Spring til hovedindholdet
Emne: Kamptråd: AGF - OB, mandag d. 11.03.2019 kl. 19.00 (Læst 4132 gange) forrige emne - næste emne

Sv: Kamptråd: AGF - OB, mandag d. 11.03.2019 kl. 19.00

Svar #75
Det er også vanvittigt, hvor små marginaler vi taler om over sæsonen. Så ærlige talt: Lad os ikke male fanden på væggen. Vi har også en trup, der kan udvikle sig til det bedre, og ikke har toppet endnu. Dertil har vi stadig en chance, der skal spilles. Og hvis vi ryger i gruppespillet, så er det ikke utænkeligt, at vi kan tilspille os chancen for europæisk. Der er ikke nogen i en top-6, der ender på en 3.plads, som vi ikke har en reel chance i mod.

Sv: Kamptråd: AGF - OB, mandag d. 11.03.2019 kl. 19.00

Svar #76
Det værste ved slutspilstrukturen som jeg ellers synes langt henad vejen har været en succes, er at, en sæson for en klub med top 6 ambitioner, er afgjort efter allerede 26 kampe.

Jeg håber inderligt, ledelsen er sandfærdige når JN udtaler, de ser hele processen - ja en klub er altid i en proces - og ikke vil lade en misset top 6 være lig med fiasko.

For mig har det hele tiden været langt mere vigtigt, at holdet udvikler sig og at der bliver plads til de mange store talenter. Det første kan altid diskuteres, men jeg synes holdet spiller bedre og er mere solide end da sæsonen begyndte. Det andet er der, hvor der er markante fremtids perspektiver.
Lunding har vel allerede tilkæmpet sig højrekanten og har et helt vildt potentiale. Jeg vil påstå, at hvis han spillede i FCK eller FCN, så ville de allerede nu ikke overveje bud under 20 mill. kr. Så god er han.
Hvidt er imo næste i køen, Kaastrup bliver forhåbentlig snart helt klar. Hausner og Thøgersen er heller ikke langt væk.
Ikke alle af talenterne vil slå igennem, men ingen tvivl om AGF har at gøre med et helt ekstraordinært kuld, derfor håber jeg også, PC når der skal handles ind, kun vil gå efter absolutte profiler. Ikke mere udenlandsk fyld det har vi simpelthen for mange store talenter til.
Penge er ingen garanti for succes, men det er en forudsætning.

Sv: Kamptråd: AGF - OB, mandag d. 11.03.2019 kl. 19.00

Svar #77
Det værste ved slutspilstrukturen som jeg ellers synes langt henad vejen har været en succes, er at, en sæson for en klub med top 6 ambitioner, er afgjort efter allerede 26 kampe.

Jeg håber inderligt, ledelsen er sandfærdige når JN udtaler, de ser hele processen - ja en klub er altid i en proces - og ikke vil lade en misset top 6 være lig med fiasko.
 
 
Præcis, og super enig.

Jeg tænker det personligt som om, at det er ligesom i den gamle liga bare med 26 kampe istedet for 33. Og så plus en masse ekstra. Men det er klart, at der ikke skal konkluderes på fiasko eller succes endnu, da man jo ligesom sidste år kan komme i EL-playoff, og endda komme ud i europæisk og alt muligt, og så jo faktisk også ende i nedrykningsspil.

Jeg tror vi er kommet så langt, hvor EL-playoff er det vi budgetterer med (som jeg forstod det, så var 8.pladsen budgetteret med), mens vi sportsligt har som målsætning at nå i top 6. Det åbner for, at AGF kan glippe top 6 lige med nød og næppe, som i år formentligt, og stadig komme i mål med budgettet. Det synes jeg er en fin skildring.

For der er mange flere penge at hente i EL-playoff (som jo forudsætter lidt sportslig succes), og efterfølgende interessante kampe om at opnå noget, frem for kampe i bunden hvor man forsøger at undgå noget.
Før den nuværende struktur var der: Medalje/EL-feltet i toppen, midterfelt, nedrykningsfelt.
I den nuværende struktur er der: Top 6 (6 klubber), EL-playoff feltet (4 klubber) Nedrykningsfeltet.

Og da det kun er top 6-feltet der inddeles nu, så skilles EL_playoff-feltet of nedrykningsfeltet jo først efter runde 32 når de har mødt hinanden ude/hjemme i puljerne.

Så da AGF formentligt kommer i den suppe, så er jeg sikker på at man venter på at kalde noget "fiasko" før vi også har misset EL-playoff. Der tror jeg stadig, og synes selv, at ordet fiasko/kæmpe skuffelse hører til. Måske fiasko skal være forbeholdt nedrykningskampe, og kæmpe skulles være glippet EL-playoff, men overlevelse som 3'er. Det ved jeg ikke. Og jeg tror ikke man går højt op i at analysere hvordan man skal anskue den slags fremover, da lortet jo laves om igen til 20/21, hvor vi går over til 12 hold med ren top 6, bund 6. Der kommer der mere af det gamle midterfelt igen. Og det er jo også langt mere fair.

For et år som i år kunne nummer 7-10 have rigtig mange point imellem sig, og pga. 1. og 2.vælger-halløj, så kunne der potentielt være 10-12 point mellem nummer 1 i den ene pulje og 2 i den anden pulje. Det giver ikke megen mening pointmæssigt at de skal møde hinanden på lige vis. 

Efter 20/21 bliver det det hold som bliver nummer 7 direkte og flat, som skal spille EL-playoff-kampen. Så jeg er sikker på, at man til den tid har som målsætning at nå i top 6, men budgetterer med at blive 7'er, og "nøjes" med at blive skuffede over at glippe top 6, og glæde sig over 7'er -placeringen og EL-playoff-finalen der følger med. Det giver gode kampe og ekstra penge i kassen. 

BONUS-info: Vent bare til efter 20/21 når nummer 7 et år slutter med ligeså mange point som nummer 4 i toppen, og folk skal til at skændes om, hvorvidt det nu er fair, og skal til at sammenligne point vs kvalitet i modstand etc.

Sv: Kamptråd: AGF - OB, mandag d. 11.03.2019 kl. 19.00

Svar #78
Så er første indlæg rettet til med karantæne info, stilling og pointudvikling
Hellere en ”grim” sejr end at tabe 1-4 på en naiv omgang ”fremad, march”.
Det ligger i klubbens DNA.
Knofedt fremfor kæleri.
AGF

 

Sv: Kamptråd: AGF - OB, mandag d. 11.03.2019 kl. 19.00

Svar #79
@Stig AKA Frank Heskjær
Rimelig enig, også i at det er lidt tidligt at sætte en betegnelse på sæsonen, der er stadig en lille chance for at nå målsætningen og en lidt større risiko for en kæmpe fiasko, men hvis vi ikke kommet i top-6 må det i hvert fald være en skuffelse når det var målet og økonomien er til det. Ender vi i nedrykningsplayoff bliver skuffelsen også så stor at det nærmer sig fiasko. Næste sæson bør betegnelsen for at misse top-6 dog blive lidt stærkere - vi har forbedret os en anelse på nuværende tidspunkt ifht sidste sæson, ikke meget, men nok til at yderligere fremgang bør være lig med top-6 og det skal trods alt også snart til at være. Selvfølgelig under forudsætning af at vi ikke skærer ned sportsligt igen (det er der jo heller ikke lagt op til).

Jeg plejer at kalde gruppespillet en halv nedrykning, men det kan jo blive mere end en halv succes hvis man vinder EL-playoff. Faktisk vil det jo opfylde klubbens tidligere målsætning om at vinde noget som LF vist har revurderet til også at være EL-kvalifikation selvom det vil være på et tyndt grundlag. Der er naturligvis også penge i det, men jeg vil under alle omstændigheder elske at snuppe den plads fra et hvilket som helst hold der tager den via topstriden, om ikke andet fordi jeg så nemt kan forestille mig at vi selv mister den på den måde hvis vi på et tidspunkt er helt deroppe.

At budgettet er en 8-plads er en af de ting vi virkelig kan glæde os over i de her dage hvor vi har smidt de point der mangler til top-6. Det er naturligvis stadig ekstremt ærgerligt at miste de ekstra indtægter, men det er en virkelig stærk position at være i (hvis det holder sportsligt og økonomisk). De sportslige resultater kommer sjældent let til os, men den forbedrede økonomi og det der ellers foregår udenfor banen giver stadig håb for fremtiden.

 
Simple Audio Video Embedder