New posts

Farvel til Aarhus stadion anno 2001

  • Thread starter Thread starter Enrico
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 50
  • Views Views: Views 3K
Farvel til Aarhus stadion anno 2001

Enrico

Active member
Jeg stødte på et opslag på twitter, or whatever det hedder, der efterspurgte oplevelser fra vor nuværende stadion.
Det inspirerede mig til en tråd herinde. Jeg tænker, at der må ligge en del gode anekdote fra folk herinde.

Mit eget forhold til det nye stadion er definerende for min tid som AGF-fan.
Jeg var med min far på det gamle gamle stadion. Vi blev i sin tid, ofte, lukket gratis ind af Jesper Sørensens morfar, som min far havde et arbejdsrelateret forhold til. JS morfar var en af dem der stod i de mørkegrønne vagtjakker.

Nå, men tilbage til det nuværende stadion. Jeg erindrer en voldsom begejstring i mine spæde teenageår, omkring det nye byggeri. Jeg kan sågar huske, at jeg var på besøg på Stiften ude ved Skejby og så plancher af det nye stadion. En rendering med fyldte tilskuerpladser og David Beckham, der sparkede et hjørnespark. Ja, der var noget at se frem til.

Min tid som selvstændig AGF-fan startede "rigtigt" i 2003, da jeg begyndte at tage på stadion med venner. Vi havde sæsonkort lidt rundt omrkring på c-1-2-3.
Det gav mange tvivlsomme oplevelser.
Af de mest mærkværdige er, fortsat, da Lars Windfeld kommer op på c2 til en opgivende lille clack, efter en nedrykning. Det var et absolut lavpunkt som AGF-fan, men også et af de mest memorable.

En anden tvivlsom oplevelse var en given superligakamp, hvor der vitterligt, slår et gigantisk lyn ned, akkurat som dommeren fløjter kampen igang (post Richter), og folk bryder ud i vild jubel - Så er vi klar til kamp! Jeg ved ikke om det var samme kamp, men oplevede også at, der som et andet Niagra falls, væltede vand ned ad tribunen pga regn.

Pokalsemifinalen mod AaB, hvor Bjarnasson færdiggører AaB, står for mig, som højdepunktet på det nuværende stadion. Den eufori der opstod med den scoring var magisk.
Brøndbykampen sidste år, er selvfølgeligt lidt deroppe ad.

Og så er der også alle de andre mærkværdige oplevelser. Diverse obskuere showkampe, henlagte landskampe, Thomas Helmig koncert, og ikke mindst for et par år siden, hvor øltankene skulle tømmes en fredag aften i december. Fribar, julemusik, stadion småbelagt med sne. SFA benyttede løbebanen til øl-stafet. Aldrig havde løbebanen fundet sig et bedre anvendelsesmål.

Ovenstående er kun en latterlig hurtig overflyvning af mine umiddelbare erindringer fra vores stadion.

Fill me in. Hvad er jeres, på godt og ondt, største oplevelser fra vores "elskede" stadion?
 
Jeg husker en decemberkamp mod SønderjyskE med 3-4.000 tilskuere i hård frost, hvor jeg og mine stadion-buddies lå bag sæderne på bagerste række på øvre C for at få bare en smule læ for en tænderskærende vind. Det var så koldt, at overfladen på fadøllene frøs til is 🥶🥶🥶
 
På det nuværende stadion har der godt nok været nogle bolle-slag af de helt grimme.. At tage på stadion i november, december, februar, for at se AGF tabe til SønderjyskE, Randers, Viborg, HB Køge.... Pisse koldt og skuffende oplevelser.. Der var jo i det hele taget ikke meget at råbe hurra for i tiden 2002 til 2020 - vores Dream Team i efteråret 2009, som endte i katastrofal nedrykning i 2010, samt den totale nedsmeltning mod Brøndby i 2016..

Jeg vil dog komme med 3 nedslag af de helt positive og fede oplevelser, som jeg altid vil huske:

AGF-FCM i 2003:
https://superstats.dk/kampe/2339
5-3 efter at have stået 3-3 og fået Morten Petersen smidt ud

AGF-Aab i pokal semifinalen 2016, hvor vi går til finalen efter en scoring af Elmar Bjarnasson i overtiden

Og sidst men ikke mindst:
3-3 kampen mod Brøndby... Og ja, det er selvfølgelig den fra 2023 jeg mener.. Det er seriøst vildt at vi kom tilbage fra 0-3 med Kevin Yakob smidt ud..
Ved 0-3 tænkte jeg virkelig at det ville blive en snitter, men det endte med at blive den enkeltstående vildeste oplevelse på det snart forhændværende stadion..
 
Mit mest groteske minde fra det nu snart forhenværende stadion er fra indvielsen. Den daværende rådmand på ressortområdet, skole- og fritidsrådmand Niels Erik Eskildsen, havde været en arg modstander af at bruge penge på et nyt stadion. Men da var blevet opført, skulle han som rådmand for området alligevel holde indvielsestalen.

Talen var en kende rodet og floskelbefængt, eftersom den blev holdt af en mand, der umiddelbart ikke nærede nogen stor kærlighed til AGF. Men det lader en god politiker sig naturligvis ikke mærke med, og Eskildsen nåede begejstret frem til sit klimaks. Han fremførte overfor de mere end 20.000 tilskuere, at man fremover skulle kalde søndagen for blå søndag (det var tilbage i den tid, da alle kampe netop blev spillet om søndagen).

Forklaringen var, at blå søndag skulle symbolisere, at modstanderne altid blev banket gule og blå, når de besøgte Århus Stadion. Den logik kæmpede jeg med at kapere, mens jeg kiggede ned af min hvide trøje.

Men Eskildsen var nu for alvor kommet i hopla og bad publikum udråbe et trefoldigt ”blå søndag.” Rådmanden glemte dog at varsle startskuddet for fællesråbet. Han kørte derfor ufrivilligt hele herligheden solo og i fuld staccato med mikrofonen på maks, da han udbrød: ”Blå mandag! Blå mandag! Øhh…Blå søndag, blå søndag!”

Det hele gik grumme hurtigt, så ingen nåede at råbe med. Jeg var ved at omkomme af grin, og min lillebror og jeg mindes fortsat det absurde scenarie.

Hvem husker i øvrigt de små og brugte digitale håndboldmåltavler, der blev installeret på det nye Århus Stadion grundet pengemangel? Da man lavede budget for renoveringen, blev lystavleposten desværre glemt.
 
Last edited:
Fantastisk tråd, og rigtig fedt at læse folks input. En god tur down memory lane på godt og ondt. Jeg vil fokusere på de gode øjeblikke, ellers bliver indlægget simpelthen for langt😏

Pokalkampen imod Aab som er nævnt et par gange, en fuldstændig magisk oplevelse. Banen blev invaderet af flere tusind århusiandere som ikke kunne være i sig selv af eurofi. Tossedumt og kunne i værste fald have kostet os kampen. Men fuldstændig magisk oplevelse og følelse.

Jeg synes det er ligeså passende at vi får afgjort, hvem der har scoret det flotteste mål for AGF på Ceres siden 2001.

Mit bud er Søren Bergs GUDEKASSE imod FCM, som iøvrigt var en fremragende kamp i en ellers mørk periode. Jeg kan faktisk ikke gense målet uden at få lidt gåsehud.
Målet kan ses her: https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/scorer-arets-mal

Spørgsmålet er så, er det gjort flottere?
 
Mit mest groteske minde fra det nu snart forhenværende stadion er fra indvielsen. Den daværende rådmand på ressortområdet, skole- og fritidsrådmand Niels Erik Eskildsen, havde været en arg modstander af at bruge penge på et nyt stadion. Men da var blevet opført, skulle han som rådmand for området alligevel holde indvielsestalen.

Talen var en kende rodet og floskelbefængt, eftersom den blev holdt af en mand, der umiddelbart ikke nærede nogen stor kærlighed til AGF. Men det lader en god politiker sig naturligvis ikke mærke med, og Eskildsen nåede begejstret frem til sit klimaks. Han fremførte overfor de mere end 20.000 tilskuere, at man fremover skulle kalde søndagen for blå søndag (det var tilbage i den tid, da alle kampe netop blev spillet om søndagen).

Kunne ikke have skrevet det bedre selv, men i den meget usammenhængende tale fra stakkels Niels Erik, der virkelig ikke kunne se Communale eller fodbold eller branding som en kommunal opgave, synes jeg, han sagde, at børnene altid fejrer blå mandag i Friheden og nu kan de starte allerede om søndagen med at råbe byens (AGF’s ?) nye kampråb: Blå søndag.

Og så døde min lillebror og jeg også af grin, da han selv startede med at mumle “blå mandag” . Så jeg kan sagtens huske det helt skævt 😂😂😂
 
@Exo og Vestegnen:

Uha, det var een af de grummeste. Jeg erindrer fornemmelsen af 200.000 tæer, der krummes til kramper. På en måde var både seancen og NEE's totale mangel på interesse for fodbold meget symptomatisk for dette stadions udformning og skæbne.

/W
 
Fulgte byggeriet af det nye stadion ( nuværende ) i sin tid og alle drømte vel om storhed ovenpå en miserabel 10 års periode i 90´erne - bortset fra et par snapse mellem 95-97´- og så endte det med 20 års mareridt, sådan cirka....husker de samme få kampe som Jer med højdepunktet i semifinalen i pokalen mod AAB og ellers forfærdelige oplevelser og sukken efter nye tider....ser SÅ meget frem til at få nye oplevelser på niveau med de vi fik i 80´erne.....lad os få noget medgang - pt tegner det godt...men brændt barn....
 
Last edited:
Kunne ikke have skrevet det bedre selv, men i den meget usammenhængende tale fra stakkels Niels Erik, der virkelig ikke kunne se Communale eller fodbold eller branding som en kommunal opgave, synes jeg, han sagde, at børnene altid fejrer blå mandag i Friheden og nu kan de starte allerede om søndagen med at råbe byens (AGF’s ?) nye kampråb: Blå søndag.

Og så døde min lillebror og jeg også af grin, da han selv startede med at mumle “blå mandag” . Så jeg kan sagtens huske det helt skævt 😂😂😂
@Exo - din tilføjelse til historien er sikkert helt rigtig; der manglede jeg nok en mellemregning. Det skyldes sikkert, at størstedelen af min krops energi og opmærksomhed på det tidspunkt var dedikeret til en helt anden kropsdel end hjernen og ørerne. Nemlig tæerne. Der allerede var begyndt at smerte noget så voldsomt, da han nærmede sig talerstolen. De vidste af uvisse årsager sikkert hvad der var i vente.

Husker du i øvrigt ham den håbløse håndboldhalspeakertype, som Heskjær hyrede på samme tid, hvor de midlertidigt skiftede indløbsbssang? Han svinede modstanderne til og kom med helt uventede meldinger ud af det blå.

På et tidspunkt råbte han pludselig "Hvad er Boye???" midt i en kamp.
Mit gæt er, at han havde håbet på et synkront brøl fra 15.000 stemmer med budskabet: "EN MUR!!!" Der var drønstille på stadion, mens adskillige øjenbryn løftede sig i helt nye grimassevariationer.
 
Last edited:
AGF-Aab pokalen semien var vild.
AGF-Brøndby 3-3 var også fed.

Derudover har jeg et stærkt minde, der for evigt sætter gøglertiden i 2010erne i perspektiv.

Sidste hjemme kamp i kalenderåret, og AGF havde gjort stort nummer ud af at afslutte kampen med et flot fyrværkeri. Problemet var blot at vi blev udspillet af Køge og taber 3-0 hjemme, og da fyrværkeriet ikke starter før 15 min efter kampen var vi meget meget få AGF fans og vel en ca 200 køge fans der nød det. Køge fansene klappede efter det var færdigt. Det var indbegrebet af hvor elendig vores klub var på det tidspunkt. De 15-20 AGF fans der stod tilbage vidste nærmest ikke om man skulle grine eller græde. Det var så komiske Ali.

Det minde er fint at have, som et minde om at AGF anno 2023 er markant bedre end det sjat der rendte rundt for 10-15 år siden.
 
AGF-Aab pokalen semien var vild.
AGF-Brøndby 3-3 var også fed.

Derudover har jeg et stærkt minde, der for evigt sætter gøglertiden i 2010erne i perspektiv.

Sidste hjemme kamp i kalenderåret, og AGF havde gjort stort nummer ud af at afslutte kampen med et flot fyrværkeri. Problemet var blot at vi blev udspillet af Køge og taber 3-0 hjemme, og da fyrværkeriet ikke starter før 15 min efter kampen var vi meget meget få AGF fans og vel en ca 200 køge fans der nød det. Køge fansene klappede efter det var færdigt. Det var indbegrebet af hvor elendig vores klub var på det tidspunkt. De 15-20 AGF fans der stod tilbage vidste nærmest ikke om man skulle grine eller græde. Det var så komiske Ali.

Det minde er fint at have, som et minde om at AGF anno 2023 er markant bedre end det sjat der rendte rundt for 10-15 år siden.
Wow, shit ja.. Det var den kamp med fyrværkeri.. Ja det var en helt igennem sindssyg beslutning.. Husker kun den kamp alt for godt - Simon Makienok scorede 2 så vidt jeg husker.. Rædselsfuld beslutning at køre fyrværkeri-show efter sådan en kamp..

Edit: Den kamp huskede jeg ikke alligevel alt for godt - Makienok scorede ikke 😅 Det var jo så en anden kamp på Århus Stadion hvor han gjorde dét..

 
Mener Antipas blev klappet ud af banen af hele stadion i den kamp, efter at have tørret røv med GF igennem hele kampen..
 
Kampen hjemme mod Club Brügge synes jeg også var helt vild, bl.a. pga. den elektriske stemning og følelsen efter vi hurtigt kom foran.

Tivoli-kampen mod AaB, hvor Thorsteinsson scorer i 119. minut og sender os i straffesparkskonkurrence, som vi vinder.

3-1 kampen hjemme mod bif under Corona, var jeg en af de få hundrede på stadion - det var satme en syret oplevelse.
 
Hjemme imod Silkeborg foran var det små 23.000 kunne også noget. Kæmpe "Hva så Århus kommune" fra Jacob Nielsen. Det var lige der hvor stadion debatten rasede højest, og mange modstandere med argumentet "AGF kommer aldrig til at samle så mange tilskuere". Det var en fed fuck finger til dem.
 
Når vi nu er i gang med anekdoterne, snupper jeg den første jeg kan huske, fra dengang det bare hed Aarhus Idrætspark. Beliggenheden i 70’erne var den samme som nu, og her gik man for alvor i gang med renovering med et flot nyt atletikstadion med moderne sekssporet cindersbane (sic).

Overdækning og siddepladser var der ikke mange af, så man grupperede sig som man nu følte sig bedst hjemme på langsiden modsat søjlehallen. I midten var der overdækning og siddepladser, og i den ende længst ned mod skoven sad typisk ansatte fra Universitetet o.a. Helt ud mod skoven stod så dem, der under kampen drak absolut flest øl og havde de absolut bedste kommentarer. Her var det godt at holde sig til, hvis man skulle have noget ekstraordinært med fra kampen. Modsat hvad man skulle tro, opstod der sjældent slagsmål og den slags trods det store ølindtag, så det var et sikkert sted også for børn og unge sjæle.

I 70’erne var det også hårde tider for klubben, og i en svær kamp mødte man Hvidovre, der havde Kim Aabechs far Hans, som spidsangriber. Den skaldede landsholdsangriber (3 kampe) var særlig god “på låget”, så da man på lang afstand kunne se et indlæg svæve ind mod den navnkundige Aabech ind mod målet ned mod skoven, lød det tårnhøjt fra en af de skarpeste “kommentatorer” ud over det helt tavse publikum: “Hey. Pas på ham med badehætten”.

Inden bolden nåede frem, lød der sådan et spontant latterbrøl udover stadion, så spillerne blev helt desorienterede og spilsituationen gik i opløsning. Det var den tids stemningsskabende publikum, og jeg tror måske også, at det var her jeg for første gang stødte på det meget meningsgivende taktfaste tilråb: “Der er hjørne, der er hjørne, der er hjørne, hjørne, hjørne”.
 
Last edited:
Frygteligt årti. Kun sølvmedaljer, to bronzemedaljer, to 4. pladser og to pokaltitler...
Men det er da rigtigt at det var magert ovenpå 80'erne.
Sorry, hukommelsen spillede mig et puds…men efter 44 år på stadion måjeg være lidt undskyldt….så dårlig var 90’erne jo heller ikke….nuvel, de første ca 20 år i det nye årtusinde har været med uhyre få gode oplevelser
 
Back
Top