man jo netop at synes, at Knoester-beslutningen var horribel. Fair nok, hvis klubben mener de kan hente noget bedre end Knoester, men vi har Mølgaard og Dalsgaard til højre, og AJ kostede 9 mio kroner og skulle vel være den permanente løsning i venstre? Så tænker jeg egentligt at det er for dårlig en beslutning at udse AJ til den venstreside, hvor han aldrig har bevist sig som ligaprofil. Han er højrebenet - ligesom Bisseck, men en helt anden type. Det er lige før jeg kvalitetsmæssigt hellere ser os hente Modesto til den højre wingback, og så sætte Beijmo på den venstre CB.
Vi ønskede at erstatte Bisseck med Mads Bech, men måtte i stedet vente 7 måneder på AJ, og nu står vi og ved ikke om det var den rette handling. Og så kan SIB have bragt sig selv i "skak" på endnu en plads på holdet.
AJ MÅ IKKE OPGIVES ENDNU - vil jeg bare lige understrege. Jeg håber stadig at 10+ kampe på pladsen i træk er det der skal til for ham. Men når han allerede i kamp 2 starter ude pga. 4-4-2 (altså Dalsgaard vurderet bedre end AJ som udgangspunkt) - så begynder jeg at tænke at pengene igen er brugt forkert.
Vi har også hentet Wahlstedt og Peacock, selvom Hansen er en god keeper.
Det er også valg, som er fine nok isoleret set - men jo kan undre lidt ift mangler andetsteds på banen - hvis vi fx er tvunget til at prioritere midlerne pt.
Havde jeg valgt at løse den offensive situation frem for målmandsposten hvis det var mig? Ja.
Sidste sæson kunne vi fint have spillet med Hansen hele sæsonen. Peacock kostede ikke noget i transfer - så jeg synes beslutningen var ok.
Nu har vi så kastet 7,5 mio efter en keeper der endnu ikke spiller. Langsigtet investering sikkert ja. Fair at ikke alle køb bare lige skal spille dag 1.
Gyamfi lidt det samme - 9 mio og spiller ikke helt endnu, og er også mere langsigtet man skal se en ligaprofil i ham.