Spring til hovedindholdet
Emne: Kamptråd: AaB - AGF, Søndag d. 17.03.2019 kl. 17.00 (Læst 2411 gange) forrige emne - næste emne

Kamptråd: AaB - AGF, Søndag d. 17.03.2019 kl. 17.00

Information om modstanderen:
AaBs transfervindue

IND:
Robert Kakeeto

UD: Nikolaj Lyngø og Bardhec Bytyqi


Head to Head

Pointudvikling




Indbyrdes kampe
Alle 79  (24 sejre, 20 uafgjorte og 35 tabte kampe)
Udekampe 40 (8 sejre, 9 uafgjorte og 23 nederlag)


Form barometer: 3 seneste kampe
AaB
V - U - U
AGF
T - U - T


Værd at følge med i:
Karantæne info:
AGF:
Jens Stage

AaB
Karantæne: Ingen

Turneringen generelt:
Rundens kampe (Top 6 kandidater med fed)
AaB - AGF
Vendsyssel – FC Nordsjælland
FC Midtjylland– SønderjyskE
OB Randers FC
Esbjerg fB - Vejle Boldklub
AC Horsens –Brøndby IF
FC København – Hobro



Stillingen inden runden:

Nr.NavnK.P.
1.FCK2558
2.FCM2557
3.OB2539
4.BIF2535
5.EFB2535
6.RFC2534
7.FCN2533
8.AaB2533
9.AGF2531
10.ACH2531
11.SJE2528
12.VEN2522
13.HOB2521
14.VB2520


Jagten på top 6 kan følges HER


Spørgsmål til Lasse Bjørnstrup - AaB fan
I skrivende stund ved vi ikke hvor mange der stadigt kæmper om Top 6,
hvem tror du sniger sig med?

FCK – FCM (desværre) er jo de 2 sikre, derud over føler jeg mig ret sikker på at Esbjerg og OB henter 4point mere hver hvilket gør de også er med. Der sidste 2 pladser ser jeg som en kamp mellem BIF, FCN og os. Jeg tror at BIF henter 2p., FCN 3p og vi henter 4p. i de sidste 2 runder hvilket gør at BIF og AaB tager de sidste 2 pladser. Jeg tror desværre kun at i får 1 point i de sidste 2 runder i et svært slutprogram. OB ser ud til at være godt kørende, og jeg tror i skal være glade for 1p. der, også satser jeg stærk på at i ikke for noget med fra Aalborg næste weekend

Hvad er styrkeforholdet mellem AaB og AGF?
Jeg ser stadig os med et overtag, men i de sidste par år har i taget et stort ryk i den rigtige retning og de 2 hold er tættere på hinanden nu end de har været de sidste 10 år. Spiller for spiller ser jeg stadig AaB med det bedste hold og højeste topniveau, men i har gang i nogle spænende ting, og så PC har lavet et par interessante indkøb Selvom det har været ret underholdende med nedrykningerne til jer, så mangler rivaliseringen mellem AGF og AaB. Jeg husker da jeg startede med at komme på Aalborg stadion i start 90érne så var det AGF man så som holder der skulle slåes. Det var de kampe man snakkede om som højdepunkterne i sæsonen og det vil være fedt hvis det blev sådan igen.

Med jeres hjemmebane resultater ville du så foretrække at kampen blev spillet i Århus?
Haha selv med en ikke alt for god hjemmestatistik så vil man aldrig foretrække en tur til jeres atletikstadion. Så tæt som ligaen er tror jeg at det er de små marginaler der kommer til at afgøre det. Og hvis vi kigger på de sidste 5 opgør i Aalborg har vi også fået flere point der end i det modsatte opgør. Så jeg satser og tror på at kampen er med til at forbedre vores hjemmebanestatistik.

Ugens gæst er Jesper Simo

Hvordan tror du kampen ender?
AaB-AGF: Lige nu ved vi, at AaB med stor meget sandsynlighed SKAL vinde kampen for at have en chance for Top 6. Søndag spillede de 3-3 ude mod Brøndby. Isoleret set et flot resultat, men nordjydernes problemer på hjemmebane er velbeskrevne; de er sammen med AC Horsens ligaens dårligste hjemmehold med blot 12 point (til sammenligning har de snuppet 21 point på fremmed grund, hvilket kun er overgået af FCK og FCM). I skrivende stund kender jeg ikke resultatet af mandagskampen, så det gør det vanskeligt at kalde opgøret i Aalborg. Men jeg tror faktisk, at AGF godt kan tage de tre point hjemme mod OB, og så er vi ude i, at David Nielsens tropper, grundet bedre målscore, vil indtage en Top 6-placering lige foran Randers FC. Det betyder, at man vil stå med en regulær finale ude mod AaB. Jeg tør simpelthen ikke spå om, hvordan det i så fald vil gå, men ikke desto mindre vil det være en forrygende begivenhed.



Det er tæt i midten af tabellen. Hvilke hold tror du ender i top 6?
Top 2 giver sig selv. OB er i den lyksalige situation, at de bare skal hente ét point i holdets sidste to Grundspilskampe for at sikre sig Mesterskabsspil – ja, selv med to nederlag skal der ske mirakler, før det kikser, så de er naturligvis også med. Brøndby skal til Horsens, hvor deres historik i de helt, helt afgørende kampe hedder én sejr og én uafgjort; det blev til overlevelse i en direkte nedrykningskamp via en 1-0-sejr tilbage i 2013, mens guldet til gengæld gled dem af hænde i maj sidste år. De blå/gule kan ikke nøjes med uafgjort, hvis de skal være sikre på Top 6, men jeg tror også, at det bliver til tre point. Som nævnt tidligere, så er AC Horsens' hjemmebanestatistik sløj. Esbjerg missede søndag en matchbold på Sydbank Park, men hjemme på vestkysten vurderer jeg dem dog stærke nok til at slå Vejle, der ikke imponerede forleden mod Vendsyssel under den nye cheftræner Gâlcă. Randers FC skal til Odense, og spørgsmålet her er så, om OB allerede har sikret sig et Mesterskabsslutspil i mandagskampen. FC Nordsjælland er favoritter i Vendsyssel, men det opgør kan sagtens blive bøvlet for Kasper Hjulmand og co., så jeg føler mig ikke helt sikker på, at de vinder.

Men alligevel tror jeg, at Top 6 bliver: FCK, FCM, OB, BIF, EfB og FCN.

X-faktoren er naturligvis igen mandagskampen. Med en sejr her vil AGF stå nogenlunde fornuftigt til måske at snyde ét af de ovenstående mandskaber. Men det er ekstremt tæt, og målscoren kan snildt vise sig at blive afgørende.




Hvem tror du trækker det korteste strå og rykker direkte ud?
Jeg er, ikke overraskende, mest bekymret for de mandskaber, der lige nu indtager de to sidstepladser: Vejle Boldklub og Hobro IK. Husk på, at vi i denne sæson har en direkte nedryknings-playoff mellem det nederst rangerede hold i hver pulje efter nedrykningsslutspillet. Vi kan ikke bedømme Gâlcă ud fra én lidt vag indsats mod Vendsyssel, men jeg synes, at Vejle har været nedadgående i snart lang tid. Jeg ville, hvis kampene skulle spilles nu, ikke turde satse på dem mod hverken Hobro eller Vendsyssel. Peter Sørensen-effekten har til gengæld været til at få øje på hos Hobro (2-0 over Esbjerg, 1-1 i Aalborg og en snæver 1-2 mod de forsvarende mestre FCM), og jeg har egentlig været ret imponeret – alt taget i betragtning – over det arbejde, som Jens Berthel Askou har bedrevet i Vendsyssel. Holdet har givet mange – på papieret langt stærkere – hold problemer. SønderjyskE er jeg mindst bekymret for i nedrykningsligningen. Vi skal også huske på, at to Superliga-hold skal ud for at spille for livet mod hhv. nr. 2 og 3 fra 1. division, og her vil det hold, der skal op imod Silkeborg og/eller Viborg godt kunne komme i problemer. Men nu må vi se, hvordan det ender i den næstbedste række. Det er uhyre tæt i toppen, der ydermere er umådeligt bred

Ordet er frit?
Vi er i gang med den tredje sæson med den nye struktur, der fik mange ord med på vejen i sin tid – både positive og negative. Personligt fandt jeg det forfriskende, at der skete noget nyt efter mere end 21 år med de 12 hold og det skæve system med 33 kampe. Jeg tror også, at flere har noteret sig, at begrebet slutspil ikke er så skidt igen. Hele Top 6-aspektet synes jeg kan noget. Det giver også mere fokus til de midterhold, der måske normalt vil gå lidt under radaren til fordel for fokus på henholdsvis de absolutte top- og bundhold. Strukturen har også haft sine mangler, og jeg bifalder derfor den kommende model, hvor vi næste sommer går tilbage til 12 hold med to “ligeud” slutspil på den anden side af 22. runde. Det gør det heller ikke – i min optik – værre, at 1. division får samme format.


Jesper Simo er er vært og kommentator hos Discovery/Eurosport.
Simo er altid god for en snak om fodbold - og en helt masse andre ting


De tørre oplysninger:

Live
Aalborg Portland Park
Harald Jensens Vej 7-9
9000 Aalborg



Skal du ikke til Aalborg:
Ikke påsat endnu

Hellere en ”grim” sejr end at tabe 1-4 på en naiv omgang ”fremad, march”.
Det ligger i klubbens DNA.
Knofedt fremfor kæleri.
AGF

Sv: Kamptråd: AaB - AGF, Søndag d. 17.03.2019 kl. 17.00

Svar #1
Jeg har lidt utraditionelt valgt at smide tråden op inden vores mandags kamp.
Det skyldes ganske simpelt tidspres
Lasse Bjørnstrups besvarelser er afgivet lørdag aften, men Jesper Simos er kommet her til aften
Hellere en ”grim” sejr end at tabe 1-4 på en naiv omgang ”fremad, march”.
Det ligger i klubbens DNA.
Knofedt fremfor kæleri.
AGF

Sv: Kamptråd: AaB - AGF, Søndag d. 17.03.2019 kl. 17.00

Svar #2
Fedt, og godt arbejde igen igen. Ift udtalelserne, så tager Simos fint forbehold for mandagens kamp.

Ift AGFs muligheder for top i denne kamp, kan meget ændres med OB-kampen, MEN:

Uanset resultatet imod OB, så kan AGF komme i top 6.

Sejr imod OB: 
Sejr i Aalborg = 100% sikkert.
Uafgjort i Aalborg: Og FCN og RFC ikke vinder = 100% sikkert top 6, (FCN skal vinde for at overhæle os. Randers vil selv med uafgjort  have umuligt ved at hente os pga. målscore)
Nederlag i Aalborg: AGF kommer ikke i top 6.

Uafgjort imod OB
Sejr i Aalborg = Og FCN og RFC ikke vinder = 100% sikkert top 6. (FCN skal vinde for at overhæle os. Randers vil selv med uafgjort have umuligt ved at hente os pga. målscore)
Uafgjort i Aalborg = AGF kommer ikke i top 6.
Nederlag i Aalborg: AGF kommer ikke i top 6. 

Nederlag til OB
Sejr i Aalborg: Og FCN og RFC taber = 100% sikkert top 6. (hvis FCN spiller uafgjort skal vi vinde med 3 i Aalborg)
Uafgjort i Aalborg: AGF kommer ikke i top 6.
Nederlag i Aalborg: AGF kommer ikke i top 6.

Sv: Kamptråd: AaB - AGF, Søndag d. 17.03.2019 kl. 17.00

Svar #3
AaB spiller jo pokalkvartfinale i Næstved i morgen, torsdag. Det er interessant at notere sig, at fire spillere sidder over med skader: Patrick Kristensen, Frederik Børsting, Jakob Ahlmann og Oliver Abildgaard. Ellers sender man alle profilerne afsted. Vi kan jo håbe, at det kan få betydning i forhold til hvor friske de er søndag eftermiddag. Der er jo altid en risiko for nye småskader og endelig kan AaB jo blive slået ud og få overført evt. karantæner til superligaen.

Sv: Kamptråd: AaB - AGF, Søndag d. 17.03.2019 kl. 17.00

Svar #4
Okay, de kom videre i pokalen og undgik 2 x 15. Men stadig fuld tid til hele bagkæden, Lucas, Van Weert, Würtz og Magnus Christensen. Lille fordel til os før på søndag.

Sv: Kamptråd: AaB - AGF, Søndag d. 17.03.2019 kl. 17.00

Svar #5
Et aspekt vi ikke har været inde på, udover muligheden for top-6 og vigtigheden af top-8, er at der også udbetales TV-penge efter denne runde. Så det er under alle omstændigheder meget vigtigt at vinde den her kamp.

 

Sv: Kamptråd: AaB - AGF, Søndag d. 17.03.2019 kl. 17.00

Svar #6
Et aspekt vi ikke har været inde på, udover muligheden for top-6 og vigtigheden af top-8, er at der også udbetales TV-penge efter denne runde. Så det er under alle omstændigheder meget vigtigt at vinde den her kamp.
 Præcis. Men det var nu også derfor jeg var inde på at der er budgetteret med top 8, og ikke top 6. Det er på alle måder vigtigt, at vi vinder  i Aalborg. Vi bliver nummer 9 eller 10 med en uafgjort. Mareridtet er hvis vi taber stort, Horsens får point imod BIF, og Sønderjyske vinder over FCM = vi bliver 11'er!!!!! haha....Det var der sgu nok ikke nogen der havde tænkt på for 4 runder siden. At det ikke betyder noget sportsligt fordi vi kommer i samme pulje som hvis vi blev 9'er, så betyder forskellen på 9 og 11 også lidt. (500.000kr.)
Dommens dag: Så mange millioner scorer din klub i tv-bonus – Ekstra Bladet

Og der er 800.000kr mellem den 11.plads vi i teorien kan dumpe ned på, og så den 8.plads vi er garanteret hvis vi vinder. Det er også en slags penge. Det er 10% af det underskud vi havde sidste år.


Sv: Kamptråd: AaB - AGF, Søndag d. 17.03.2019 kl. 17.00

Svar #8
Truppen klar til top 6 brag i Aalborg - AGF Fodbold

Truppen... Sådan rundt regnet nul store overraskelser og én lille forskrækket én: Kaastrup er med. Mit bud på start-11:

Grabara
Munksgaard - Tingager - Juelsgaard - Højer
Lunding - Amini - Guira - Ankersen
Sana
Mortensen

Wild cards: Guira eller Hvidt er måske et spørgsmål, det samme på venstre kant -om Toutouh er ved at have slået Ankersen af, især nu, hvor Højer er tilbage... det vil frigøre Toutouh en hel del fremad banen :)

Sv: Kamptråd: AaB - AGF, Søndag d. 17.03.2019 kl. 17.00

Svar #9
Truppen... Sådan rundt regnet nul store overraskelser og én lille forskrækket én: Kaastrup er med.
Jeg synes faktisk, at det er en stor overraskelse, at Blume er valgt fra, nu hvor Stage er ude. Det fortæller i hvert fald mig, at Hvidt er kommet foran Blume i kampen om spilletid på den centrale midtbane.

Sv: Kamptråd: AaB - AGF, Søndag d. 17.03.2019 kl. 17.00

Svar #10
Jeg synes faktisk, at det er en stor overraskelse, at Blume er valgt fra, nu hvor Stage er ude. Det fortæller i hvert fald mig, at Hvidt er kommet foran Blume i kampen om spilletid på den centrale midtbane.
Det kan du have en pointe med. Jeg tror måske bare jeg har antaget præcis dét det meste af foråret, især da det blev Hvidt der kom ind da Guira blev smidt ud...
Men mere præcist. Blume har været så marginal, at jeg ærligt talt ikke studsede over, at han ikke var med. Så for mig var det i hvert tilfælde en meget lille overraskelse...

Sv: Kamptråd: AaB - AGF, Søndag d. 17.03.2019 kl. 17.00

Svar #11
Start 11 er på plads
Hvidt valgt foran Guira elers ikke de store overraskelser



AaBs start 11

Ochs på venstre back bliver guf for Lunding

Hellere en ”grim” sejr end at tabe 1-4 på en naiv omgang ”fremad, march”.
Det ligger i klubbens DNA.
Knofedt fremfor kæleri.
AGF

Sv: Kamptråd: AaB - AGF, Søndag d. 17.03.2019 kl. 17.00

Svar #12
Spændende med Hvidt! Selvom det halter lidt med at nå top-6, så er det alligevel glædeligt at DN finder overskud til at bruge mange af de unge.

Sv: Kamptråd: AaB - AGF, Søndag d. 17.03.2019 kl. 17.00

Svar #13
Spændende med Hvidt! Selvom det halter lidt med at nå top-6, så er det alligevel glædeligt at DN finder overskud til at bruge mange af de unge.
Det er en investering i fremtiden.
Han har gjort det fint.
Frygter lidt for 2. halvleg, hvor AaB har medvind
Hellere en ”grim” sejr end at tabe 1-4 på en naiv omgang ”fremad, march”.
Det ligger i klubbens DNA.
Knofedt fremfor kæleri.
AGF

Sv: Kamptråd: AaB - AGF, Søndag d. 17.03.2019 kl. 17.00

Svar #14
Lige pt burde DN hive Sana ud - hold op han sinker spillet igen igen igen..... Det må han kunne gøre bedre.

 
Simple Audio Video Embedder