Spring til hovedindholdet
Emne: Dødens pulje (Læst 6723 gange) forrige emne - næste emne

Dødens pulje

Vi kan ligeså godt give pulje 1 navnet Dødens Pulje med det samme!

Her har jeg valgt at samle lidt omkring kampene, samt at åbne op for en lille lækkerbisken som I kan se frem til i de kommende kamptråde.




Rundt om:

AC Horsens:
Træner Bo Hansens trup består af 3 målmænd, 9 forsvarsspillere, 8 midtbanespillere og 5 angribere
Topscorer: Hallur Hansson 7 mål i 23 kampe.
Hjemmebane:
CASA Arena Horsens
7500 siddepladser
2995 Ståpladser
Opført 2009


SønderjyskE
Træner Glen Riddersholms trup består af 3 målmænd, 9 forsvarsspillere, 10 midtbanespillere og 7 angribere
Topscorer: Mart Lieder 6 mål i 25 kampe
Sydbank Park
4500 siddepladser
5500 ståpladser
Opført 2004


Vejle
Træner Constantin Gâlcăs trup består af 4 målmænd, 9 forsvarsspillere, 8 midtbanespillere og 6 angribere.
Topscorer: Allan Sousa 7 mål i 22 kampe
Vejle Stadion
7500 siddepladser
3501 ståpladser
Opført 2008


Tabellen:
Nr.NavnK.P.
1.AGF2631
2.ACH2631
3.SE2628
4.VB2620

 


Pointudviklingen:



Hvordan ser den interne tabel ud?
Nr.NavnK.P.
1.AGF610
2.ACH68
3.VB68
4.SE67

______________________________________________________________________________________________________

Kamptrådene har indtil videre kørt med kommentar fra en modstander fan og en ekspert/journalist.

Jeg har fået tilsagn fra nedenstående 3 fans.
Torben Quitzau, SønderjyskE fan
Nikolaj Birk, Horsens fan
Sebastian Stanbury, Vejle fan
De får som sædvanligt stillet 3 spørgsmål + ordet er frit omkring kampen.
Denne gang er der dog et tvist - deres spørgsmål bliver stillet ved én GF kamp mod hver af de to andre modstandere.

Ang. eksperter/journalister, så vil jeg se om jeg kan samle et lille panel, som kunne kommer med nogle guldkorn til kamptrådene eller til en eventuel nedtakt på kampen.

Hvis I har nogle gode spørgsmål eller idéer så kom endeligt med dem

Kampprogrammet kommer i morgen og vil blive sat ind herunder:


Let the games begin
Selvom jeg har nedsat hjertefunktion, så vil det altid banke for min klub
AGF
Vi kommer stærkere tilbage

Sv: Dødens pulje

Svar #1
Fedt. Så skipper jeg tråden om “AGFs jagt på EL-playoff” og poster her istedet. :-)

Sv: Dødens pulje

Svar #2
Jeg elsker de her tråde!

Når det kommer til eksperter med sjove anekdoter om netop de her hold, så er der ingen over eller ved siden af Tommy "kuglepen" Poulsen! Det vil simpelthen være klasse, hvis du kan få ham til at skrive et par ord!

Og mens jeg stadig husker det - Hvis du kan få fat i HP Rytter, når vi skal have revanche mod AaB, så vil det også virkelig være klasse! :-)

Sv: Dødens pulje

Svar #3
Tommy er ikke på Twitter, men jeg har fundet hans mail adresse på avisen.
Vi giver den et skud ;-)
Selvom jeg har nedsat hjertefunktion, så vil det altid banke for min klub
AGF
Vi kommer stærkere tilbage

Sv: Dødens pulje

Svar #4
jeg har en rigtig go ven, der arbejder for SønderjyskÈ - tidligere var han medieansvarlig, nu tar han sig af talenterne, som en far-figur + dem fra holdet, der skal ha lidt ekstra pleje/opmærksomhed: Stig Kongsted Hansen.
Han skriver klummer i ugeavisen i Haderslev og er med i de lokale podcasts om klubben. Han har døbt puljen: E45 (Haderslev, Vejle, Horsens, Aarhus) og han spår AGF og SønderjyskÉ på de to øverste pladser. Han ka ik udstå AGF - selvfølgelig - og han er mægtig gode venner med Tøfting, de spiller drabelige tenniskampe indimellem. Han er faldet pladask for Glenn:-)

Hvis du er interesseret kan jeg godt få kommentarer fra ham i forhold til puljen/kampene ?

Sv: Dødens pulje

Svar #5
Hvis vi skal begynde at se på vores muligheder i det kommende gruppespil, så synes jeg at Sallings tabel med den interne stilling ser lovende ud. Vi kan trods alt også konstatere at vi, selvom de sidste fire kampe har været skuffende, er det hold som har lavet flest point af de fire her i foråret. 7 point mod Sønderjyskes 6 point, samt ACH og Vejles 4 point.

Nøglen for os bliver at få spillet Horsens-kampene rigtigt. Vi bør have lært noget af de to nederlag tidligere i sæsonen. Omvendt kan det samme siges om SønderjyskE i forhold til os. Jeg er glad for at vi fik Vejle over i vores gruppe. Dels er kampene mod dem altid noget særligt, og dels betyder rivaliteten mellem Horsens og Vejle, at Vejle er ekstra opsatte til netop de to kampe. Horsens har kun lavet et point mod Vejle i denne sæson.

Jeg ser med fortrøstning frem til at vi nok skal hente en af de to pladser i toppen af denne gruppe, men det er da ikke det fedeste at skulle se frem til fire grå kampe mod Horsens og SønderjyskE. Omvendt bliver det jo med noget nerve i kampene. Var vi havnet i den anden gruppe, ville man nok heller ikke have set så meget frem til kampene.

Vi kan håbe, at Backman melder sig klar igen her efter landskamppausen. I modsat fald tror jeg at David skal overveje sin midtbanestrategi. Det så godt ud i de to første kampe i foråret, men lige siden synes jeg at vi har været ret udfordret på den defensive del af midtbanen. Bedst illustreret af de to udvisninger til Guira og Hvidt. Egentlig vil det være fedt at holde fast i konceptet uden en decideret 6'er, men jeg frygter at vi kan blive straffet for det med det nuværende centerforsvar. Vi skal i hvert fald lynhurtigt begynde at ligne et sammenhængende hold igen. Vi har ikke brug for indianerfodbold i de kommende kampe. Nu er det ikke os der skal jagte, men Horsens og især SønderjyskE. Glens tropper har set bedre ud på det seneste, men de har trods alt kun opnået to hjemmesejre og 6 point i de første 6 kampe i foråret.

Sv: Dødens pulje

Svar #6
Kampprogram R27-38 er nu klart! | Superliga

Programmet er ude. Vi starter imod Vejle hjemme mandag den 1/4 kl 19 efterfulgt af Horsens ude samme uge om fredagen kun med 3 dage imellem.. Bare fordi...

AGF vs Vejle mandag den 1/4 kl 19
Horsens vs AGF fredag den 5/4 kl 19

SøE vs AGF mandag den 15/4 kl 19
AGF vs SøE torsdag den 18/4 kl 12!! Skærtorsdag -(Ca. 2,5 dag senere!!) Dog er Sønderjyske under samme forhold, så ikke unfair som sådan.

Vejle vs AGF søndag den 21/4 kl 18 (påske søndag)
AGF vs Horsens søndag den 28/4 kl 14 -tæt på perfektion ift afslutning.


Sv: Dødens pulje

Svar #7
Vejle vs AGF søndag den 21/4 kl 18 (påske søndag)
AGF vs Horsens søndag den 28/4 kl 14 -tæt på perfektion ift afslutning.
Mja, jeg tror det havde vaeret bedre at slutte mod Vejle, der sikkert ikke har saa meget at spille for der og derfor kunne taenkes at spare hoveder og ben til et par afgoerende nedrykningskampe. Vi risikerer saa i stedet at Soenderjyske kan spille sig over en taber af AGF-Horsens.

Vi skal selvfoelgelig gaa efter at sikre os selv tidligere, men det kan maaske vise sig svaert nok.


Sv: Dødens pulje

Svar #9
Fint at starte med en hjemmekamp mod Vejle. Bedst tænkelige mulighed for at få et godt afsæt. Vejle er meget svage ude. Vinder vi den, mens Horsens enten vinder eller spiller uafgjort mod SønderjyskE, vil vi have lagt perfekt fra land.

Det er heller ikke nødvendigvis dumt at have Horsens hjemme til sidst. Hvis vi allerede er sikret her, vil det være en af de sværere kampe, der er uden den store betydning. Hvis vi derimod skal have point, vil vi have fordelen ved at spille hjemme.

Sv: Dødens pulje

Svar #10
Fint at starte med en hjemmekamp mod Vejle. Bedst tænkelige mulighed for at få et godt afsæt.
 Ja, især hvis Sønderjyske og Horsens samtidig spiller uafgjort. Det ville sende os 5 point+målscore over SøE, og 2 point+målscore over Horsens.

Modsat kan Sønderjyske hente os, og samtidig overhale os hvis vi taber og de vinder. 
Men den slags gider jeg ikke fokusere på lige nu. Vi er okay stærke på hjemmebane selvom vi har tabt 2 kampe i træk der. Det skal vi sgu huske er imod nummer 1 og 3 i ligaen. Til gengæld slog vi EfB som lå nummer 3-4 stykker dengang, og har derudover før foråret kun tabt 3 gange hjemme, hvor FCK var det ene hold. Så jeg vil sige at vi går ind i dette her slutspil med en mission om, som minimum at vinde hjemmekampene. Og så må vi se hvor mange point vi kan lave på udebane. Lad os endelig afgøre puljen som vi gjorde sidste år med 3 sejre i træk i de 3 første gange. 

Det er samtidig efter 3 kampe vi tidligst kan være sikre. 
Det bliver spændende at følge. Dejligt at vi ikke har nogen vi skal overhale, men for engangs skyld har noget at forsvare :D

Sv: Dødens pulje

Svar #11
Lad os bare lave et meget fiktivt regnestykke.

De tre bedste hold har lige gode chancer for at blive 1'er eller 2'er. AGF har dermed 33 % sandsynlighed for blive 3'er.

3'eren skal møde den anden 3'er (Hobro eller Vendsyssel) - lad os sætte sandsynligheden for at tabe samlet til 50 %.

Og taber 3'eren, skal man møde nr 3 fra 1 division (pt Næstved)  - lad os igen sætte sandsynligheden for at tabe samlet til 50 %.

Det giver lige nu en sandsynlighed for nedrykning på 8,25 %.

Man kunne også sige, at AGF er 3 point foran SE, 9 bedre end Vendsyssel og ca 1000 superligakampes rutine bedre end Næstved, og så sætte sandsynlighederne til hhv. 25 %, 40 % og 33 %. Så er den samlede sandsynlighed 3,3 %.

Sv: Dødens pulje

Svar #12
Man kunne også sige, at AGF er 3 point foran SE, 9 bedre end Vendsyssel og ca 1000 superligakampes rutine bedre end Næstved, og så sætte sandsynlighederne til hhv. 25 %, 40 % og 33 %. Så er den samlede sandsynlighed 3,3 %.
Ja, der skal helt sikkert en helt ekstraordinær indsats til for at sikre sig nedrykning. Men vi har før vist, at vi mestrer det når det gælder!

Jeg er ikke så bekymret for denne sæson, men vi leger helt sikkert med ilden, når vi bliver ved med at flirte med 10-11. pladsen. Fremover bliver der fast to nedrykkere, og efter næste sæson skæres ligaen ned til 12 hold. Til den tid skal vi altså have flyttet os fremad i tabellen. Sandsynligheden er dog stadig, at nr. 3-11 vil ligge meget tæt langt hen i sæsonen, og så kan det blive et hundeslagsmål om nedrykningen.   

Sv: Dødens pulje

Svar #13
Thomas Juel-Nielsen med direkte rødt imod Horsens her til aften = i karantæne imod os i deres næste hjemmekamp, og imod Vejle.

Sv: Dødens pulje

Svar #14
Thomas Juel-Nielsen med direkte rødt imod Horsens her til aften = i karantæne imod os i deres næste hjemmekamp, og imod Vejle.
Jeg tror kun han får en dag. Som jeg læser det kommer det an på om forseelsen i sig selv vurderes til 4 eller 6 points (fare for modspiller eller ej). Hvis den vurderes som ikke farlig for modstanderen, vil det give 34 points og der gives en karantænedag ved 19 og 36 points - Disciplinære bestemmelser
Jeg går ud fra at det er hans første gule kort, var det ikke debut i dag?

 
Simple Audio Video Embedder