Spring til hovedindholdet
Emne: Kamptråd: AGF - Horsens, Søndag d. 28.04.2019 kl. 14.00 (Læst 2474 gange) forrige emne - næste emne

Kamptråd: AGF - Horsens, Søndag d. 28.04.2019 kl. 14.00

5 hurtige om kampen
Hvem møder vi:
Horsens
Deres vigtigste spiller:
Hallur Hansson - Det er ham der styrer deres spil, men også den mest scorende spiller for dem (7 mål)
Hvor spilles kampen:
Live:
Ceres Park
TV:
Canal 9

Head to Head

Indbyrdes kamp i slutspillet:
Først kamp mod Horsens i slutspillet endte med en sejr på 3-0 til os

Form barometer
AGF: V - V - V
Horsens: T - U - T

Generelt for Dødens pulje:

Point udvikling:
 
Karantæne info:
AGF:

Karantæne denne runde: Jens Stage, Jakob Ankersen,  Jesper Juelsgård
Karantæne næste gule kort: Daniel Thøgersen
Gult kort - 6 points: Tobias Sane

ACH:

Karantæne denne runde: Oliver Drost, Mathias Nielsen
Næste gule kort: Peter Nymann, Mikkel Qvist, Kasper Junker, Mads Juel Andersen, Sivert Heltne Nilsen

SE:

Karantæne denne runde: Marcel Rømer,
Næste gule kort: Thomas Juel-Nielsen, Niki Zimling, Eggert Jónsson
Gult kort 6 points: Stefan Gartenmann

Vejle:

Karantæne denne runde: Allan Sousa, Kjartan Finnbogason
Næste gule kort: Vladis Emmerson, Jacob Schoop
Gult kort 4 points: Adam Jakobsen, Arbnor Mucolli, Tobias Mølgaard
Gult kort 6 points: Imed Louati

Tabel:
Nr.NavnK.P.
1.AGF3144
2.ACH3033
3.SE3029
4.VB3128

Denne gang er det igen Sebastian Stanbury, der står for skud.

Hvordan synes du om Horsens som klub?
Horsens er en klub, der med Bo Henriksen som træner hvert eneste år har gjort det et lille smule bedre, end man gjorde året før. Da han kom til Østjylland, var det en økonomisk trængt 1. divisionsklub, men stille og roligt gik det fremad, og takket være et dygtigt koncept og en tilgang, hvor man aldrig har slået større brød op, end man kunne bage, kulminerede det sidste år med en plads i top seks. Netop fordi Horsens som fodboldhold har gjort det så godt gennem flere sæsoner, er der grund til at kritisere, hvordan det er gået i denne. Horsens indledte sæsonen med at vinde over de kommende danske mestre fra FC København i Parken og har efterfølgende slået FC Nordsjælland, Brøndby, AaB og AGF ude. Når man har kvaliteterne til at slå den slags hold, er det for ringe, at bundniveauet er så lavt, at man er i alvorlig fare for at rykke ud og ikke har scoret et eneste mål i nedrykningspuljespillet.

Hvis du skulle stille et hold ud af de 2 trupper i 4 4 2 opstilling, hvordan ville den så se ud?
Det her var en svær øvelse. For som formen på de to hold er lige nu, er det fristende at vælge 11 AGF'ere. Men det ville næsten være for demonstrativt, så jeg har inkluderet et par ACH'ere, som jeg godt kan lide, når de og holdet er i form. Det betyder, at en del oplagte AGF'ere (Tingager og Amini fx) må nøjes med en plads på bænken. Jeg har i øvrigt valgt ikke at tage hensyn til aktuelle skader og lignende. Det er nemmere – og sjovere – at forholde sig til en skadesfri trup.
Kamil Grabara
Alexander Munksgaard – Niklas Backman – Søren Reese – Casper Højer
Peter Nymann – Jens Stage – Bjarke Jacobsen – Jakob Ankersen
Tobias Sana – Patrick Mortensen

Hvordan ender kampen?
Hvorfor skulle AGF begynde at tabe nu?
Hvorfor skulle Horsens begynde at score mål?
AGF vinder 2-0.

Ordet er frit
Lad os håbe, det bliver en begivenhedsrig fodboldkamp. Jeg er dog ikke sikker på, jeg kan holde til, at den bliver lige så begivenhedsrig, som da AGF senest var på banen.

Denne uges ekspert er Sture Sandø.

Sture Sandø er redaktør og vært på fodboldmediet Mediano, hvor han dækker dansk fodbold tæt. Han er desuden medvært på podcasten Fodboldministeriet sammen med Lars Jacobsen og Christian Wolny.

Hvis du skulle udpege en spiller fra hvert hold, som vi skal holde øje med.
Hvilke spillere ville du så vælge og hvorfor?

Jeg synes, at AC Horsens’ forsvarsspiller Søren Reese er spændende at følge. Han er enormt stærk i hovedspillet både defensivt og offensivt, og han har en fed attitude og en evne til at trække sit hold med sig uden at råbe hovedet af sine medspillere. Han er på leje fra FC Midtjylland, hvor jeg dog tvivler på, at han kommer til at spille til sommer, når hans lejeaftale med Horsens udløber. Derfor kunne han måske blive relevant for AGF, hvor det til tider har set lidt tyndt ud i Backmans fravær.

Hos AGF er det lidt sværere at udpege en spiller, fordi David Nielsen har skiftet så meget, som han har på det seneste. Ikke mindst efter overlevelsen blev sikret. Men i tilfælde af, at han spiller vil jeg holde særlig godt øje med Mustapha Bundu. Han har været rigtig god i flere kampe, men også vist mangler. Havde AGF ikke vundet så komfortabelt i Horsens havde han godt nok fået hug for ikke at spille bolden på tværs, men han kan rigtig meget offensivt og må være udstyret med mere selvtillid end de fleste af os, og det fascinerer mig. Så lad os håbe på endnu en flot kamp af Ålen fra Sierra Leone!

Hvordan tror du kampen ender?
Jeg tror, at vi får endnu en kamp, hvor AGF får scoret og også mere end en enkelt gang. Horsens kan ikke tillade sig at satse på uafgjort, for så risikerer de at blive overhalet af SønderjyskE, der spiller samtidig imod Vejle. Derfor har de ryggen mod muren, og når man tænker på, at de blot har fået to point i de seneste ni kampe og ikke scoret i de seneste fem, så ligner det guf for et AGF-hold med tur i den for tiden. Så mon ikke det bliver en herlig kamp, som ender 3-0 til AGF?

AGF er sikker på at blive i Superligaen. Hvor ser du os have det største behov for forstærkning?
Lige nu er AGF jo enormt godt besat på målmandsposten i form af Kamil Grabara, men hvis han er fortid til sommer, så bliver det virkelig store sko at udfylde, og det ser jeg ikke Oscar Whalley gøre. Bliver han, så synes jeg, at forsvaret trænger til forstærkning. Juelsgaard og Backman er naturlige førstevalg, når de er klar, men ingen af dem er helt unge, og skader og karantæner gør, at jeg gerne så lidt skærpet konkurrence om de centrale forsvarspladser. Jeg tror at Hausner er for ung at satse på som den eneste gardering, men jeg glæder mig til at se endnu mere til ham på førsteholdet. Som sagt kunne det måske være en idé at få snøren ud efter Søren Reese.

Ordet er frit
Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at AGF aldrig for alvor kom i nedrykningsfare. Jeg skal være ærlig at sige, at jeg ikke var den største optimist efter kampen hjemme i Århus imod Vejle, men tingene er blevet sat effektivt på plads. Det gør også, at det igen i år kan blive en sjov maj måned, hvor vi det kommer til at handle om jagten på europæisk fodbold til sommer. Men det vigtigste bliver, at få samlet den helt rigtige trup til det blodbad af en turnering, der venter næste år, hvor tre klubber rykker direkte ned. Top 6 skal jagtes med alle midler, og det ville være en kæmpe succes at nå den målsætning for første gang. Pokalen er vigtig i AGF, men til næste sæson sælger jeg den gerne for fuldt fokus på top 6. Det ville selvsagt være sjovt at spille en finale i Parken igen, men se hvordan det gik Silkeborg sidste år. Kommer AGF i top 6 vil det være en stor succes, og skulle det blive til mere end en femteplads vil det være den bedste placering siden 96/97-sæsonen.

Nu hvor vi er sikre på at skulle spille i Superligaen igen i næste sæson, så har samtidigt stillet et par alternative spørgsmål til nogle eksperter/journalister/kommentatorer omkring AGF:

Herunder spørgsmål til og svar fra Daniel Ortved:

Hvor på banen har AGF mest brug for forstærkning?
AGF har en del løse ender på deres hold som gør det svært at svare entydigt på.
Hvis vi antager, at Kamil Grabara ikke får forlænget sit lejeophold i AGF - det kunne jo være Liverpool vil have ham ud på en større adresse eller selv have ham som 2.MM , hvis Mignolet vil væk derfra - så skal AGF ud og have en ny målmand. De har mere eller mindre forkastet muligheden for, at Whalley kan få den tillid ved så kraftigt at degradere spanieren til 2.valg og samtidig vise så stor tillid til Kasper T. Kristensen. Kristensen er fremtidens mand, men de færreste målmænd topper så unge, så kunne de finde en stabil målmand til de næste 3-4 sæsoner og så køre Kristensen ind, så ville det være en fin, langsigtet løsning. I FC Midtjylland sidder Mikkel Andersen og tæller splinterne i bænken, han var en oplagt kandidat, hvis de har råd - og hvis det vel at mærke bliver nødvendigt; ønskescenariet er, at Grabaras lejeophold bliver forlænget, og det er set før i den type udlejninger.

En anden løs ende er forsvaret. Juelsgård har gjort det helt ok i Backmans fravær, men som supplement til Tingager med de gode diagonaler og det stabile forsvarsspil (særligt på dødbolde), så mangler de bare Backmans no bullshit-forsvarsstil. Hvis ikke svenskeren kommer sig helt over sin hovedskade, så skal de ud og hente en lignende profil. Og de skal ramme bedre, end de gjorde, da de forsøgte at bringe netop disse ting ind med Mikkel Rask i sin tid.

Angrebsmæssigt er de også godt funderet, men reelt er det kun Patrick Mortensen, der har tilliden, og han skal have konkurrence. Ryan Mmaae er blind passager i truppen, og Ammitzbøll er under oplæring. Hvis jeg var Peter Christiansen ville det ikke stå øverst på min ønskeseddel, men lige under at få en ny frontmand ind med nogle af de samme kvaliteter som Mortensen.

På midten kunne jeg levende forestille mig, de kan blive presset til salg. Amini og Stage rammer nogle flotte kampe imellem, og der vil formentlig være interesse - Guira er en af Superligaens bedste presspillere og har udviklet sig helt vildt i de senere år ifht. erobringer og tacklinger, hvor hans succesrate er bedst i Superligaen (eller i hvert fald var det, da han startede). Men AGF har både spillet en klassisk 4-4-2 med fokus på possession, 4-1-4-1 med fokus på omstillinger og 4-3-3 med fokus på højt pres. De har ikke råd til at handle ind, så der er to typer til alle pladser i alle tre systemer. Hvor vil de hen? Hvad er deres overordnede spillemæssige strategi? Svarene svæver i luften, og derfor er det også svært at svare klart på, hvor de bare SKAL forstærke sig.

Hvem har været AGF’s bedste spiller i denne sæson?
For mig er det Mustafa Amini. Det er ikke tilfældigt, at han var i periferien til at komme med til VM i Rusland og siden har været med til Asian Cup og spillet kampe på et virkelig fint landshold, der er i gang med at finde en afløser for Tim Cahill på langt sigte, og Amini er ikke et dumt bud, hvis han rykker videre ud i Europa til sommer. Australieren rummer både det hårde arbejde, og de mange løb i banens længderetning offensivt. Han er med i opbygningsspillet uden at lave alt for mange boldtab, og han kommer til afslutninger og et rimeligt antal mål (4m+9a i alle turneringer). Lad endelig Amini sætte spillet i første og anden fase, og siden deltage i angrebet, gå i boksen, osv. Fire kasser i sæsonen lyder måske ikke af meget, men han er truppens bedste til at tilføre spillet dynamik, og kan samtidig deltage i opbygning. Læg også mærke til hans gennembrudsbolde, altså afleveringer igennem én eller flere kæder: 40% af dem er succesfulde, næstbedst i Superligaen (og han har 6.flest afleveringer i ligaen ind på den sidste tredjedel).

Herunder spørgsmål til og svar fra Jan Schouby:

Hvor på banen har AGF mest brug for forstærkning?
Det er svært at svare på når man ikke ved hvad der blir solgt/forlader agf. Altså kalder Liverpool Grabara hjem er det klart på målmandsposten. Kan bachmann ikke spille længere skal der en ny midterforsvarer til. Men går man ud fra at alle de nuværende spillere bliver og er spilleklar vil jeg mene behovet er størst på den offensive midtbane og på kanten. Sana er simpelthen for svingende og med alt for lavt bundniveau. Han fjerner enhver form for tempo i spillet og gør agf ufarlige i omstillingerne.

Hvem har været AGF’s bedste spiller i denne sæson?
Ser man på foråret må man sige at både Grabara og Mortensen har været glimrende indkøb og er gode bud. Set over hele sæsonen synes jeg Casper Højer har været bedst.

Herunder spørgsmål til og svar fra Kasper Wilkenschildt Skipper:

Hvor på banen har AGF mest brug for forstærkning?
Lykkes det ikke at forlænge med Grabara, har AGF helt klart brug for en ny mand mellem stængerne, da Whalley simpelthen svinger for meget. Derudover synes jeg, der mangler mere stabil bredde i forsvaret og ikke mindst noget kreativitet på midtbanen. I mange kampe bliver offensiven for nemt lukket ned, der mangler flere typer, som kan gå ind og levere det, der kan lukke kampen. (Eller også har Sana bare brug for at ramme sit topniveau noget oftere…)

Hvem har været AGF’s bedste spiller i denne sæson?
Jeg stemmer på Mustafa Amini. Australieren har hævet sit spil til nye højder i denne sæson og er blevet nærmest uundværlig på midtbanen. Han har en fantastisk indstilling, et sublimt overblik, og så er hans afleveringer igen og igen med til at skabe mål eller farlige chancer. Desværre for AGF taler alt det for at han godt kunne blive solgt i sommervinduet.
Boblere til andenpladsen er Kamil Grabara, Jens Stage og Casper Højer.
Selvom jeg har nedsat hjertefunktion, så vil det altid banke for min klub
AGF
Vi kommer stærkere tilbage

Sv: Kamptråd: AGF - Horsens, Søndag d. 28.04.2019 kl. 14.00

Svar #1
Dette billede er fra Twitter i dag - der kommer mange fra Horsens

Selvom jeg har nedsat hjertefunktion, så vil det altid banke for min klub
AGF
Vi kommer stærkere tilbage

Sv: Kamptråd: AGF - Horsens, Søndag d. 28.04.2019 kl. 14.00

Svar #2
Det bliver et rent inferno af klappepølser og nøgler når de har indkast...

Sv: Kamptråd: AGF - Horsens, Søndag d. 28.04.2019 kl. 14.00

Svar #3
Som altid en fed fed optakt Salling, det er sgu cool det der.

Sv: Kamptråd: AGF - Horsens, Søndag d. 28.04.2019 kl. 14.00

Svar #4
Lidt specielle odds fra Danske Spil: Sejr til os giver 2,95 - sejr til Horsens 2,20, mens der er 3,80 på uafgjort.

Det er selvfølgelig ud fra, at kun Horsens har noget rigtig vigtigt på spil, mens vi kun kan spille for at ligge bedre end Randers, hvad vi vil komme til med sejr eller uafgjort, og hvad der i så fald vil sikre os at spille hjemme til sidst i anden dobbeltkamp, skulle vi komme dertil.

Over for det står, at Horsens også har haft en masse at spille for i de første fem gruppekampe, men alligevel ikke har scoret i nogen af de fem, og at de (inklusive sidste runde i grundspillet) har spillet godt otte en halv time uden at score.

Skulle de nu pludselig være favoritter mod os, der er blevet ved at præstere efter at vi først sikrede endnu en sæson og dernæst gruppens førsteplads? Og som har fået 13 point og målscoren 12-5 ud af de første fem puljekampe?

Sv: Kamptråd: AGF - Horsens, Søndag d. 28.04.2019 kl. 14.00

Svar #5
Jeg har netop spillet på AGF-sejr for første gang rigtig længe. Fik den til 2.95 hos Danske Spil efter at vi har vunder 4 i streg, scoret 12 mål i de 5 kampe Horsens har scoret 0.  Det er fordi vi intet har at spille for, siges det. Men altså uafgjort/sejr giver os hjemmebane i den afgørende kamp inden EL-playoff finalen hvis vi går videre, og betyder også at AGF vinder slutspillet foran Randers. Så altså det tror jeg sagtens man vil spille for.

Har iøvrigt øjnet en FCK-sejr over OB i Parken på mere end 1 mål. OB er gået i stå, og FCK det modsatte. Den gav ca. 3 dengang.

Sv: Kamptråd: AGF - Horsens, Søndag d. 28.04.2019 kl. 14.00

Svar #6
Jeg spiller helst ikke på vores kampe, men skulle jeg spille denne ville jeg nok tro Horsens løber med den... Vi har tre karantæner, ikke det helt store at spille for, hjemmebane (er altid lidt sværere at præstere her)....
for AGF tæller vel: Vi kan spille frigjorte uden det store pres, de unge har vist sig at være gode med bolden og ret cool - alligevel tror jeg Horsens maser os på fysikken. Jeg tar derud og håber jeg tar fejl:-)

Sv: Kamptråd: AGF - Horsens, Søndag d. 28.04.2019 kl. 14.00

Svar #7

 Haha det plejer jeg heller ikke at gøre, og imorgen hvis vi ikke har vundet, så får det selfølgelig skylden. 

Men 2.95 på AGF imorgen virker helt skørt... Så det blev jeg nødt til at spille på. 

Sv: Kamptråd: AGF - Horsens, Søndag d. 28.04.2019 kl. 14.00

Svar #8
Odds er så gode, at man også kan spille forsigtigt på, at vi bare ikke taber: Fx 100 kroner på 1 og 100 på X - og man vil have vundet mindst 95, hvis bare Horsens ikke vinder.

Sv: Kamptråd: AGF - Horsens, Søndag d. 28.04.2019 kl. 14.00

Svar #9
Der kommer åbenbart over 1000 mand fra Horsens.
Imponerende hvis det holder, der var lige over 2600 til deres seneste hjemmekamp.
Hellere stiv og i godt humør end ædru og småkedelig

Sv: Kamptråd: AGF - Horsens, Søndag d. 28.04.2019 kl. 14.00

Svar #10
Men 2.95 på AGF imorgen virker helt skørt... Så det blev jeg nødt til at spille på.
Statistisk set bør vi vel også tabe den ;)

Efterhånden er vi oppe på en række kampe der tangerer gamle rekorder og sandsynligheden for det fortsætter, er nok ikke så stor. Vi bør vel smide den inden playoff til EL 8)

Sv: Kamptråd: AGF - Horsens, Søndag d. 28.04.2019 kl. 14.00

Svar #11
Statistisk set bør vi vel også tabe den
 Jeg holdt op med at tænke i "statistisk set" omkring AGF for længe siden. Vi har iøvrigt stadig rekorden for flest point som nedrykker (under Erik R), og har slået vores egne rekorder med antal kampe uden sejr flere gange.

Statistisk set ændrer sig jo hver gang statistikker brydes, og det gør de trods alt ret ofte i fodbold.

Sv: Kamptråd: AGF - Horsens, Søndag d. 28.04.2019 kl. 14.00

Svar #12
Backman og Munksgaard er begge tilbage i truppen. Jeg håber at vi får set vores idealopstilling i 1. halvleg. Så kan Hausner afløse Backman i 2. halvleg.

Sv: Kamptråd: AGF - Horsens, Søndag d. 28.04.2019 kl. 14.00

Svar #13
Backman og Munksgaard på bænken og vi skåner helt Patrick og Amini og gør klar til de næste kampe. Lidt synd foran 10.000.

Sv: Kamptråd: AGF - Horsens, Søndag d. 28.04.2019 kl. 14.00

Svar #14
 
Backman og Munksgaard på bænken og vi skåner helt Patrick og Amini og gør klar til de næste kampe. Lidt synd foran 10.000.

Hvorfor? Der er vel ingen af de 10.000, der havde forventet et AGF-hold i stærkeste opstilling.

Sv: Kamptråd: AGF - Horsens, Søndag d. 28.04.2019 kl. 14.00

Svar #15
Backman og Munksgaard på bænken og vi skåner helt Patrick og Amini og gør klar til de næste kampe. Lidt synd foran 10.000.

Afløsernes topniveau er så godt at det er alt alt for tidligt til at have ondt af tilskuerne...
Når David har været åben om at PM har haft problemer med knæet, så er det nærliggende at det er der vi skal finde grunden til han starter ude, og det er nok heller ikke dumt med Blume/Sana der kæmper for en realistisk plads mod Aab..
Spændende om Ammitzbøll kan få lidt tur i den

Sv: Kamptråd: AGF - Horsens, Søndag d. 28.04.2019 kl. 14.00

Svar #16
Hvorfor? Der er vel ingen af de 10.000, der havde forventet et AGF-hold i stærkeste opstilling.
Vel ikke stærkeste, men denne er alligevel temmelig eksperimenterende. Enten Thøgersen eller Højer skal spille på højre back og Toutouh er aldeles uduelig defensivt, og har indtil videre leveret forsvindende lidt offensivt. Ammitzbøl er et fint talent, men ikke en fuldvoksen superligaangriber.  Hvis jeg var SønderjyskE-fan (gud være lovet er jeg ikke dét!), ville jeg sgu være træt af, at AGF synes at forære ACH alle tre point i dag... De kan ikke blive ved med ikke at score, og når vi max forsvarer med 9 markspillere (vel kun 8, Sana er heller ikke noget defensivt fyrtårn), og to af dem er talenter, hvoraf en må formodes at være ude af position.... hvis ikke Horsens scorer i dag, så er det spørgsmålet om de overhovedet scorer mere på denne side af sommerferien.
David har smidt kampen, eller i hvert tilfælde er han klar til at acceptere et nederlag, for at teste bredden i truppen.
"Hold kæft, Glen. Hold kæft!" - David Nielsen, 18 april 2019

Sv: Kamptråd: AGF - Horsens, Søndag d. 28.04.2019 kl. 14.00

Svar #17

Meget uenig. Smed vi også de to foregående kampe?

SønderjyskE tabte til et ligeså ringe AGF-hold, som det der stilles i dag.  Naturligvis skal David spare, eksperimentere og holde liv i hele truppen, når der for en sjælden gangs skyld har mulighed for det. 

Sv: Kamptråd: AGF - Horsens, Søndag d. 28.04.2019 kl. 14.00

Svar #18

Jeg siger ikke, at det er forkert af David. Jeg synes vi skal rotere og give spilletid til de unge, når det er ufarligt. Det er det i dag - for os.
At det gik godt mod både SøE og Vejle er ikke det samme som at det går godt mod et helt desperat ACH. Starten på kampen antyder i øvrigt heller ikke, at vi vinder denne.
Jeg synes i øvrigt at vi stiller svagere i dag, end nogensinde tidligere i sæsonen - PM er ikke engang i truppen!
Men ok, måske er det lige frisk nok at sige at vi smider kampen - men David synes afklaret med, at det ikke er givet at denne kamp kaster point af sig. Ellers havde han som et minimum aft Amini og Mortensen på bænken, til at smide ind hvis der skulle reddes noget til sidst.

Edit: Få minutter senere bad Toutouh mig om at holde kæft, på smukkeste vis :D
"Hold kæft, Glen. Hold kæft!" - David Nielsen, 18 april 2019

Sv: Kamptråd: AGF - Horsens, Søndag d. 28.04.2019 kl. 14.00

Svar #19
Som en af kommentatorerne sagde i en af de forrige kampe om Bundu. Det er enten serie 5 eller Champions League fra ham. Vist ingen tvivl om hvor den aktion var fra😳

Sv: Kamptråd: AGF - Horsens, Søndag d. 28.04.2019 kl. 14.00

Svar #20
Hvorfor? Der er vel ingen af de 10.000, der havde forventet et AGF-hold i stærkeste opstilling.
Vel ikke stærkeste, men denne er alligevel temmelig eksperimenterende. Enten Thøgersen eller Højer skal spille på højre back og Toutouh er aldeles uduelig defensivt, og har indtil videre leveret forsvindende lidt offensivt. Ammitzbøl er et fint talent, men ikke en fuldvoksen superligaangriber.  Hvis jeg var SønderjyskE-fan (gud være lovet er jeg ikke dét!), ville jeg sgu være træt af, at AGF synes at forære ACH alle tre point i dag... De kan ikke blive ved med ikke at score, og når vi max forsvarer med 9 markspillere (vel kun 8, Sana er heller ikke noget defensivt fyrtårn), og to af dem er talenter, hvoraf en må formodes at være ude af position.... hvis ikke Horsens scorer i dag, så er det spørgsmålet om de overhovedet scorer mere på denne side af sommerferien.
David har smidt kampen, eller i hvert tilfælde er han klar til at acceptere et nederlag, for at teste bredden i truppen.

Jeg kan slet ikke forstå det indlæg. DN har i de 2 forgående kampe roteret nøjagtig som denne. Hvorfor i alverden skulle Sønderjyske være træt af det? De havde selv muligheden for at slå et tilsvarende GF hold.
DN har hverken stillet med et U19 hold, et reservehold eller det der ligner. Han har roteret, men ikke i sådan en grad andre hold kan beskylde ham for at smide en kamp.

Edit: ´Nu 3-0 så er det vist op til Sønderjyske selv.
Penge er ingen garanti for succes, men det er en forudsætning.

Sv: Kamptråd: AGF - Horsens, Søndag d. 28.04.2019 kl. 14.00

Svar #21
3-0 ved pausen.  Den kamp er alt andet end smidt.  Det vil være fuldt fortjent, hvis sønderjyske tager 2. pladsen. Har Horsens overhovedet scoret i gruppespillet?

Sv: Kamptråd: AGF - Horsens, Søndag d. 28.04.2019 kl. 14.00

Svar #22
Vild opstilling vi slutter af med, med Hausner, Thøgersen, Hvidt, Lunding, Kaastrup og Ammitzbøll på holdet. Foruden en 20-årig målmand, to 21-årige (Stage og Munksgaard) udenfor og en Anbo ude, som ellers har spillet de sidste tre kampe.

Sv: Kamptråd: AGF - Horsens, Søndag d. 28.04.2019 kl. 14.00

Svar #23
Bizar kamp.  Godt med en ny sejr, godt med spilletid til de unge og formstærke Bundu, men ellers en kamp til glemmebogen.

Horsens har vel 8-12 åbne målchancer i løbet af kampen, men formår kun at lave en enkel. AGF var som ventet ikke godt kørende, men er dog meget effektive i første halvleg.  Forskellen i kampens betydning var åbenlys fra start til slut, men ifht. SønderjyskE gjorde vi vores pligt.

Det bliver interessant at se om vi kan komme helt op i gear igen imod AaB. 

Sv: Kamptråd: AGF - Horsens, Søndag d. 28.04.2019 kl. 14.00

Svar #24
Vild opstilling vi slutter af med, med Hausner, Thøgersen, Hvidt, Lunding, Kaastrup og Ammitzbøll på holdet. Foruden en 20-årig målmand, to 21-årige (Stage og Munksgaard) udenfor og en Anbo ude, som ellers har spillet de sidste tre kampe.

Ja man må håbe at et par af dem ender med at blive startere i klubben, og at de ikke alle sammen ender som Michael Zacho eller Nimo Gribenco :-(

Sv: Kamptråd: AGF - Horsens, Søndag d. 28.04.2019 kl. 14.00

Svar #25
Jeg var forhindret i at se anden halveg, men jeg fik da vist også det sjoveste med.

Jeg skal da godt nok love for, at min "kampen bliver smidt" blev kørt ud af Communale på r*v og albuer. Jeg elsker, når jeg tager SÅ grundigt fejl på dén led  8)

I forhold til holdets udvikling hæfter jeg mig ved, at vi sidste år tabte til Helsingør og Hobro umiddelbart efter, at vi havde reddet os matematisk. I år forblev vi skarpe, ikke prangende eller bedst, bare skarpe når det gjaldt, og slutter med 16 af 18 mulige point. De sidste 9 point hentet mod hold med langt mere at spille for end os, og vi stiller med talenter på flere pladser.

Man skal muligvis ikke lægge alt for meget i det, men for mig at se, er der sket en ret klar udvikling på det mentale plan siden sidste år. Så er der også lidt med truppens bredde, der synes i langt bedre stand end længe.

Bevar mig vel, vi har også haft marginalerne på vores side, både Sønderjyske (i begge kampe) og Horsens i dag, skabte en del mere end vi gjorde, og alligevel var vi bare skarpere. Det er nye tider, og hvis dén udvikling kan fortsætte, lover det altså godt.
"Hold kæft, Glen. Hold kæft!" - David Nielsen, 18 april 2019

Sv: Kamptråd: AGF - Horsens, Søndag d. 28.04.2019 kl. 14.00

Svar #26
Vi endte i øvrigt med en boldbesiddelse på 35% i denne hjemmekamp mod Horsens. Billedet har så ofte set omvendt ud, samtidig med at Horsens vandt, så det har jeg det ok med. Men alligevel meget påfaldende. Det mente Frederik Tingager også:

http://stiften.dk/agf/AGF-forsvarer-Det-var-den-maerkeligste-kamp-jeg-har-spillet/artikel/574088

Citer
Det virkede helt forkert. AGF havde knap nok bevæget sig over Horsens banehalvdel, men forsøgte forgæves at finde fodfæste i et opgør, de ikke var kommet ordentlig ind i.

Alligevel var hjemmeholdet i front med 3-0, da dommeren fløjtede til pause.
 
Citer
Det var mærkeligt. En mærkelig kamp. Måske den mærkeligste kamp, som jeg har spillet, men sådan er det i fodbold. Det er dem, der er skarpest som vinder. Du kan kreere nok så mange chancer og ikke vinde alligevel. Havde det været os, havde vi fået en over næbet, fordi vi ikke fik sparket bolden ind. Det gjorde vi i dag, sagde forsvarsspilleren, der ikke lagde skjul på, at paratheden skal være en helt anden, når AaB står på den modsatte banehalvdel.
 
Jeg tænkte først, at det var en sjov udtalelse at kalde kampen den mærkeligste, lige efter Vejle-kampen i sidste uge. Men der var Tingager selvfølgelig ikke med.

Sv: Kamptråd: AGF - Horsens, Søndag d. 28.04.2019 kl. 14.00

Svar #27
AGF styrker samarbejdet med tilhængerne - AGF Fodbold

Jeg undrede mig i søndags over, at der ikke var fyldt op på stemningstribunen - slet ikke som den plejer. Til gengæld var hele B-tribunen fyldt med ungdomsspillere fra alle samarbejdsklubberne og deres forældre.
Men hvor var de stemningsskabende fans? Havde de lugtet at der reelt var dømt sommerferiekamp fra AGFs side.
Heldig sejr - og et hamrende uskarpt Horsens.Så let blir det ikke mod AaB.

Simple Audio Video Embedder