Spring til hovedindholdet
Emne: Transfervindue forår/sommer 2019. (Læst 130960 gange) forrige emne - næste emne

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1650
Mit bud er, at der arbejdes på en virkelig god central midtbane. Det er der, hvor der umiddelbart er bedst plads til en opgradering ved siden af Amini og NP. Heldigvis er der ingen presserende huller, så PC kan tillade sig at vente på, at den rette spiller bliver ledig og så smide nogle - for os - ret seriøse midler efter ham.
   
Hvis du spørger efter 'presserende huller', så synes jeg, det er lettere presserende, at vores eneste backup for NP på 6'eren er Benjamin Hvidt :)Han har gjort det godt i glimt, men stadig er relativt uprøvet, mens der ikke findes umiddelbar 6'er-backup/rotation/aflastning/udskiftning for Hvidt, når NP går i karantæne (og det gør han på et tidspunkt), eller, 7-9-13, slår sig lidt hårdere end almindeligt i en duel.

Jeg ser knap to 6'ere i truppen, og det er imo noget for lidt, så jeg er helt sikkert afstemt med dig i, at vi henter en central mand der.
(ellers overser jeg andre spilleres evner på positionen, og det er selvsagt også muligt)
 
Jeg håber meget at DN holder fast i den 4-3-3 der virkede så godt i foråret. Det gør os noget mere frit stillet til sammensætningen af de tre centrale midtbaner og så kan man bedre leve med f.eks. at spille uden både NP og Hvidt i et par kampe. Det er jo ikke fordi spillere som Amini og Blume er uden defensive evner og evt. dyr forstrækning skal også kunne noget begge veje.

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1651

Første gang jeg har hørt, der skulle være interesse for Bundu.

Citer
Dem kan de stadig miste: Nicklas Backmans fysik kan udløse karrierestop. Flere unge skal udlejes. Mustapha Bundu påkalder sig interesse.
 
NU starter Superligaen: Sådan står AGF – Ekstra Bladet
Nej det er nyt - men heller ikke overraskende. Jeg tror dog det er bedst for både Bundu og AGF, hvis han lige får en sæson mere til at modnes.

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1652
Men jeg synes det er ærgerligt at der kun kan blive tale om "top" og "bund", og ikke et midterfelt længere.
 
Det er lidt et medfødt problem ved den her struktur og også noget jeg kan huske blev diskuteret allerede inden den blev indført, fx ifht om klubberne ville undlade at benytte talenter af frygt for ikke at komme i top-6. Jeg synes ikke det er så afgørende om vi kalder det det ene eller det andet, i hvert fald ikke herinde hvor vi ved hvad vi snakker om. Der er hold der var snublende tæt på at komme i top-6 - ligesom der ved en "fuld" nedrykning er hold der var tæt på at overleve eller rykke op sæsonen før. I selve gruppespillet var det faktisk bund-6 vi spilled imod, men under alle omstændigheder er det altså bare et lavere niveau sådan som ligaen er skruet sammen. Desuden må man jo konstatere, at vi spillede 5 af 6 kampe i afslutningen af grundspillet mod hold der vel så, hvis vi skal udjævne skillelinjen, må betegnes som midter/bundhold, uden at få tilstrækkeligt point. Man kan ikke se bort fra at kampene også skal vindes på det rigtige tidspunkt.

Det er klart vi nok kommer i top-6 hvis vi vinder alle kampe mod dem der ender i bund-8 og vi skal helt klart ud at vise nu, at der ikke så megen slinger i valsen mod modstandere vi bør være et niveau over. De fleste hold hører dog med omkring midten, så vi skal også lige hæve os lidt over den 'sump'. Baseret på foråret kan man være fortrøstningsfuld, modsat sidste år kommer vi ikke svækkede og ud af vinduet (alt i alt) og DN får (formentlig) et helt grundspil med brugbare spillere på alle positioner. Men der er ikke bevist noget endnu og der er større pres på i år hvor det bare skal lykkes.

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1653
Det er lidt et medfødt problem ved den her struktur og også noget jeg kan huske blev diskuteret allerede inden den blev indført, fx ifht om klubberne ville undlade at benytte talenter af frygt for ikke at komme i top-6.
 Enig. Men kun hvis folk (og det gør flertallet) giver efter for frygten for at rykke ud, og ser alting uden nuancer/gråzoner, og dermed kun kan se bundbold og tophold, selvom hele sidste sæson jo NETOP havde et stort midterfelt der kæmpede om top 6-deltagelse hele sæsonen. Og det var AGF i den grad en del af, og kunne faktisk havde sneget sig i top 6 på sidste dag som bekendt, og da der står 1-1 i Aalborg ved halvleg og 0-0 i Vendsyssel, der er man en scoring til Vendsyssel, og en scoring fra AGF fra at nå med. Alligevel skal man her efter sæsonen se og høre på, at AGF kun har vundet over/kan score imod bundhold. (ikke nødvendigvis herinde på fora).

Jeg synes AGF i den grad er med i top 6-kampen, og var det sidste år også. 

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1654
Enig. Men kun hvis folk (og det gør flertallet) giver efter for frygten for at rykke ud, og ser alting uden nuancer/gråzoner, og dermed kun kan se bundbold og tophold, selvom hele sidste sæson jo NETOP havde et stort midterfelt der kæmpede om top 6-deltagelse hele sæsonen.
Ja, hele grundspillet, men problemet er selvfølgelig at hele sæsonen også har den afslutning i top eller bund. Det er jo en vigtig skillelinje også selvom man i top-6 kan ligge og kæmpe om ingenting og i bund-8 fra starten være mere eller mindre sikret mod nedrykning. Jeg tror de fleste kan se nuancerne, det er jo også noget vi har diskuteret en del, men vurderingen af hvor stærke vi er eller om det hele kan falde sammen svinger en del. I forhold til det sidste er det betryggende at have kørt to efterår i bund-8 så sikkert (for så vidt også tre.)

I næste sæson er nedrykningsfaren i gruppespillet lidt ekstra stor og det må klubben forholde sig til, men jeg tror at det med den regelændring der blev indført igen er gode chancer for at nr 7-8 kan være ret sikre på overlevelse ved at komme i den letteste gruppe. Det nuancerer også billedet (vi skal selvfølgelig i top-6). Og jeg synes også at undgå nedrykning er så afgørende at fokus skal være på det indtil man kan tillade sig at skifte fokus til EL-kval.

Og det var AGF i den grad en del af, og kunne faktisk havde sneget sig i top 6 på sidste dag som bekendt, og da der står 1-1 i Aalborg ved halvleg og 0-0 i Vendsyssel, der er man en scoring til Vendsyssel, og en scoring fra AGF fra at nå med. Alligevel skal man her efter sæsonen se og høre på, at AGF kun har vundet over/kan score imod bundhold. (ikke nødvendigvis herinde på fora).

Jeg synes AGF i den grad er med i top 6-kampen, og var det sidste år også.
Ja, det er selvfølgelig forkert at sige at vi kun kan score mod eller besejre bundhold, det viste vi da i grundspillet selvom det ikke var helt nok hverken mod top eller bund. Alligevel var vi med til det sidste, og derfor var der trods alt fremgang fra året før og det er rimeligt at antage at en angriber i efteråret, og i hvert fald PM+Grabara, havde gjort forskellen. Hvis vi løser/har løst de spørgsmål der kan være omkring holdet nu bør vi også kunne tage det næste skridt der får os med i top-6. Forholdene bør være der til det nu, så det bliver lidt en eksamen for både PC og DN.

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1655
Jeg frygter ikke nedrykning med de spillere, vi har til rådighed nu. Det er en anden sag hvis både Højer og Amini bliver solgt. Så begynder frygten at komme snigende. I stedet for snakken om top 6 ser jeg hellere en målsætning med 36+ points i grundspillet. Så er der pæn luft til bunden og måske top 6.
55 år med AGF-i tykt og tyndt!

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1656

Første gang jeg har hørt, der skulle være interesse for Bundu.

Citer
Dem kan de stadig miste: Nicklas Backmans fysik kan udløse karrierestop. Flere unge skal udlejes. Mustapha Bundu påkalder sig interesse.

NU starter Superligaen: Sådan står AGF – Ekstra Bladet
Nej det er nyt - men heller ikke overraskende. Jeg tror dog det er bedst for både Bundu og AGF, hvis han lige får en sæson mere til at modnes.

Det afhænger meget af buddets størrelse. AGF har klart en interesse i at sælge nu. Til mæste sommer er sidste udkald, da Bundu har udløb i sommeren 2021. Kontraktlængden vil allerede efter dette vindue lukker begynde at påvirke prisen negativt.

Jeg forstår dog fint interessen. Bundu var på vanvittigt højt niveau i 3-4 kampe i slutningen af foråret. Så ved vi alle, at der også har væretl skader og lange tørkeperioder, men hvis jeg som scout så Superliga og ledte efter spillere, der havde potentiale til meget mere ville Bundu stå højt på min liste.

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1657
Ja, det er selvfølgelig forkert at sige at vi kun kan score mod eller besejre bundhold, det viste vi da i grundspillet selvom det ikke var helt nok hverken mod top eller bund. Alligevel var vi med til det sidste, og derfor var der trods alt fremgang fra året før og det er rimeligt at antage at en angriber i efteråret, og i hvert fald PM+Grabara, havde gjort forskellen.
 
En pointe der er præcis, at vi også i foråret 2018 lavede 1,87 point i snit, og David lavede det højeste pointsnit i AGF i 30 år (urimelig sammenligning da det jo var i den nye struktur). 

Og der havde vi også Ankersen, Amini, Sana og en angriber (Pusic) og en god målmand (Jovanovic).
Så min pointe er, at om ikke andet, så har David bevist at han kan lave MASSER af point mod de nederste hold og midterholdene når han har en god angriber og en god målmand, og må man formode en trup i ca. samme styrke som i foråret 2018, foråret 2019 og nu sommer 2019 (faktisk bedre nu).

Så jeg vil vende den om og sige, at David og PC mangler at bevise at man kan sørge for at have en trup en hel sæson, som kan spille på det niveau. PC har udvidet bredden lidt på vigtige positioner som i angrebet med Helenius som ekstra selv efter Mortensen er kommet ind, lidt målfarlighed til kanterne i Thorsteinsson, og man er igang med at hente en god målmand igen (selvom vi ikke kender ham 100%)

Hvis AGF ikke henter Eskelinen, så tror jeg på top 6 stadig er mulig, men vil have en bange anelse.
Hvis AGF henter Eskelinen, så forventer jeg top 6.

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1658
Hvis AGF ikke henter Eskelinen, så tror jeg på top 6 stadig er mulig, men vil have en bange anelse.
Hvis AGF henter Eskelinen, så forventer jeg top 6.

Hvis AGF ikke henter Eskelinen forventer jeg man henter en anden som er mindst lige så god.

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1659
I stedet for snakken om top 6 ser jeg hellere en målsætning med 36+ points i grundspillet. Så er der pæn luft til bunden og måske top 6.

Så i stedet for at forsøge at komme i top 6, skal vi forsøge at få så mange point som muligt?

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1660
Så jeg vil vende den om og sige, at David og PC mangler at bevise at man kan sørge for at have en trup en hel sæson, som kan spille på det niveau. PC har udvidet bredden lidt på vigtige positioner som i angrebet med Helenius som ekstra selv efter Mortensen er kommet ind, lidt målfarlighed til kanterne i Thorsteinsson, og man er igang med at hente en god målmand igen (selvom vi ikke kender ham 100%)
 
 Ja. Truppen er måske primært PC's ansvar selvom DN er inde over tilgangene. Det er interessant at høre, at PC blev hæmmet af bestyrelsen sidste år og dermed er det reelt først fra sidste vinter og i denne sæson han skal vise sine evner. Tilsvarende bliver det også DN's første hele sæson med et 'fuldt hold' hele vejen. Så man kan sige DN i hvert fald ikke har vist det modsatte, at han ikke kan få det til at fungere. Det har han gjort i to forår med mere komplette trupper. Der er så heller ikke så meget at rafle om for dem, det skal lykkes i år. 
Hvis AGF ikke henter Eskelinen, så tror jeg på top 6 stadig er mulig, men vil have en bange anelse.
Hvis AGF henter Eskelinen, så forventer jeg top 6.
 
 Hvis vi henter en top-6-målmand med de rigtige kompetencer til vores spillestil er de resterende spørgsmål mest omkring bredden på enkelte pladser. Kommer der oven i købet en forstærkning mere til den centrale midtbane og undgår vi alt for mange skader må der ikke være for megen tvivl om den top-6!

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1661
I stedet for snakken om top 6 ser jeg hellere en målsætning med 36+ points i grundspillet. Så er der pæn luft til bunden og måske top 6.

Man skal være uheldig for ikke at ende i top 6 med 36+ point. Sidste år glippede Aab som bekendt top 6 i de sidste minutter, da de havde samme måldifference som FCN, men havde scoret færre mål. Dette selvom de havde 36 point. Året før havde Hobro Horsens på 6. pladsen 35 point og Hobro på 7. pladsen 32.

I Isreal har man de seneste syv år haft 26 kampe mellem 14 hold i grundspillet. Her fordeler pointene mellem 6./7.-pladsen sig således:

  • 33/32
  • 40/33
  • 38/35
  • 36/33
  • 37/34
  • 39/31
  • 37/35

36 point har altså her i alle tilfælde været nok. Så synes fint vi kan sigte efter de 36+ og føle os ærgelige, som aalborgenserne gjorde det, hvis ikke det er nok. Under alle omstændigheder vil man nok tage bestik af situationen undervejs og særligt til sidst, hvis man kan se man mangler lidt. Selvom Aab'erne ikke gjorde den del så godt  ;)

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1662
Citer
I Isreal har man de seneste syv år haft 26 kampe mellem 14 hold i grundspillet. Her fordeler pointene mellem 6./7.-pladsen sig således:

  • 33/32
  • 40/33
  • 38/35
  • 36/33
  • 37/34
  • 39/31
  • 37/35

36 point har altså her i alle tilfælde været nok.
 
@Dladla
Æh..!? Hvis 6. pladsen har fået 33, 40, 38, 36, 37, 39 og 37 point, og 7. pladsen de tal til højre, så er det jo kun 1 år man var garanteret med 36 point, og et år hvor målscore skulle afgøre det ift hvis flere havde 36.!?

Så læser jeg, eller dig det forkert?

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1663
FCN skal nærmest pr defination svækkes i hvert vindue pga spillersalg som farum-firmaet bygger på. Og som altid står masser af nye klar fra talentafd. - det svarer vel meget godt til 2-4 markante indkøb i alm klub.

Apropos FCN - når man kigger på deres største salg gennem tiderne, så må man sige at Stage er en økonomisk god deal, selvom den smerter hver eneste dag, og vil gøre det længe.

De spillere der er handlet oppe i Stage-niveauet var vel næsten alle inde omkring A-landsholdet da de blev solgt.

Aarhus GF - Record departures | Transfermarkt

FC Nordsjaelland - Record departures | Transfermarkt
Der er 6 sider med spillere, som har forladt AGF. Det er kun spillere fra den 1. side, vi har fået penge for. Resten er gået gratis eller på fri transfer. Det siger lidt om, hvordan klubben hidtil har kørt. Man har haft mange spillere, som ikke mere er deres løn værd (for dyre i løn - eller/og for dårlige til prisen) og må søge andetsteds eller spillere som ikke vil forlænge og videre på en fri transfer til en større klub.

På den sidste side er der dog spillere, som transfermarkt åbenbart ikke kender prisen på: Kirkeskov, Dino, Kantstrup, Jovanovic, Daniel Christensen, Kasper Junker og flere.

Men sagen i en nøddeskal er, at PCs vigtigste opgave er, at der ikke går spillere rundt til en for høj løn, som man må lade slippe gratis p.gr.a løntrykket alene og at de spillere, som skal videre giver penge i kassen før kontraktudløb.

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1664
Ret mig lige hvis jeg husker forkert men havde Brian Steen ikke et + på transferkontoen?
Hamborg
Jeg håber men tvivler, det er jo AGF det her

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1665
Citer
Ret mig lige hvis jeg husker forkert men havde Brian Steen ikke et + på transferkontoen?
 
@Hamborg

Som jeg husker det, så havde han + på salg vs køb. Men det er jo præcis en af problemerne der snakkes om. For BSN betalte alt for meget i løn. Så ja du kan lokke en spiller med 150.000kr om måneden, hente ham transferfrit og sælge ham for 2 millioner, og så kan man lave en statistik omkring, at man har 2 millioner + på "transferkontoen".

AGF havde kæmpe underskud i hele butikken, inkl. det sportslige budget da BSN var sportschef. (som jeg husker det).
Jeg ved ikke hvad Jakob Poulsen fik i løn, men han var sammen med Aron Johansson, Leon, Duncan og Lumb BSNs 5 store salg. 
Et eksempel på en spiller som jeg IKKE tror AGF tjente på var Benny Feilhaber der blev hentet i Derby, og også havde spillet 2 år i HSV. Det gik med ham som med flere andre AGF'ere gennem tiden:

Citer
- Da han under alle omstændigheder havde kontraktudløb til sommer, har vi vurderet, at det var bedst at lade ham skifte nu og på den måde få en mindre transfer ud af det, siger sportschef Brian Steen Nielsen.
 
Så altså man sparede noget løn, og lavede en af de transfers som Kanstrup, Spelmann og Sverisson røg ind i. Men modsat Feilhaber, så var Kanstrup, Spelmann og Sverrison ikke profiler/stjerne på AGFs hold. Så nå lader man spillerne i overskud gå på den måde til klubber som nok har betalt mere end man umiddelbart havde håbet på, mens stjernerne sælges til Huesca og FCK, og dem imellem ryger til Horsens. Både Dino, Guira og Kanstrup er jo røget til meget eksotiske addresser, og Spelmann fik løbepas til Norge.

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1666
Transfermarkt har masser af ‘?’ For spillere hvor de ikke kender prisen

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1667
Transfermarkt har masser af ‘?’ For spillere hvor de ikke kender prisen

Og helt generelt kan man ikke bruge Transfermarkt til at vurdere priserne.  Det bedste de tilbyder er omfattende og opdateret spillerstatistik.

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1668
FCN skal nærmest pr defination svækkes i hvert vindue pga spillersalg som farum-firmaet bygger på. Og som altid står masser af nye klar fra talentafd. - det svarer vel meget godt til 2-4 markante indkøb i alm klub.

Apropos FCN - når man kigger på deres største salg gennem tiderne, så må man sige at Stage er en økonomisk god deal, selvom den smerter hver eneste dag, og vil gøre det længe.

De spillere der er handlet oppe i Stage-niveauet var vel næsten alle inde omkring A-landsholdet da de blev solgt.

Aarhus GF - Record departures | Transfermarkt

FC Nordsjaelland - Record departures | Transfermarkt
Der er 6 sider med spillere, som har forladt AGF. Det er kun spillere fra den 1. side, vi har fået penge for. Resten er gået gratis eller på fri transfer. Det siger lidt om, hvordan klubben hidtil har kørt. Man har haft mange spillere, som ikke mere er deres løn værd (for dyre i løn - eller/og for dårlige til prisen) og må søge andetsteds eller spillere som ikke vil forlænge og videre på en fri transfer til en større klub.

På den sidste side er der dog spillere, som transfermarkt åbenbart ikke kender prisen på: Kirkeskov, Dino, Kantstrup, Jovanovic, Daniel Christensen, Kasper Junker og flere.

Men sagen i en nøddeskal er, at PCs vigtigste opgave er, at der ikke går spillere rundt til en for høj løn, som man må lade slippe gratis p.gr.a løntrykket alene og at de spillere, som skal videre giver penge i kassen før kontraktudløb.
Ja. det handler nok også om kontinuitet, Hvis vi tager nuværende trup, så er Backman købt i vinterpausen 15/16.  Sommeren 2016 købte vi 9 spillere, hvor kun Amini, Juelsgaard og Bundu er tilbage. Sommeren  2017 købte vi 6, Sana, Ankersen og 4, der er fortid samt rykkede to unge op,  Vinteren 17/18 købte vi Højer og 2 der er ude igen.  Hvis man tror på kultur og klub-dna og den slags, må vi nok konkludere, at svingdøren forhindrer AGF i den slags. Ud og ind-pølsepind, som vi sagde i barndommen.
55 år med AGF-i tykt og tyndt!

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1669
Citer
I Isreal har man de seneste syv år haft 26 kampe mellem 14 hold i grundspillet. Her fordeler pointene mellem 6./7.-pladsen sig således:

  • 33/32
  • 40/33
  • 38/35
  • 36/33
  • 37/34
  • 39/31
  • 37/35

36 point har altså her i alle tilfælde været nok.

@Dladla
Æh..!? Hvis 6. pladsen har fået 33, 40, 38, 36, 37, 39 og 37 point, og 7. pladsen de tal til højre, så er det jo kun 1 år man var garanteret med 36 point, og et år hvor målscore skulle afgøre det ift hvis flere havde 36.!?

Så læser jeg, eller dig det forkert?

Min pointe omhandler hvor mange point man historisk set har haft brug for, for at ende foran nummer 7 (altså på en 6. plads og dermed slutspil). Det er altså det sidste tal, fx 32 + 1 = 33 point i første sæson, 33 + 1 = 34 point i anden sæson, osv. I anden sæson fik 6. pladsen som det fremgår 40 point. Men havde de kun fået 34 point var de stadig endt som nummer 6, da nummer 7 havde 33. Altså har det (med DK og Israel som grundlag) været nok at få 36 point i 8 ud af 9 tilfælde, da 7. pladsen kun én enkelt gang (AAB) havde 36 point.

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1670

Det giver i hvert tilfælde en indikation - men i dit konkrete eksempel hvor nummer 6 endte på 40 point, er det ikke givet at 34 point havde været nok, fordi de jo så ville have 6 point mindre, som i så fald ville være gået til nogen andre, som igen ville forskyde stillingen sine steder.
"Hold kæft, Glen. Hold kæft!" - David Nielsen, 18 april 2019

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1671
Det har du helt ret i @Stone Cold.
Det er også derfor jeg ikke er tryg før tallet er 36 :)

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1672
Som jeg husker det, så havde han + på salg vs køb. Men det er jo præcis en af problemerne der snakkes om. For BSN betalte alt for meget i løn.
AGF har altid været blandt de lønførende og er det stadig. Før den seneste finanskrise var lønningerne i superligaen bare meget højere i alle klubber og det har ikke så meget at gøre med BSN. Dengang var det spillernes marked og det er det ikke i lige så høj grad længere. Der er stadig spillere der bliver meget højt aflønnet, men det gælder ikke den bløde mellemvare i superligaen.

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1673
Citer
Min pointe omhandler hvor mange point man historisk set har haft brug for, for at ende foran nummer 7 (altså på en 6. plads og dermed slutspil). Det er altså det sidste tal, fx 32 + 1 = 33 point i første sæson, 33 + 1 = 34 point i anden sæson, osv. I anden sæson fik 6. pladsen som det fremgår 40 point. Men havde de kun fået 34 point var de stadig endt som nummer 6, da nummer 7 havde 33. Altså har det (med DK og Israel som grundlag) været nok at få 36 point i 8 ud af 9 tilfælde, da 7. pladsen kun én enkelt gang (AAB) havde 36 point. 
@Dladla‍ 
Haha.. min hjerne læste det anderleds. Jeg er med nu. Tak for data. 

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1674
@Stig AKA Frank Heskjær

Ja, jeg blev også helt i tvivl, da jeg begyndte at tænke over det. Begyndte at tænke over den klassiske: 'Hvis man overhaler andenpladsen, hvad plads ligger man så?'  8)

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1675
Interessant detalje fra Stiftens interview med Nicklas Helenius: Han siger, at vi kan komme til at spille med to angribere, og at den mulighed var oppe at vende i samtalerne før der blev skrevet kontrakt. David: “Det er en mulighed, men ikke vores første prioritet”. Men døren er åbnet fra en træner, der for ikke så længe siden forsvor, at han nogensinde ville spille med mere end en angriber.

Nicklas Helenius ser frem til konkurrencen i Aarhus | AGF | stiften.dk

Patrick og Nicklas sammen på toppen kunne godt blive giftigt.

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1676

Ja, det et spændende om DN vover en 3 5 2 i nogle kampe. Måske en skæv af slagsen,  hvor fx højresiden er garderet af en fleksibel falsk 6 er eller lignende.
55 år med AGF-i tykt og tyndt!

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1677
Citer
jeg deler Steens holdning om, at der måske kun er tre spillere i truppen som har et bundniveau, der er til top 6. Vi mangler de her 1-2 indkøb af topprofiler, som kan give ro i maven i forhold til den ambition. Men det kan godt vente til sidst i vinduet, for der er ikke nogen åbenlyse mangler nu og her.
 
@Ato Vari

Så vi har kun tre spillere der er gode nok? (ikke til top 6, men i jeres optik ift hvad I gerne vil have? Spørger oprtigtigt), og vi mangler 1-2 profiler, men vi har ingen åbenlyse mangler? Jeg synes det er et mærkeligt stadie du har sat klubben i. Bunder det ikke i, at vores trup ligger på kanten til at være god nok til top 6 i sidste sæson, og hvis vi trækker perioden fra efteråret fra, hvor vi ikke havde en angriber, så er vi faktisk i det leje der giver top 6. Ift starten af sidste sæson, så mangler vi stadig at erstatte Jovanovic, men det er i min optik eneste sted vi står svagere ift ligastarten sidste år, hvor vi ikke tabte i de 8 første kampe. Til gengæld har vi Patrick Mortensen og Helenius, og ikke kun ufarlige Junker, som sammen med Ankersen brændte på STRIBE i de 8 kampe. Jeg vil gå så langt som at sige, at hvis vi havde haft enten Grabara eller Patrick Mortensen ved hele sidste sæson, så var vi i top 6.

Så jeg skal bare lige forstå, hvorvidt du/I mener at vi mangler 1-2 profiler til at kunne tillade os at håbe på at komme i top 6, eller 1-2 profiler for at kunne tillade os at forvente top 6, måske endda være sikre på det?

Og igen: Jeg skal bare lige forstå positionen omkring det med ikke at have åbenlyse mangler, men stadig være 1-2 profiler fra top 6, hvis det er det der menes.
Jeg ville egentlig også gerne kommentere denne. Som Ato også svarede, så kan man ikke bare sige, at der skal en eller to topspillere mere til for at vi er til top-6. Et fodboldhold er som en kæde - ikke så meget stærkere end det svageste led. Vi har lige solgt to af de 5-6 spillere jeg vil vurdere som top-6 spillere. Derudover forventer jeg egentlig, at vi sælger yderligere to inden vinduet lukker (Højer og Amini). Forhåbentlig kommer Gersbach så ind med et godt niveau og vi kan håbe på det samme fra den erstatning vi SKAL hente for Amini. 

Men egentlig handler det måske ikke så meget om, hvor vidt vi har ligaens 6. eller 8. bedste højreback osv. Det er jo under alle omstændigheder en subjektiv vurdering. Det alt overskyggende vigtige er, at vi har spillere der leverer på STABILT niveau hver gang. Det duer ikke, at vores målmand er passiv på alle dødbolde, at Bundu dribler rundt i vores eget felt, at Sana forsvinder totalt ud af kampene, når det hele bliver lidt fysisk. Eller at Juelsgård laver en hjerneblødning af en aflevering, som koster et mål. Fejl opstår - eller ville fodbold blive et kedeligt spil - men set fra vores side skal de uprovokerede fejl udryddes og de fejl har en tendens til at blive begået af den samme håndfuld spillere hver gang.

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1678
Enten snakker vi forbi hinanden ellers har vi forskellig opfattelse af, hvad "en klasse" er. Jeg er enig i, at vi skal have en "førsteholdsmålmand"  der er god nok til at være vores målmandsløsning her og nu. Jeg går ud fra, at Eskelinen bliver hentet til den rolle.  Jeg synes dog ikke nødvendigvis, at Whalley er en klasse fra at være en god målmand i Superligaregi.
Det er også lidt abstrakt/subjektivt at tale om "klasser". I min optik var Grabara to klasser bedre end Whalley. Det vil sige en top-superligamålmand kontra en bund-superligamålmand. Jeg er sådan set ok tilfreds, hvis vi får en middelgod superligamålmand, som ikke direke bliver en hæmsko i vores forsøg på at komme i top-6. Sådan en målmand er sikkert ikke totalt styrende i feltet, som Grabara var, men han går omvendt ud og plukker de løse bolde der sejler ind i det lille felt (så modstanderne holder op med at sende boldene derind). Derudover skal han selvfølgelig have pakken med reaktionsevne og gerne en evne til at sætte spillet kreativt igang. 

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1679
Citer
Jeg er sådan set ok tilfreds, hvis vi får en middelgod superligamålmand, som ikke direke bliver en hæmsko i vores forsøg på at komme i top-6.
 
@SteenA
Enig.
Derudover, så ved jeg ikke om jeg synes at hverken EfB, AaB, OB, SøE og de mange mindre hold har bedre målmænd.
Mange vil gerne have en topkeeper, og det er Whalley ikke. Grabara var uden for vanlig skala, og Grytebust er jo sammen med Schwäbe og Jesper Hansen topkeepere i SL-sammenhæng. Sådan en var Jovanovic også, hvis man spørger mig. Det er Whalley ikke.
Men jeg synes ikke de mange andre keepere under AGFs 8.plads var bedre, og jeg synes ikke at de andre hold omkring os har en nævneværdigt bedre keeper heller.

Så det handler mere om, at Whalley sammenlignes med det man gerne vil have, og ikke så meget om sammenligningen med de andre holds keepere. Og ift det man gerne vil have, så mangler Whalley en masse i luftspillet, som de fleste AGF-fans synes er ekstremt vigtigt efter så mange år med Staff på mål.

Når det er sagt, så er Whalley en rigtig god shotstopper, god med fødderne, reaktionsstærk og meget andet.
Stiften skrev denne artikel om ham i efteråret. https://stiften.dk/agf/Whalley-lukker-flere-maal-ind-end-Jovanovic-men-tilhoerer-stadig-superligaens-top/artikel/540399

Den er et genlæs værd.

Citer
Aleksandar Jovanovic er ifølge fodboldanalysefirmaet Instat den målmand, der samlet har leveret næstbedst i Superligaen i denne sæson, mens Oscar Whalley ligger placeret som nummer fire på listen, hvor FC Københavns Jesse Joronen er duks.
Grunden til spanierens høje placering kan blandt andet findes i, at han i forhold til spilminutter gør sig bemærket med en høj redningsprocent, mange såkaldte "superredninger" og så også er blandt de keepere i rækken, der er bedst til at skille sig af med bolden, når han skal bruge fødderne.
 
Og det er selvfølgelig ikke kun Kanstrups manglende lederevner ift spillet på banen i kampene, men også Whalleys manglende dominans i luften, men snarere kombinationen af de to faktorer, lagt sammen med andre der underpræsterede, Juelsgård der manglede en til at dirigere, samt det faktum, at vi uden en angriber fik langt mere spil imod os, og alt alt for ofte forsøgte at forsvare resultater hjem, istedet for at jagte det næste mål, da man troede at vores defensiv var bedre end den manglende offensiv. Men ak. 

Jeg tror 100% at Whalley ville præstere bedre med Tingager/Juelsgård foran sig, og et stærkt og rutineret angreb oppe foran. 

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1680
Er Randers og SabaL ved at løbe trætte af hinanden?

Det er sjældent vi hører en sportschef sige han er fuldstændig ligeglad med hvor han ender men der er vist kun et år til kontraktudløb.

Jeg syntes han plejer at være god mod os og så ham gerne i GF men til 1 mio euro er det måske i overkanten.
Kæmpe-profil åbner for Superligaen – Ekstra Bladet

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1681

Lobzhanidze er mere nice-to-have end need-to-have i vores nuværende trup. 

Jeg tænker, at vi lige nu er i en situation, hvor vi har råd til at sende PC til bageren efter et par virkelig gode rugbrød. Men så skal han altså passe på, at han ikke i stedet bliver lokket af en lækker dyr flødeskumskage.

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1682
Aleksandar Jovanovic er ifølge fodboldanalysefirmaet Instat den målmand, der samlet har leveret næstbedst i Superligaen i denne sæson, mens Oscar Whalley ligger placeret som nummer fire på listen, hvor FC Københavns Jesse Joronen er duks.
Grunden til spanierens høje placering kan blandt andet findes i, at han i forhold til spilminutter gør sig bemærket med en høj redningsprocent, mange såkaldte "superredninger" og så også er blandt de keepere i rækken, der er bedst til at skille sig af med bolden, når han skal bruge fødderne.
Staff havde nogle lignende statistikker. Det er også flot at have en god reaktionsevne og have "superredninger". Men der er altså også en grund til, at der er brug for den slags redninger, når det bliver sådan noget 50/50, når bolden lægges ind i det lille felt. Som fan er det forfærdelig hårdt at se på, også selvom man får mange muligheder for at se spektakulære redninger inde på stregen. Jeg gider det bare ikke mere! 

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1683
Er Randers og SabaL ved at løbe trætte af hinanden?

Det er sjældent vi hører en sportschef sige han er fuldstændig ligeglad med hvor han ender men der er vist kun et år til kontraktudløb.

Jeg syntes han plejer at være god mod os og så ham gerne i GF men til 1 mio euro er det måske i overkanten.
Kæmpe-profil åbner for Superligaen – Ekstra Bladet

Det er en lidt sjov udtalelse. At SP er ligeglad er lidt bramfrit, men nok her lidt mere ærligt end mange andre. Crowd-pleaseren er, at man foretrækker udlandet. En sympatisk vinkel er, at det skal være det rigtige for spilleren. Her er det uden nogen form for forsøg på at skabe sympati.

Ovenstående er dog i småtingsafdelingen. Jeg er mere overrasket over, at der ikke tales mere om at holde spilleren sæsonen ud. Der er ingen fis om forlængelse eller håb om at holde på ham.

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1684

Det er lidt rodet skrevet i artiklen, men det er vist Thomasberg der kommer med den udtalelse og han har nok ikke så meget i klemme i forhold til transfers.

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1685

Hvis der er en dansk klub der vil betale 7-8 mio for ham, hvorfor skulle de så sælge ham til udlandet for 5? Det ville da være dumt. At der så næppe er en dansk klub der vil lægge så meget er en anden sag. Det er lidt som med os og Stage, det mærkeligt for os fans at se ham i FCK, men PC skulle da ikke sælge ham billigere til en udenlandsk klub. Så længe det ikke var Brøndby ;)

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1686

Nu er Stage-handlen et dårligt sammenligningsgrundlag, fordi FCK lagde så latterligt mange penge for ham. Mere relevant kunne være at diskutere om vi ville sælge Amini for f.eks. 4-5 mill. til OB eller AaB, hvis vi samtidig havde et tilbud på 3,75 mill (½ miill EUR) fra en udenlandsk klub? Hvis ikke, hvor går så smertegrænsen, hvor pengene bare bliver for gode at sige nej til? 

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1687

Stage-salget skal selvfølgelig sammenlignes med et stort salg til udlandet, der bare var lidt mindre. Ifht Lobjanidze tror jeg endda der er relativt flere følelser omkring Stage som jo mere er en af klubbens egne. Man kan godt foretrække at sælge til udlandet og det kan godt være man i nogle tilfælde også vil ofre en smule på følelsernes alter, men overordnet set har hverken Randers eller vi en enkelt eller to direkte konkurrenter som vi kan forsvare ikke at ville sælge til.

AGF ligger jo ret højt i fødekæden, reelt er der vel kun tre klubber man kan forestille sig købe en af vores profiler, men lad os sige vi er villige til at sælge Amini for 5 mio, som OB byder, og alternativet er 4 mio til udlandet, hvad skulle så være argumentet for at afvise OB? Udover følelser og dem skal PC vel kun lade sig styre af i meget begrænset omfang. Jeg kan ikke sige præcist hvor meget han kan ofre på den konto, men det er vel ikke ret meget (det her er nok heller ikke et sandsynligt scenarie.)

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1688
Er Randers og SabaL ved at løbe trætte af hinanden?

Det er sjældent vi hører en sportschef sige han er fuldstændig ligeglad med hvor han ender men der er vist kun et år til kontraktudløb.

Jeg syntes han plejer at være god mod os og så ham gerne i GF men til 1 mio euro er det måske i overkanten.
Kæmpe-profil åbner for Superligaen – Ekstra Bladet
Lobzhanidze er mere nice-to-have end need-to-have i vores nuværende trup.

Jeg tænker, at vi lige nu er i en situation, hvor vi har råd til at sende PC til bageren efter et par virkelig gode rugbrød. Men så skal han altså passe på, at han ikke i stedet bliver lokket af en lækker dyr flødeskumskage.
Jeg er som sådan enig - jeg så gerne to nye spillere i form af et par meget gode rugbrød.

Umiddelbart drømmer jeg om to spillere til den centrale del, det gælder både på midtbanen og i forsvaret. PC har indtil nu hentet en stærk angriber i form af Heleniua. De andre er spillere der kan spille på flere pladser og er unge spillere med et større potentiale.

Jeg er stadig træt af Jakob Poulsen forsvandt til Fcm og har været med til at sparke dem i toppen af ligaen - det var sgu os der hentede ham hjem og burde have haft den glæde. Vi mangler en som ham, der kan dirigere de andre og sætte spillet samt fordele boldene (siger jeg uden at have set NP spille for GF) og gerne en klasse højere end dem vi har. Vi har ikke den der spiller som kan bringe ro ind på holdet.

I forsvaret så jeg gerne en ny spiller i stedet for/som atlernativ til Backman og igen i den høje klasse, hvor der ikke er tvivl om det er en spiller der starter.

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1689
Jeg er stadig træt af Jakob Poulsen forsvandt til Fcm og har været med til at sparke dem i toppen af ligaen - det var sgu os der hentede ham hjem og burde have haft den glæde.
Kunne man forestille sig, at vi hentede JP tilbage for 1-2 år, som en erstatning for Amini? JP var ikke tilfreds med at sidde på bænken for FCM i fredags. FCM har i øvrigt tidligere været en af de klubber der var nævnt ifm. Amini, men det sandsynligste er vel, at han skal videre til udlandet. Forskerordningen varer jo heller ikke ved uendeligt.

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1690

Mon ikke han hellere vil på pension end at skifte til rivalerne fra Aarhus og smudse hans ry i Fcm til - han har alligevel været der i næsten 10 år og været med til at løfte dem til succes.

Derudover er han faldet i kvalitet og det går ikke helt så stærkt som det har gjort men jeg ville ønske vi havde spillere med hans ro, det mangler vi virkelig. Det må være muligt at finde en derude som er noget yngre.

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1691
Jakob Poulsen har været en kæmpe profil og et stort omdrejningspunkt for FCM i mange år, men sidste sæson vidste, at alderen virkeligt er begyndt at trykke. Den svage danske sportspresse forsøger allerede at skrive alverdens suspekte motiver ind i bænkningen af JP, men det er altså en sportsligt god beslutning af FCM.

Jeg synes ikke, at vi skal hente en 36-årig midtbanespiller ind, som viser tegn på hastig nedgang i niveau.

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1692

Jeg er overordnet enig i, at løsningen for os ikke er at hente aldrende spillere. JP var dog efter min mening stadig en af de bedste i FCM sidste år, og han er stadig deres anfører. Samtidig er FCM pt. et niveau bedre end os, så JP kunne stadig godt være en god mand for os i hvert fald et års tid. Men det er nok alligevel ikke realistisk at de vil slippe  ham.

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1693

@SteenA‍ 
Enig. Men ift om de vil slippe ham, så kan JP jo udtrykke et skarpt ønske om at komme væk for at få sin sidste spilletid, og FCM kan tillade det på baggrund af tro tjeneste. Ligesom da Cech tog til Arsenal. Man var rigtig glad for Cech, men Cech ville spille. Og AGF er stadig en stor klub, hvor han har en god chance for at spille hver gang/det meste af tiden. Og han har endda en historie i klubben/bor tæt på. Så jeg vil ikke udelukke det.

Og en midtbane med JP, NP og Amini = lyder sgu godt!

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1694
Med mindre vi kan få Jacob Poulsen billigt (læs: gratis eller næsten gratis), så er det sgu en perspektivløs signing. Han er god, og ville kunne gå ind i startopstillingen uden at svække den, men jeg er egentlig i tvivl, hvorvidt han vil være en decideret forstærkning. Og under alle omstændigheder, vil han højst være det i én sæson. Og selv dét, er et stretch.

Lad os nu kigge fremad - og forstærke os på en måde, som der er lidt perspektiv i (=flere sæsoner og/eller videresalgspotentiale).
"Hold kæft, Glen. Hold kæft!" - David Nielsen, 18 april 2019

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1695
en midtbane med JP, NP og Amini = lyder sgu godt!
Jeg ser det nu mest som en nødløsning, når vi sælger Amini om en måneds tid. Sådan set vil jeg også hellere have en permanent løsning, men der kan lige pludselig komme til at mangle folk, hvis Sana, Toutouh, Ankersen og Amini ryger.

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1697
Citer
Nu sker der måske alligvel lidt på målmandsfronten...
@Stone Cold‍ 

Jep. Tipsbladet skriver: Svensk målmand har sagt farvel: Præsenteres snart i AGF | Tipsbladet.dk
Citer
år GIF Sundsvall i aften møder Hammarby på hjemmebane i Allsvenskan, må værterne undvære målmand William Eskelinen. Ham vil man muligvis kunne spotte på tilskuerpladserne på DS Arena i Hobro, hvor AGF tager hul på sæsonen klokken 19.00.

AGF har længe været sat i forbindelse med den 22-årige målmand, og nu melder FotbollDirekt, at århusianerne er nået til enighed med GIF Sundsvall om en transfer. Kun ganske få formaliteter mangler, før AGF kan præsentere William Eskelinen som ny spiller.

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1698
Forløbet omkring købet af Eskelinen Indikerer at PC har fået lov til at betale mere end han umiddelbart havde løst til. Jeg tror dog aldrig at Kalle Johnsson var et reelt ønske, han blev nok kun brugt som forhandlingsargument. Det lader til at Eskelinen har været på PC og Pold radar længe som en drømmesigning, og lejemålet af Grabara handlede om at han skulle tættere på kontraktudløb, før man mente at han var realistisk.

Jeg tror Eskelinen bliver det klare 1. Valg i AGF, og at han bliver en profil i superligaen.

Glæder mig og allerede.

Sv: Transfervindue forår/sommer 2019.

Svar #1699
@T-Knogle Må jeg spørge ind til hvor du udleder det fra?

Simple Audio Video Embedder