Spring til hovedindholdet
Emne: Kamphoroskop for AGF-Randers FC (Læst 897 gange) forrige emne - næste emne

Kamphoroskop for AGF-Randers FC

Beklager, men det ser ikke særligt godt ud. Det er svært at se os få mere end uafgjort ud af det her kamphoroskop. Det ligner en Randers-kamp af den slags, som vi har set så ofte før: På deres præmisser, fordi de lykkes med at hæmme og inddæmme os.

Som nogle måske husker fra sidste efterår, starter arbejdet med et kamphoroskop med at identificere de planeter, der symboliserer hvert af holdene. Både Solen og Månen omtales i den henseende som planeter, selvom ingen af dem er det.

I et kamphoroskop er hjemmeholdet repræsenteret af planeten, der hersker over det tegn, der står på den østlige horisont (ascendanten, også kaldet). Udeholdet er repræsenteret af den planet, der hersker over det modstående tegn, altså tegnet på den vestlige horisont.

Med Løven på den østlige horisont er AGF symboliseret af Solen, der hersker i Løven. Randers er symboliseret af Saturn, der hersker i Vandbæreren, det modstående tegn.

Næste skridt er så at vurdere de to planeters respektive styrke eller mangel på samme. Den øvelse falder ud til Randers' fordel.

Solen (AGF) står i Vandbæreren, hvor Solen er svag i et øjeblikshoroskop som det her. I Vandbæreren er Solen i såkaldt eksil, fordi Vandbæreren ligger 180 grader modsat Løven, hvor Solen er hersker og kan siges at have hjemme.

Solen står her desuden i 7. hus, der repræsenterer udeholdet. Det er det mest kritiske træk ved kamphoroskopet og får mig til at forudse en kamp på Randers' præmisser. Og hvad værre er:

Saturn (Randers) er i Stenbukken, hvor Saturn selv hersker. Altså stik modsatte fænomen af den eksilerede Sol i Vandbæreren, der viser AGF. Billedet er af et Randers-hold i kontrol, måske endda med en følelse af at spille hjemme, ikke ude.

Vi har et par formildende omstændigheder, og Randers må også døje med et enkelt aspekt, der kan tolkes til at mase på uden at nå sit mål af den grund. Fordi de bliver begrænset og forhindret. Men også Randers har et par yderligere ting, der trækker deres vej, og jeg tvivler ærligt talt på, at de her mindre faktorer i kombination kan veje op for, at kamphoroskopet ved første øjekast stiller Randers klart og grundlæggende stærkere end os. For alligevel at åbne muligheden siger jeg "højst uafgjort".

Ikke mange tidspunkter undervejs springer umiddelbart i øjnene. Men Solen går ned og står dermed på den vestlige horisontlinje klokken 17.23, lige omkring midtvejs i anden halvleg. Plus/minus 2-3 minutter kunne der godt komme mål på det tidspunkt.

Sv: Kamphoroskop for AGF-Randers FC

Svar #1
Så må du altså lige sparke til de planeter, stjerner mm.

Det er svært skidt for min optimisme😊

På forhånd tak.

Sv: Kamphoroskop for AGF-Randers FC

Svar #2
Jeg er ked af det @Jakob Marschner, men jeg tror for en gangs skyld ikke på dit horoskop, det er simpelthen ikke sandsynligt at planeterne holder med Randers, hvorfor skulle de det? Det er jo et elendigt fodboldhold. ;)

Sv: Kamphoroskop for AGF-Randers FC

Svar #3
Jeg er ked af det @Jakob Marschner, men jeg tror for en gangs skyld ikke på dit horoskop, det er simpelthen ikke sandsynligt at planeterne holder med Randers, hvorfor skulle de det? Det er jo et elendigt fodboldhold. ;)
Der er et ret giftigt miljø på de der planeter og ikke ret meget underholdning der ikke slår en ihjel, så det giver vel alt i alt god mening? :)

Sv: Kamphoroskop for AGF-Randers FC

Svar #4
Godt at få den aflyst. Det var næppe gået godt.

Sv: Kamphoroskop for AGF-Randers FC

Svar #5
Godt at få den aflyst. Det var næppe gået godt.
Næh, men man har jo indtryk af at det ikke er planeterne der styrer udfaldet af en AGF-Randers kamp, men at planeterne simpelthen flytter sig i forhold til kampprogrammets planlægning af de her kampe.  

 
Simple Audio Video Embedder