New posts

Kamptråd Superliga 23/24: Runde 20: AGF - OB, søndag d. 03.03. kl 18.00

  • Thread starter Thread starter Salling23
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 237
  • Views Views: Views 11K

Hvad ender kampen?

  • AGF sejr

    Votes: 32 66.7%
  • Uafgjort

    Votes: 11 22.9%
  • Modstander sejr

    Votes: 5 10.4%

  • Total voters
    48
  • Poll closed .
Kamptråd Superliga 23/24: Runde 20: AGF - OB, søndag d. 03.03. kl 18.00
Der er ingen tvivl om, at klubben bevidst leder efter mentalt stærke typer. Det har man åbent talt om. Men at være mentalt stærk behøver jo ikke at betyde at man er en macho type som Tøfting. Man kan også være en Patrick Mortensen type.
Generelt er der næppe sammenhæng mellem mentalt stærk og macho. Oftere tværtimod.
 
Super interessant emne, og heldigvis lyder det til vi herinde har nedtonet "macho" udtrykkende, såsom "de får penge for det, så skal de bare kunne præstere" eller "hvis man ikke kan klare mosten, bliver de aldrig spillere i Barcalona".

Performance handler i høj grad om det psykologiske aspekt, noget som også omgivelserne har et lod i, det gælder især fans og medier. Macho kulturen omkring AGF var ikke ligefrem befordrende for vores resultater.

På sigt håber jeg vi også kan komme til at rumme de lidt mere "bløde" spillere, vi afskærer os for potentielt meget dygtige spillere, hvis man kun kan spille i AGF, hvis man er Stig Tøftign eller Marc Rieper (jeg har intet imod dem, de er bare nævnt som reference).

Emnet er super interessant og psykologi afgør en del i performancemiljøer. Der findes mennesker som bare ikke er egnet til det og det er helt fair.

Men hvis du skal tilbage og referere til spillere som var i klubben for 20-30 år siden, tænker jeg der er sket en generel (og i klubben) udvikling i fodbold i den periode.

Hvad kan man så gøre ved det?

Tja, først og fremmest debattere det herinde, måske det lægger en dæmper på hvordan man bedømmer en spiller som Kahl, som stadig er ung, i et andet land, langt væk fra familie og nære venner, og alligevel giver ham plads til at udvikle sig og blive en bedre spiller.

Både og - der skal selvfølgelig være tid til at falde til og kunne præstere. Vi har efterhånden set, at det tager minimum et halvt år før spillerne præsterer. Nogen kortere og andre længere.

Til sommer har Eric Kahl været i klubben i 3 år men hvornår må han bedømmes? Klubben lever af at udvikle spillere og hvis man næsten "sprænger" budgettet for en venstre back, så er det svært ikke at have forventninger. Kontrakten udløber i 2026 og jeg forventer det er spillerens og klubbens mål at han er fast mand og leverer i kontraktperioden eller bliver solgt.

AGF har haft fokus på det i flere år, de udtaler specifikt at de scouter efter spillemæssige kvaliteter (naturligvis), men også har fokus på det mentale aspekt. At man som spiller skal motiveres af den opmærksomhed som hviler på AGF, og samtidig formår at trives i stærkt performance miljø. Ansættelsen af en performance træner er et naturligt led i den indsats omkring hele det psykologiske aspekt.

Sporerne skræmmer fra tidligere, hvor ex spillere har udtalt at rammerne omkring kampende i AGF for dem var så intense at de nærmest ikke kunne fungere i en kamp, det må i mine øjne lede til lidt selvransagelse, både hos klubben men også hos fans. End-of-the-day vil vi helst være en klub hvor spillere flygter fra eller hvor spillere vil hen til for at blive bedre?

Jeg er meget spændt på hvilke typer spillere vi udvikler i fremtiden og om det mentale aspekt bliver endnu stærkere i fremtiden, jeg er helt enig i at klubben og holdet så hurtigt som muligt skal få "sporerne fra tidligere" til at fylde så lidt som muligt.

Det er vel et af JN's mærkesager, at man er nødt til at have psyken på plads for at kunne spille i AGF. Det har været under udvikling i en del år efterhånden og forhåbentlig får det afværget transfers af spillere som ikke er klar. Det er vel også begrænset hvad vi har af eksempler på spillere som har udtalt presset var for stort i AGF, for derefter at skifte til en anden klub og blive en profil (på samme eller højere niveau).

Jeg tror ikke pressen får mindre interesse i AGF i fremtiden og derfor vil de blive ved med deres pres. Der vil bare være større fokus på klubben, end der er på 9-10 af de andre klubber i Superligaen. Jeg tænker ikke klubben er unik på den måde men at samme pres er i Fck og Bif. Det er hos de traditionelt store klubben interessen er størst og dermed presset - der gælder (indtil videre) ikke helt samme "regler" for f.eks. Fc N/M men de kan gå lidt under radaren. Til gengæld tænker jeg også det bevirker, at de står bedre rustet psykisk til at komme til udlandet.

Presset fra fans vil altid være der men jeg syntes den generelle udvikling i sport har været, at de yngre talenter får større snor end de gjorde tidligere.

Overordnet skal vi selvfølgelig være en klub, hvor spillerne søger hen for at blive bedre. Der er det hamrende vigtigt, at de har de rette forudsætninger for at skifte til AGF og kan håndtere og/eller elsker miljøet omkring klubben.
 
Hvad bygger du det på? Tror generelt der er flere mentalt stærke typer i Jægerkorpset end på antropologistudiet, men det er måske bare mig…
Ud fra hvad jeg har set af tv-programmer om diverse specialkorps, så holder de klassiske macho-typer meget kort tid i optagelses-prøverne. Men kommer måske an på hvad man ligger i begrebet macho-typer?
 
Hvad bygger du det på? Tror generelt der er flere mentalt stærke typer i Jægerkorpset end på antropologistudiet, men det er måske bare mig…
At behovet for at fremtræde macho er en måde at håndtere usikkerhed på. Og til din sammenligning, så tror jeg, at der mere mental sygdom i Jægerkorpset end der er på antropologi-studiet ;)

Nu bliver det lidt anekdotisk, men mit bedste bud på en mental stærk personlighed inden for sport er Jonas Vingegaard. Han håndterer pres og stres helt sublimt, men fremstår meget lidt macho-agtig. Nærmest som en tøffelhelt, mens andre mere macho-agtige personer, har det med at krakelerer under pres og gøre tåbelige ting, som hæmmer dem selv og deres hold; Roy Keane, Cantona, Zidane, Tøffe, Gravesen osv. er ikke mere mentalt stærke, end at de kunne påvirkes til et karatespark, en skalle eller noget andet tåbeligt. Det ser man ikke ske med Patrick Mortensen, som også er et eksempel på en relativt blød mand med en ekstrem mental styrke (mr. 100 pct.).

Hvis vi skal kigge mere psykologisk på det, så er der noget i macho-kulturen, som taler imod at vise følelser og sårbarhed samt at der er situationer, der er sværere at håndtere. Det er allesammen ting, der gør det nemmere at håndtere mentalt svære situtationer og derfor gør, at macho-mænd ofte ender med at knække helt sammen, når det bliver for meget. Det betyder, at forskere allerede for mere end ti år siden skrev om, at machomændene var på vej ud af de klassiske maskuline erhverv (fx falckreddere), fordi det ikke er nok at være stor og stærk for at håndtere den slags jobs.
 
Ud fra hvad jeg har set af tv-programmer om diverse specialkorps, så holder de klassiske macho-typer meget kort tid i optagelses-prøverne.

Thomas Rathsack har udtalt, at de første som bliver smidt hjem under udtagelse til jægerkorpset, er Rambo typerne. De kan slet ikke samarbejde og det er alt afgørende for en jægersoldat såvel som en fodboldspiller.
 
Fair pointer.

Og ja, det er nok definitionen af macho, der er afgørende her.

I min bog er Nicklas Backman macho, og det er bestemt ment positivt. Og David Nielsen. Og Jens Stage. Altså mænd der er mere maskuline end de fleste. Synes lidt vi har en tendens til at se ned på sådan nogle karaktertræk i vores kultur, og det synes jeg er synd.

I øvrigt er jeg heller ikke helt med på, at “mental sygdom” og mental styrke skulle være gensidigt udelukkende. Folk, der har dæmoner, bliver jo nogle gange nødt til at finde noget styrke for at cope…

Men interessant diskussion.
 
Fair pointer.

Og ja, det er nok definitionen af macho, der er afgørende her.

I min bog er Nicklas Backman macho, og det er bestemt ment positivt. Og David Nielsen. Og Jens Stage. Altså mænd der er mere maskuline end de fleste. Synes lidt vi har en tendens til at se ned på sådan nogle karaktertræk i vores kultur, og det synes jeg er synd.

I øvrigt er jeg heller ikke helt med på, at “mental sygdom” og mental styrke skulle være gensidigt udelukkende. Folk, der har dæmoner, bliver jo nogle gange nødt til at finde noget styrke for at cope…

Men interessant diskussion.
Ja, så har vi forskellige definitioner af hvad der er en macho-type. Macho-typer er for mig folk som Tøfting og Graversen, som har en hård facade, der dækker over (slår lige op i bogen med lommefilosofi) et indre lille usikkert barn. Eller noget i den dur. Altså typer der har behov for at demonstrere over for omverdenen, at de er nogle fandens karle.

Typer som Stage og Backman ser jeg ikke som "macho" men bare bundsolide reelle mennesker, som viser deres kvalitet og værdier gennem deres handlinger. Apropos jægersoldater, nøjagtigt den type som gør det godt der. I min verden er der kæmpe forskel på de to typer.

David Nielsen falder nok lidt midt imellem. Ingen tvivl om at noget af hans macho-opførsel er et bevidst spil for at trække opmærksomhed væk fra spillerne, så de kan arbejde i ro. Men tror også der er noget der stikker lidt dybere. Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at jeg hellere ville være i en skyttegrav med Backman og Stage end med David...
 
Ditto! David ville antageligvis, ved første stilstand i ilden fra fjenden, råbe "LET'S FUCKING GO" og storme op over bakkekammen!
Backman og Stage ville være mere rolige under pres og en gave at have ved sin side.
Og Hausner ville sikkert komme til at lave "friendly fire", Paddy ville blive en sikker sniper, og Anderson ville få zero kills efter at have brugt 60.000 rounds 😜
 
På sigt håber jeg vi også kan komme til at rumme de lidt mere "bløde" spillere, vi afskærer os for potentielt meget dygtige spillere, hvis man kun kan spille i AGF, hvis man er Stig Tøftign eller Marc Rieper (jeg har intet imod dem, de er bare nævnt som reference).
På sigt? Der er ingenting der indikerer at man ikke kan komme til agf hvis man er en “blødere” spiller. Det lyder lidt som om du lever i fortiden 😉
 
Fair pointer.

Og ja, det er nok definitionen af macho, der er afgørende her.

I min bog er Nicklas Backman macho, og det er bestemt ment positivt. Og David Nielsen. Og Jens Stage. Altså mænd der er mere maskuline end de fleste. Synes lidt vi har en tendens til at se ned på sådan nogle karaktertræk i vores kultur, og det synes jeg er synd.

I øvrigt er jeg heller ikke helt med på, at “mental sygdom” og mental styrke skulle være gensidigt udelukkende. Folk, der har dæmoner, bliver jo nogle gange nødt til at finde noget styrke for at cope…

Men interessant diskussion.
Så forstår jeg uenigheden. De tre er ikke macho i min bog, men har alle solide bløde værdier.
 
Og Hausner ville sikkert komme til at lave "friendly fire", Paddy ville blive en sikker sniper, og Anderson ville få zero kills efter at have brugt 60.000 rounds 😜
Efter at have løbet tværs over slagmarken og undgået alle kuglerne når han helt frem til fjenden og skyder ved siden af ;)

Jeg tror i øvrigt man kan sige, at det der fundamentalt set er behov for, både for jægersoldater og fodboldspillere, er selvværd frem for ego. Udlagt på den måde synes jeg så heller ikke fx en DN falder i den forkerte kategori. Når han holder peptalks er jeg ret sikker på der er et ærligt ønske om at lykkes både individuelt og som gruppe, ikke kun for hans egen trænerkarrieres skyld.

Lundkvist fortalte her for nylig om at han håbede der stadig kunne være plads til sådan en som ham i fremtiden. Jeg ved ikke om man kan beskrive ham som meget introvert eller hvad der passer bedst, men der er jo nok nogle typer og måder at agere på der giver fordele og ulemper og som man skal være opmærksom på. Lundkvist er så også et bevis på at en som ham jo altså kunne klare sig ret godt også dengang hvor kulturen var lidt anderledes. Spørgsmålet er om det ikke snarere er dem med de største egoer der får problemer hvis talentet ikke umiddelbart kan opveje det.
 
Efter at have løbet tværs over slagmarken og undgået alle kuglerne når han helt frem til fjenden og skyder ved siden af ;)

Jeg tror i øvrigt man kan sige, at det der fundamentalt set er behov for, både for jægersoldater og fodboldspillere, er selvværd frem for ego. Udlagt på den måde synes jeg så heller ikke fx en DN falder i den forkerte kategori. Når han holder peptalks er jeg ret sikker på der er et ærligt ønske om at lykkes både individuelt og som gruppe, ikke kun for hans egen trænerkarrieres skyld.

Lundkvist fortalte her for nylig om at han håbede der stadig kunne være plads til sådan en som ham i fremtiden. Jeg ved ikke om man kan beskrive ham som meget introvert eller hvad der passer bedst, men der er jo nok nogle typer og måder at agere på der giver fordele og ulemper og som man skal være opmærksom på. Lundkvist er så også et bevis på at en som ham jo altså kunne klare sig ret godt også dengang hvor kulturen var lidt anderledes. Spørgsmålet er om det ikke snarere er dem med de største egoer der får problemer hvis talentet ikke umiddelbart kan opveje det.
Der er også forskel på at være introvert og så kæmpe med social angst, som det lød på Lundkvist, var det han kæmpede med. Man kan jo sagtens være en dygtig leder/træner selv om man er introvert, men det er nok sværere hvis man døjer med social angst. Især i en branche som fodbold, hvor der er så meget eksponering.
 
Der er også forskel på at være introvert og så kæmpe med social angst, som det lød på Lundkvist, var det han kæmpede med. Man kan jo sagtens være en dygtig leder/træner selv om man er introvert, men det er nok sværere hvis man døjer med social angst. Især i en branche som fodbold, hvor der er så meget eksponering.
Ja, det er vist en bedre betegnelse. Og ja, noget det er nemt at forestille kan være problematisk i en så eksponeret branche hvor man forventes at indgå i mange sociale sammenhænge. Det er vel ikke blevet mindre. Man kan godt tage hensyn til bestemte spillere, men andre eksempler er dem der slet ikke kunne klare presset udefra og det er nok svært at håndtere. Man skal være opmærksom på det og så kan man sikkert afhjælpe meget, men hvis det er spillere man henter udefra er det smarteste nok at forsøge at screene dem og så acceptere at lade nogle gå der måske bliver profiler andre steder, men velvidende at det nok ikke var blevet det samme her. Der var noget snak om at en Tonni Adamsen fx er en spiller det nok helst skal være i en lidt mindre klub, men ellers havde vi vel Andre Riel der ikke kunne præstere. Kaastrup kunne være et eksempel på et meget stort talent der måske ikke kan få et endeligt gennembrud af andre årsager (uden at jeg skal kloge mig for meget på specifikke tilfælde.)
 
Nu bliver det lidt anekdotisk, men mit bedste bud på en mental stærk personlighed inden for sport er Jonas Vingegaard. Han håndterer pres og stres helt sublimt, men fremstår meget lidt macho-agtig.
Jeg tror Vingegaard er et lidt specielt eksempel. Han bliver skærmet helt vildt af sit hold, både i løb og træning. Da han for nogle år siden vandt kongeetapen af Polen Rundt (hans første store resultat) var han så nervøs og stresset, at han ikke sov hele natten og smed 20 minutter på en relativt blød etape dagen efter.

Så er han mentalt stærk - ja og nej. Han er vildt stærk når han er i kendte, trygge rammer. Tror hans type ville have det meget svært i fodboldverdenen, der er noget mere vild og uforudsigelig ift. opmærksomhed osv. Til gengæld passer han sindsygt godt ind på et på cykelhold som Visma, hvor der er styr på alt omkring ham og han bare skal fokusere på sin træning.
 
Vingegaard virker exceptionelt god til at sætte grænser, som når han fx bliver væk fra prisuddelinger, han ellers forventes at være til. Den evne til at vælge fra og sige nej er nok en meget vigtig mental styrke.

Derudover skal man nok være varsom med at sætte gøre det at være introvert til et udtryk for mental svaghed, lige som det ikke nødvendigvis er udtryk for mental styrke at være udadvendt. Vingegaard virker fx mere mentalt stærkt end en Osama Akharraz.
 
Back
Top