Spring til hovedindholdet
Emne: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00 (Læst 7380 gange) forrige emne - næste emne

Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Information om modstanderen:
Vendsyssels transfervindue

IND:
Francisco Junior - midtbane
Mads Roerslev - forsvar
Dylan McGowan - forsvar
Tiémoko Konaté - midtbane
Benjamin Källman - angriber
Matti Steinmann - midtbane
Alhaji Kamara - angriber

UD: Brandao, Kasper Povlsen, Benjamin Lund, Myroslaw Slavov, Jeppe Illum og Allan Høvenhoff

Head to Head

Pointudvikling

Form barometer: 3 seneste kampe
Vendsyssel (Efter kampen mod FCK kommer sidste del på)
V - T - U
AGF
V – V – T

Værd at følge med i:
Karantæne info:

AGF:
Jesper Juelsgård
Casper Højer
Vendsyssel:
Francisco Junior

Turneringen generelt:
Rundens øvrige kampe (Top 6 kandidater med fed)
AaB - Hobro
Esbjerg fB - AC Horsens
SønderjyskE - Randers FC
Vendsyssel - AGF
FC København - Vejle Boldklub
OB - Brøndby IF
FC Midtjylland - FC Nordsjælland

Stillingen inden runden:
Mangler resultatet af FCK - Vendsyssel - kommer efter kampen

Nr.NavnK.P.
1.FCK2354
2.FCM2353
3.BIF2334
4.OB2333
5.EFB2332
6.FCN2331
7.AaB2331
8.RFC2331
9.ACH2331
10.AGF2330
11.SJE2322
12.VEN2320
13.HOB2320
14.VB2319

Jagten på top 6 kan følges HER

Ugens gæste kommentar

Til denne kamp har jeg fået Daniel Ortved til at svare på nogle spørgsmål

Rejsende i fodbold, som kommentator hos TV 3 SPORT
Altid frisk på en debat om fodbold

Hvis du skulle udpege en spiller fra de to hold, som du mener at vi især skal holde øje med i kampen. Hvilke spillere ville det så være og hvorfor?

Fra Vendsyssel er der efterhånden flere rigtig dygtige offensive profiler, der på dagen gør forskellen for dem. Selvom de har fået nyt krudt til kanonerne i Konaté (tidl. Sparta Prag), Junior (Tidl. Benfica) og Källmann (finsk target-mand), så er det stadig Jón Dagur Thorsteinsson, der er den mest velintegrerede trussel i front.
Han er ude med karantæne mod FC Midtjylland, og vender tilbage til denne kamp efter sit gult-rødt mod AC Horsens. Thorsteinsson er udlejet fra Fulhams reservehold, og selvom vi ikke skal bilde os ind, at han har været i nærheden af at spille Premier League-fodbold, så er han en fremragende spiller på bolden. Den venstrebenede kantspiller er af den generation islændinge som har kunnet spillet fodbold hele året rundt i indendørsarenaerne på vulkanøen, og det præger hans fine teknik, som han er i stand til at udfordre én mod én med, men også sparketeknikken på holdets dødbolde, som han tager sig af, efter den tidligere AGF’er Daniel Christensen er røget ud i kulden efter en lang periode med usikkerhed omkring fysikken.

Thorsteinsson har blandt andet scoret mod FC København og SønderjyskE direkte på frispark, hvor han er vanvittigt farlig. Islændingen er ikke blevet mindre farlig af, at den lynhurtige Tiémoko Konaté med nogle af de samme kvaliteter er kommet til i den modsatte side, når Vendsyssel stiller op i deres vanlige 4-1-4-1 - modstanderne er nødt til at være opmærksomme på ballade fra begge sider - men han er også giftig som hængende angriber, hvis cheftræner Jens Bertel Askou vælger at stille op i en 3-5-2.

Og fra AGF er det så nærliggende at tage Thorsteinssons formodede direkte modstander i kampen, måske dén nye AGF’er, der har fået mindst ros indtil videre, men som virkelig fortjener det. Alexander Munksgaard har muret totalt af i sin højre forsvarsside, hvor han har vist sig meget mere disciplineret og stabilt spillende end alternativet Mikanovic.
For mig er det helt logisk at satse på den langsigtede løsning, Munksgaard, også fordi han allerede har vist (i skrivende stund) mod SønderjyskE og Esbjerg fB, at han formår at skabe bredde i spillet, komme i overlap og producere gode indlæg - høje som lave - når han og Mortensen finder hinandens løbe- og pasningsbaner, bliver det for alvor noget modstanderne kommer til at bruge tid på i forberedelsen!

Jeg minder om, at AGF har fået en rutineret Superliga-spiller ind, som ganske vidst først i december fyldt 21 år, men han debuterede altså i den bedste række for FCM som 17-årig i et efterår, hvor de blandede kortene en del pga. deltagelse i Europa. I Lyngby foråret 2017 og tilbage i FC Midtjylland har det været sparsomt med spilletid, men både fra de Kongeblå og fra FCM har det enstemmigt lydt, at han har været utrolig professionel og altid holdt fanen højt, sågar fortjent langt mere spilletid.
Han demonstrerede stor mentalitet ved i sommer at brage ind i pre-season, som suverænt førstevalg på backen hos de danske mestrer (han mistede pladsen til Thychosen/Andersson senere).

To runder er selvfølgelig et pauvert grundlag, men overrasker det tætte midterfelt dig og hvem tror du sniger sig med i top-6?

Det overrasker mig på ingen måde, at det er tæt fra 3.pladsen og nedefter. For mig at se, er det på budget, strategi og kvalitet kun FC København og FC Midtjylland, der kan siges at være for alvor foran de andre i denne sæson, så det er en meget rammende stilling, vi ser.
Proces er ikke alle fans yndlingsord, men faktum er bare, at det vi ser, er, hvor holdene er henne i den forjættede proces. Mit bud efter at have regnet de sidste fire runder igennem (og det kan jo så være uaktuelt efter FCM-kampen…):

Nr.NavnK.P.
1.FCK2663
2.FCM2662
3.Esbjerg2640
4.BIF2637
5.AGF2637
6.RFC2637
7.AaB2635
8.ACH2635
9.FCN2633
10.OB2633
11.SJE2623
12.VEN2621
13.VB2620
14.HOB2617

Hvordan ser du styrkeforholdet mellem AGF og Vendsyssel, samt hvordan tror du kampen ender?
AGF er på en svær opgave i Hjørring, men kan glæde sig over, at de har formået at holde banen helt i orden på trods af vinter og kulde.
Hvis det stadig er tilfældet i starten af marts, er der gode forudsætninger for, at AGF kan dominere dele af kampen på bolden, som de har haft fokus på i opstarten og demonstreret i de første to kampe, de udvikler sig positivt i.
I den forbindelse kommer det til at betyde en del, om Tingager er med (det ved jeg ikke i skrivende stund). Jeg tror, AGF vinder med 2-1.
Og husk nu på: det er kun 4,5 år siden, at AGF i en NordicBet Liga-kamp måtte klæde om i en til lejligheden opstillet skurvogn i Hjørring.
 Klubberne er historisk milevidt fra hinanden, men på banen behøver forskellen ikke være så stor anno 2019, og jeg tror, det bliver tæt, for Vendsyssel har kun to gange tabt med flere end to mål i sæsonen, senest mod Horsens, hvor de var i undertal (den anden gang var i Herning, hvor de var bedre med, end cifrene antydede).

OBS!! Svarene er afgivet før det blev oplyst at Dino var solgt
Desværre har ingen af Vendsyssels fans reageret på mine forsøg på at få dem i tale

De tørre oplysninger:
Skal du ikke til Hjørring:
Eurosport2

Live:
Nord Energi Arena
Siddepladser: 1.850
Stå pladser: 4.550
Adresse: Tørholmsvej 10, 9800 Hjørring
Opført: 2016

Den sjove vinkel:
Vendelbrog er med den vendsysselske lune skabt i 1976 som en del af den vendsysselske løsrivelseskamp der var et humoristisk indslag fra journalister og politikere der skabte Bjæsken*

*Bjæsk (eller oftere brugt Bjesk) er en brændevin, der er krydret med urter eller bær som jeg er sikker på de har drukket en del inden de kom frem til Vendelbrog
Selvom jeg har nedsat hjertefunktion, så vil det altid banke for min klub
AGF
Vi kommer stærkere tilbage

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #1
Tak for kampoptakten. Du udelod den historiske statistik mellem holdene, men jeg tænker også den bliver pinefuld læsning mod de fleste modstandere...

Det er rigtigt fint at få et indspark fra en der følger VFF lidt, det er jo ikke dem man ellers hører mest til. De har haft stor udskiftning, men det lyder som nogle interessante spillere der er kommet til - forhåbentlig er de stadig ikke helt oppe i gear endnu næste weekend. Jeg tror det bliver ret lige, men der er selvfølgelig ingen tvivl om at vi skal have en sejr hvis vi vil gøre os håb om top-6.

Vendsyssel spiller i øvrigt pokalkamp i midtugen og den må da gerne gå ud i forlænget spilletid hvis det kan flytte et par procenter over til os.

Vendelbrog er med den vendsysselske lune skabt i 1976 som en del af den vendsysselske løsrivelseskamp der var et humoristisk indslag fra journalister og politikere der skabte Bjæsken
Det må være akvavitten i den der holder dem i live så længe ;)

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #2
Bliver ret spændende hvordan vores forsvar ser ud. Potentielt kommer vi vel til at stille med Hausner og Thøgersen som den ene halvdel af forsvarskæden... Jeg kan i hvert fald ikke umiddelbart spotte alternativer til Thøgersen med både Juelsgård og Højer ude. Og hvis Backman fortsat er ude er der heller ikke et alternativ til Hausner.

Det vil så give en startopstilling med fire unge AGF'ere, samt Munksgaard på 21 år. Spændende for fremtiden, men måske ikke lige det vi havde brug for i kampen for top 6.

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #3
Har Stage ikke spillet både højre og venstre back? Jeg kunne godt forestille mig, at han røg ned at spille backen og så kommer Guira ind centralt ved siden af Amini. Især hvis Backman ikke bliver klar. Gør han det, så kan vi nok bedre bære Thøgersen på backen og den samme centrale akse som de første tre kampe.

I mine øjne står og falder rigtigt meget med, om Backman bliver klar. Inklusive vores chancer for top 6...
"Hold kæft, Glen. Hold kæft!" - David Nielsen, 18 april 2019

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #4

 Jeg kan kun huske at Stage har spillet højre back. Rykker man ham over på venstre bliver det godt nok en amputeret venstre side vi får. Men kan godt være det bliver løsningen - især hvis, Backman, som du er inde på, ikke bliver klar.

Et problem ved det er dog, at Vendsyssels største force er de lynhurtige kanter. Så hvis Thøgersen har mere fart end Stage, så vil jeg foretrække ham. Det skal også ses i lyset af, at vi næppe kommer til at spille meget organiseret forsvarsspil, men primært skal forsvare os mod hurtige omstillinger. Det sætter lidt større krav til forsvarernes individuelle styrker og knap så store krav til samspillet med de andre og spillernes øvrige taktiske evner, som ofte er unge spilleres svaghed.

Forsvarsproblemer

Svar #5
Forsvarsproblemer

Tror i dette kommer til at have indflydelse på resultatet?
jeg mener personligt at vi burde slå et hold som vendsyssel no matter what

Sv: Forsvarsproblemer

Svar #6
Der er ingen Superligahold som AGF bare kan slå.
Det er kun FCM og FCK der har den rolle.

Hvis vi stiller med et forsvar med Hausner og Thøgersen er Hjørring vel at betragte som favoritter. Jeg håber dog, at Thøgersen får chancen, da det vil vise, at han er en reel mulighed på venstreback.

Sv: Forsvarsproblemer

Svar #7
Forsvarsproblemer

Tror i dette kommer til at have indflydelse på resultatet?
jeg mener personligt at vi burde slå et hold som vendsyssel no matter what

Jeg er helt enig. Tingager kunne godt spille mod FCM selvom han havde lidt smerter. Han skulle gerne være fit til på søndag. Backman fik en hjernerystelse (ikke det samme som viral meningitis som han døjede med hele efteråret), og sådan en er svær at spå om det tager 1-2-3 uger om at komme sig over. Men lad os antager han også er væk.
Munksgaard - Tingager - Hausner - Thøgersen (Stage)
Lunding - Amini - Stage (Guira) - Ankersen
Toutouh - Mortensen

Jeg bliver nødt til at sige, vi BØR/SKAL kunne vinde over Vendsyssel med den trup.

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #9
Jeg kan kun huske at Stage har spillet højre back. Rykker man ham over på venstre bliver det godt nok en amputeret venstre side vi får.
 
Stage har spillet 14 kampe som venstre back (heraf ti i superligaen) og kun 12 som højre... Jens Stage - Detailed stats | Transfermarkt
 Jamen, så meget for min hukommelse ::) :D

Vil dog stadig holde fast i mine argumenter omkring hans manglende fart som et problem ift. Vendsyssels kanter. Omvendt må jeg indrømme, at jeg ved meget lidt om Thøgersens niveau og kompetencer...

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #10
Jeg bliver nødt til at sige, vi BØR/SKAL kunne vinde over Vendsyssel med den trup.
Flytter den lige herover.

Jeg vil nok sige mere SKAL end BØR, AGF er ikke blevet reelle favoritter i en udekamp fordi vi har vundet et par kampe og hvis vi kunne vaere smaa favoritter i en umiddelbart meget lige kamp, kan det selvfoelgelig blive afgoerende at vaere ramt af flere skader og karantaener.

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #11
Der er ingen Superligahold som AGF bare kan slå.
Det er kun FCM og FCK der har den rolle.

Hvis vi stiller med et forsvar med Hausner og Thøgersen er Hjørring vel at betragte som favoritter. Jeg håber dog, at Thøgersen får chancen, da det vil vise, at han er en reel mulighed på venstreback.

Helt enig hvilket stillingen også viser med alt tydelighed.

Der er kampe, hvor AGF er favoritter, men ikke engang i stærkeste opstilling er der kampe, hvor AGF bare kan slå et hold.
Det skal ikke lyde som undskyldning for de mange skader, men realiteten er bare, holdene i Superligaen minus FCK og FCM er så tætte, at alle kan slå alle på enhver given dag.

Når det er sagt, så er kampen mod Vendsyssel naturligvis ekstrem vigtig og en kamp der nok skal vindes for at bevare top 6 håbet.
Penge er ingen garanti for succes, men det er en forudsætning.

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #12
Vendsyssel spiller i øvrigt pokalkamp i midtugen og den må da gerne gå ud i forlænget spilletid hvis det kan flytte et par procenter over til os.
Ikke nok med at Vendsyssel spiller på torsdag, så skal de også til Parken i aften. Så for dem hedder programmet:
mandag 19:00 FC København i Parken
torsdag 19:00 Brøndby i Hjørring
søndag 14:00 AGF i Hjørring
Så er det bare at håbe, at det får betydning, og at det er nok til at AGF kan hive 3 point til Aarhus.

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #13

Det er da faktisk en kæmpe fordel for os. De har mildt sagt ikke verdens bredeste trup og der er intet som en pokalkamp til stjæle fysisk og mental energi - det kan jo endda være den går i forlænget spilletid:)

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #14
Vendyssel må undvære Junior. Han er smidt ud her ved stilling 0-1 i Parken ved pause.

Vendsyssel skal krige den hjem, så kan måske få endnu flere i karantæne.

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #15
Så er første indlæg rettet til med den korrekte stilling og karantæne info
Selvom jeg har nedsat hjertefunktion, så vil det altid banke for min klub
AGF
Vi kommer stærkere tilbage

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #16
Når Backman blev sparet pga. en bold i hovedet til træning, så tror og håber jeg at han bliver klar til på søndag, jeg ved dog ikke om Sana er aktuel:

Grabara
Munksgaard - Tingager - Backman - Thøgersen
Lunding - Stage - Amini - Ankersen
Mogensen - Ammitzbøll (Sana)

Jeg synes det var tydeligt mod FCM, at Toutouh ikke er klar til startopstillingen endnu desværre han gik død til sidst og løb ikke de nødvendige meter.

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #17

Grabara
Munksgaard - Tingager - Backman - Thøgersen
Lunding - Stage - Amini - Ankersen
Mogensen - Ammitzbøll (Sana)

 Mogensen har vi altså solgt til Brentford  8)

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #18
https://stiften.dk/sport/AGF-profil-tror-paa-hurtig-klarmelding/artikel/560889

Sana er i spil til søndag... FEDT!
Personligt ville jeg gemme ham til OB/AAB-kampene, bare for at være sikker på, at en mini-skade ikke bliver semi-alvorlig ved at spille for hurtigt på fuld damp.

Og Bundu spillede reservekamp imod Horsens, så er også klar.
Citer
Til gengæld virker det til, at Mustapha Bundu igen er ved at være fit for fight efter at have døjet med lyskeproblemer siden træningslejren i Portugal. Han har ikke været en del af truppen i de tre første kampe i foråret, men var med i mandagens reserveholdskamp mod Horsens, og er dermed også i spil til truppen mod Vendsyssel.

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #19
Fra træningen lyder det, at de fleste af reserverne sad over efter kamp, men  Bundu skulle have trænet med sammen med “førsteholdet”.

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #20
Det er i øvrigt den unge Mikkel Redder, som skal dømme kampen. Jeg synes han gjorde det fint, da han dømte vores kamp i Haderslev for et par uger siden. Han tillod en del, men bevarede alligevel kontrol over kampen. Efter den seneste kort-fest, så vil det også være velkomment med lidt færre af slagsen denne gang.

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #21
Uhh jeg er godt nok spændt på denne kamp. Vendsyssel spillede en super kamp i parken og vi kan ikke løbe fra at være ramt efter karantæner og mulige skader.
Spørger man mig skal vi helt klart stille med Thøgersen på vb og, hvis Backman ikke bliver klar, Hausner på cb.
Den for mig lidt større udfordring bliver hvad vi gør hvis Sana ikke er klar. Er han ikke det mener jeg at vi skal lade Amini og Stage deles om Sanas opgaver oppe foran og så sætte Guira ind som anker. Dette mener jeg fordi at Toutouh ikke har overbevist mig de to kampe han har fået tid i. Særligt Midtjylland kampen savnede jeg at han tog teten og fordelte spillet.
Så mit bud på et start 11'er er:
Grabara
Munksgaard - Tingager - Backman/Hausner - Thøgersen
Guira
Lunding - Stage - Amini - Ankersen
Mortensen
Og igen er Sana klar glider han ind
for Guira.

Kigger vi så lidt mere med fornuften som også flere af jer herinde har gjort, så virker det jo meget oplagt at sætte Stage ned på vb og rykke Guira ind på midten. Cb kan forhåbentlig tages af Backman og så skal Toutouh vel ind for Sana, hvis han ikke bliver klar. Et frisk bud kunne være at prøve Kaastrup ved siden af Mortensen, men kan godt med den løsning frygte at vi har for få der er gode med bolden i det opbyggende. Men så modsat, sikke en sværm af spillere at have rundt om Mortensen med fart og dribleevne.
Men spændende det er det.
Edit: Jeg havde da jeg skrev dette indlæg fuldstændig glemt Ammitsbøl. Han er helt klart også en mulighed, da han arbejder hårdt både offensivt og defensivt.
Kender du det når man ikke kan huske sin signatur efter så mange år.... Det er godt nok træls.

Mon ikke det er som vittigheden om boomerangen man ikke kan huske.

Den skal nok komme tilbage til dig.

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #22
Spørger man mig skal vi helt klart stille med Thøgersen på vb og, hvis Backman ikke bliver klar, Hausner på cb.

Hvis Backman og Tingager er klar, så ser jeg heller ikke nogen problemer med at bruge Thøgersen i denne kamp. Men så heldige er vi nok næppe. Tingager er jo også stadig halvskadet. Mangler en af dem må David alvorligt overveje at bruge en af midtbanespillerne dernede. Det oplagte vil være Stage på VB, hvis Hausner skal spille i det centrale forsvar. Men ideelt er det ikke ligefrem.

Jeg tror ikke på, at vi vælger at spille med en decideret defensiv midtbane (Guira) til denne kamp. Toutouh må spille igen, hvis Sana ikke er klar. Han vil også kunne gøre ondt på Vendsyssel som en trussel på distancen. Det er vigtigt at vi ikke absolut skal spille os til chancer i det lille felt for at blive farlige.

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #23
Det kunne ellers være frækt at holde toutouh i baghånden som supersub. Det er vendsyssels tredje kamp på 6 dage mod hhv FCK, BIF og os. De må være godt møre efter 70 min.

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #24
Vendsyssel er mentalt instillet på at kæmpe hele sæsonen. De er heller ikke for fine til at spille på kontra på hjemmebane. Med vores karantæner i forsvaret, synes jeg ærligt talt at en Guira ind som anker er sund fornuft- han vil kunne være dén ekstra gardering der skal til, for at dæmme op for de kontraangreb, der nødvendigvis vil komme...

Et all-out angreb fra start vil være en halsløs gerning efter min mening, så tror jeg sgu vi får kniven. Kan vi derimod dominere på bolden og få VFF ud at løbe forgæves, så tror jeg på, at vi kan få et mål eller to sidst i kampen, vi MÅ have mere i tanken end dem. Men det kræver at vi spiller relativt hurtigt og bredt, så de kommer ud at løbe mange forgæves meter, gerne i højt tempo.
"Hold kæft, Glen. Hold kæft!" - David Nielsen, 18 april 2019

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #25
Et all-out angreb fra start vil være en halsløs gerning efter min mening, så tror jeg sgu vi får kniven. Kan vi derimod dominere på bolden og få VFF ud at løbe forgæves, så tror jeg på, at vi kan få et mål eller to sidst i kampen, vi MÅ have mere i tanken end dem. Men det kræver at vi spiller relativt hurtigt og bredt, så de kommer ud at løbe mange forgæves meter, gerne i højt tempo.
LIge netop fordi det bliver vigtigt at vi kommer til at dominere kampen (er helt enig), så mener jeg at det vil være vigtigt at vi fastholder den nuværende formation. Men jeg forstår også godt usikkerheden ved det forsvar vi kommer til at stille med, i forhold til at stå lidt højere end vi gjorde i efteråret. Igen kan det komme til at afhænge af, om Tingager/Backman spiller.

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #26
Det er ikke usandsynligt at kampen kommer til at foregå præcis som den i Aarhus. 

Vendsyssel er farlige hvis de får dødbolde. Bl.a. pga. Thorsteinsson, men også fordi man jo aldrig ved hvad der kan ske der, selv med en Grabara på mål. VFF brændte jo også straffespark i den kamp. Men en gentagelse af Stages selvmål skal vi kke som sådan frygte. Vi står ikke så langt inde under mål på dødbolde længere (var en kæmpe bjørnetjeneste for Whalley at vi skulle det imod Horsens og Vendsyssel og flere kampe derefter).

Men spillemæssigt var AGF bedst, og vi skabte masser af chancer, og endnu flere tilløb til chancer. Men det fes ud, og det er min frygt at det også gør søndag. Præcis som det også gjorde for FCK i Parken.

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #27
Det bliver spændende, om DN tør satse på de unge mod VFF, eller om han blander kortene på en ny måde.
Vi ved at Højer og Julle er ude, og alt tyder på, at Backman er det samme. Han var ikke at se på træningsbanen, hvor både Sana og Tingager var i gode hænder hos fyssen. Sana så meget frisk ud, og mon ikke Tingager også bliver klar.

Hvis man skal følge DNs stil hidtil, bliver det:
Grabara
Munksgaard - Hausner - Tingager - Thøgersen
Lunding - Stage - Amini - Ankersen
Sana - Mortensen

Bænken: Oscar, Anbo, Guira, Blume, Hvidt, Toutouh og Bundu

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #28
Det bliver spændende, om DN tør satse på de unge mod VFF, eller om han blander kortene på en ny måde.
Vi ved at Højer og Julle er ude, og alt tyder på, at Backman er det samme. Han var ikke at se på træningsbanen, hvor både Sana og Tingager var i gode hænder hos fyssen. Sana så meget frisk ud, og mon ikke Tingager også bliver klar.

Hvis man skal følge DNs stil hidtil, bliver det:
Grabara
Munksgaard - Tingager - Hausner - Thøgersen
Lunding - Stage - Amini - Ankersen
Sana - Mortensen

Bænken: Oscar, Anbo, Guira, Blume, Hvidt, Toutouh og Bundu

Og hvis Sana ikke er klar, så må Toutouh få chancen. Vendsyssel vil stå dybt og forsvare sig, så der er behov for en 10'er rolle (Sana/Toutouh) snarere end en bolderobrer i Guira.

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #29
Hvis man skal følge DNs stil hidtil, bliver det:
Grabara
Munksgaard - Tingager - Hausner - Thøgersen
Lunding - Stage - Amini - Ankersen
Sana - Mortensen
 
Som minimum vil jeg i hvert fald bytte om på Tingager og Hausner, så forsvaret ikke får helt slagside. Jeg vil dog stadig mene, at det er er modig startopstilling med det forsvar. Det må være fristende at sætte stage ned på VB og Guira ind som makker til Amini.

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #30

Det var en skrivefejl med pladseringen af Tingager, så den har jeg redigeret.
Er enig med dig i det mere sikre med f.eks. Stage, men DN har vist, at han gerne gambler lidt mere for at få folk ind på deres rette plads, men det ville nok også være mit valg. Ret vildt at der p.t. ikke er en eneste genganger i de 5 bagerste. Og med Lunding og Mortensen er der kun fire gengangere fra foråret.

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #31
https://stiften.dk/sport/Forsvaret-halter-AGF-risikerer-kun-at-have-en-forsvarsspiller-til-raadighed/artikel/561201

"AGF risikerer kun at have én forsvarsspiller til rådighed"

Så bliver det vist ikke mere "doom and gloom".
Vi må håbe at drengene klarer den. Og ellers skal vi godt nok skrue den drabelige mine på i de sidste to kampe.

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #32

Så er det nu vi kan se hvad de unge kan

Grabara
Munksgaard - Stage - Hausner - Thøgersen
Lunding - Guira - Amini - Ankersen
Toutouh - Mortensen
Selvom jeg har nedsat hjertefunktion, så vil det altid banke for min klub
AGF
Vi kommer stærkere tilbage

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #33
Hvilken type er Thogersen hvis vi stiller med ham - jeg taenker vi maaske under alle omstaendigheder skal overveje hvordan han faar stoette fra midtbanen, men hvis hans styrke isaer er fart og offensive loeb, skal vi maaske i endnu hoejere grad give mulighed for at han kan bruge det. Farten skal han dog nok faa brug for under alle omstaendigheder.

Tingager er noed til at slaebe sig igennem endnu en kamp. Selvom han heller ikke kan undvaeres mod OB, kan det ogsaa risikere at vaere ligegyldigt ifht top-6, hvis vi ikke faar mindst et point i Hjoerring.

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #34
Det blev et dyrt nederlag til FCM, damnit!  :-\
In the country of the blind the one-eyed man is king [Greek proverb].

KSDH

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #35
I øvrigt er Stage og Ankersen ude mod OB, hvis de får kort på søndag, så det kan også hurtigt blive tyndt til den kamp.

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #36
Vi har en del bedre erstatninger for dem i Guira og Kaastrup/Toutouh, så det er jeg ikke nær så nervøs for, som hvis vi mangler 3/4 af forsvaret i weekenden. 

Jeg tror Tingager spiller med smerterne igen, men stadig voldsomt hvis vi skal spille med to U-19 debutanter i bagkæden samtidig.

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #37
Vi har en del bedre erstatninger for dem i Guira og Kaastrup/Toutouh, så det er jeg ikke nær så nervøs for, som hvis vi mangler 3/4 af forsvaret i weekenden.
...Bortset fra at Stage maaske allerede er ved at skulle erstattes i forsvaret og ikke paa midtbanen. Men VFF-kampen vil jo vise om vi kan/toer stille med Thoegersen og/eller Hausner.

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #38
Det faktisk lidt vildt, at vi spillede hele sidste sæson kun med Juelsgård/Backmann/Kanstrup, og fortsætter nu med 3 totalt.
Det er antalsmæssigt slet ikke nok. Selvom Kanstrup og Backmann var 1.forsvarerne så spillede Juelsgård 21 kampe sidste sæson.

Dvs vi slap nogenlunde antalsmæssigt med at have 3 spillere til de 2 pladser i 1,5 sæson... Jo mere jeg tænker over det, jo mere vildt synes jeg det er. Jeg synes minimum vi skal være 4. Og hvis man er nærvøs for at have for mange, og gerne vil have spillere som kan dække flere pladser, så er Juelsgård og Alexander Juel Andersen gode eksempler på spillere, som til tider har spillet store roller uden at være tiltænkt det. Juelsgård eks. sidste år, og AJA dengang i 16/17 under hvor Backmann var skadet første gang, og AJA var en af vores bedste, og også scorede et par mål, og generelt gjorde det rigtig godt.

Så jeg gentager gerne: Tingager+Backmann med AJA/Juelsgård som reserver er mit drømmescenarie. Sidstnævnte er backup til HB og VB. 

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #39
Særligt med FCM-kampen i erindring går jeg ind for, at Tingager kun spiller, hvis han er 100 klar. Det var han ikke mod FCM, det kunne ses, og måske kostede det endda. Vil han ikke normalt være på den rigtige side af Onuachu (dvs mellem forstolpen og Onuachu), da han får det flade indlæg til 2-1 målet...?

Hvorom alting er, kunne Tingager ifølge eget udsagn MÆRKE det dagen efter. Og det han siger, at han mærkede, oversætter jeg til, at han ikke skulle have spillet. Nu meldte han sig så klar - “pligten frem for alt” - og staben ønskede givetvis ret brændende, at han ville spille. Særligt i bagklogskabens lys virker det som en fejl. Han virker sat tilbage i denne uge - med en skade, der (som jeg tolker bulletinerne) havde været væk nu, hvis han havde fået ro mod FCM. Endda i den kamp, der pointmæssigt var gratis, men samtidig den hårdeste for Tingager (at slås med Onuachu er et andet game end at gøre det med Ogude fra VFF og Helenius i næste weekend). Han skulle have været skånet i stedet for, at vi risikerede så meget for at få point mod FCM. Det nytter ikke noget at forværre en skade 10-15 procent eller mere, som det alt for tit sker, når man spiller uden at være klar. Og det er (endnu) vigtigere at have Tingager med og helt klar mod OB og AaB. Så må det briste eller bære mod VFF - for resten af holdet, men ikke en gang mere for Tingager selv.

Vi skal have tillid til Hausner og Thøgersen nu. Vis dem, at I har tillid, hvis I har. Det har jeg indtil de selv måtte vise noget andet, at de ikke er parat. De var gode i optakten, gode i Portugal med det de fik vist.

Uden både Backman og Tingager er Stage vel bedste bud på en midterforsvarer. Hausner ved siden af og Thøgersen på backen...det er ret improviseret, men jeg kan vanskeligt se, at vi kan gøre det bedre. At spille Stage ude af position som venstre back, tror jeg, er værre endnu. Thøgersen er en naturlig venstre back, trænet og skolet på pladsen. Stage er primært højrebenet og har næppe heller farten til at følge med ham VFF-raketten på kanten.

Det rekonstruerede forsvar giver så meget desto mere god grund til at presse højt og sætte os mest muligt på spillet. Ud over at det bør give os bedre chancer for at score, vil det også tjene det formål at holde bolden mest muligt væk fra vores egen forsvarszone. En del i den forbindelse kan stå og falde med Toutouh, der skal steppe op og træde meget klart i karakter, hvis han starter i stedet for Sana, hvad meget jo tyder på nu. I forhold til den blege indsats mod FCM har han denne gang både fordel af en svagere modstander - og af at have tid til rent mentalt at forberede sig på at starte inde.

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #40
Jeg forstaar ikke ideen med at den kamp pointmaessigt var gratis bare fordi vi var undertippede. Udover at vi fik uafgjort i Herning udviklede kampen sig saa man foeler vi faktisk burde have hentet en uafgjort mere. Og det kan jo godt blive et point vi staar og mangler til sidst. Tingager virkede ikke helt paa toppen saa man har selvfoelgelig skullet vurdere om man risikerede at forvaerre noget eller forlaenge tiden foer han er helt fit, men det er meget svaert at vurdere udefra. Havde vi haft en etableret central forsvarsspiller med hovedstoedsstyrke mere havde han maaske ikke spillet, men nu hed alternativet jo Hausner eller Stage og en vis risiko for ogsaa at oedelaegge maalscoren, der ogsaa kan blive afgoerende.

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #41
Ja, Sana bliver vigtig, da Toutouh ikke er oppe i gear, men han så OK ud i dag til træningen, selv om han var på skånekost sammen med Tingager.

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #42
Vil Blume ikke være en mulighed, hvis Sana ikke er klar?

I forsvaret tror jeg, at Stage er reserve, hvis både Tingager og Backmann er ude.

Men det kan godt blive en vanskelig kamp. Vendsyssel ser ret farlige ud mod BIF i pokalen. Jeg håber sgu, at det er trætte på søndag, og vi kan presse dem til sidst. Vil ikke gøre spor med forlænget spilletid, og så en kold klud med nederlag på straffe.

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #43
Vendsyssel fik fejlagtigt underkendt et mål ved 0-1 og så lukkede BIF den til 2-0 i oversiden. Så ingen forlænget spilletid eller udvisninger i pokalen.

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #44
De blev også snydt for et straffespark. 

Så mentalt tror jeg faktisk den slider lidt denne her kamp.

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #45
Et par nye muligheder bliver bragt op i transfertråden: Ankersen som VB og Munksgaard som CB.  Supplerer med at nævne Guira som CB uden helt at vide, om jeg egentlig tror på ideen - men  hurra, selv nu har vi noget at vælge imellem. 🤪 Forudsætter Backman og Tingager ude. Er det forsvarligt, at en af dem spiller, gør han det selvfølgelig:

HB: Munksgaard, Anbo, Stage
CB: Munksgaard, Hausner, Stage, Guira
VB: Thøgersen, Ankersen, Stage

Hey man, hvad er problemet...?! 🤪

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #46
Hvordan gaar det egentlig med den der kloning af Stage?...

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #47
Vi bør have en reel sejrschance på trods af vores skader/karantæner.
Vendsyssel var helt væk af udmattelse de sidste 15-20 min mod BIF i pokalkampen i går. Og det var ikke fordi BIF dominerede og spillede bolden rundt, tværtimod.

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #48

Lyder godt ;D

Med alle de skader/karantæner i bagkæden og Sana sandsynligvis ude, ville det ikke overraske mig, hvis David valgte en meget konservativ tilgang, med en regulær 4-5-1 og knap så højt pres som vi ellers har set. På den måde kan man undgå VFFs farlige kontraer og så skrue op for offensiven i 2. halveg når de må forventes at gå ned fysisk. Så jeg forventer en halvkedelig kontrolleret affære, som vi først afgør i de sidste 25 minutter.

Sv: Vendsyssel – AGF, Søndag d. 3.3.2019 kl. 14.00

Svar #49

Hvis hverken Tingager eller Backman bliver klar, skal vi være meget lykkelige, hvis vi får noget med hjem fra Hjørring.  Forskellen mellem Hjørring og AGF er ikke ret stor - og med et fuldstændigt maltrakteret forsvar er nordjyderne klare favoritter.

Simple Audio Video Embedder