Jeg har det lidt stramt med de mange trøjer. Ikke så meget fordi det er dyrt, jeg har ikke en leveregel, der siger, jeg skal købe alle de trøjer AGF sætter til salg.
Det er mere fordi, vi på stadion opfordres til at rydde op efter os selv, affaldssortere og hvad ved jeg, "for miljøets skyld". Alt imens man producerer et obskønt antal NYE trøjer hvert år, med den sikre viden, at tekstilindustrien er én af de absolut største syndere i miljøkrisen. Det er sgu lidt smådumt. Jeg drømmer om, at AGF går ÆGTE forrest, og siger, at selvom det jo altså ikke rykker alverden, når en relativt lille klub som AGF gør det, så går de nu over til, kun at producere nye trøjer hvert andet år. Så kan man måske lave noget rullende overlap, så første, anden og tredjetrøjen på skift bliver fornyet. I sådan et rul ville det i øvrigt hver én ny trøje hvert år, men hver trøje bliver kun fornyet hvert tredje.