Spring til hovedindholdet
Emne: AGFs jagt på top 6 - forår 2019 (Læst 14104 gange) forrige emne - næste emne

Sv: AGFs jagt på top 6 - forår 2019

Svar #300
Kort fortalt synes jeg på ingen måde at vi har haft marginalerne med os i denne sæson. Især ikke med så mange Kanstrup-selvmål og straffespark imod+ikke fået. 

Men jeg er enig i præmissen om, at jo flere gange man kommer i modstanderens felt, desto flere chancer har man for at få de situationer hvor man kan få et straffespark. Konklusion: vi har været for lidt offensive i for mange kampe. 

Og det betyder så, at man for ofte har tilladt modstanderen at være omkring vores eget felt, og dermed tilladt en hel masse mål som dem imod AAB hjemme, hvor de scorer dybt i vores felt på noget retur-halløj, og OB der scorer 2 mål i går med 4-6 AGF'ere i feltet, og kun få af deres. Kadrii har jo 4 mand omkring sig, og Tingager sparker hul i luften. Ved anden scoring header Thøgersen simpelthen forbi bolden. Det er manglende kvalitet + spillestil + marginaler imod. (marginaler skal der jo til, når Grabara reder bolden, og den så tilfældigt havner lige ved en OB'er).

Sv: AGFs jagt på top 6 - forår 2019

Svar #301
Citer
Jeg kan også huske en del straffespark imod, som ikke blev dømt - senest mod VFF
   @Holmertz
Ja det er let at huske 1-2 kampe tilbage. Men nævn gerne 1-2 andre tilfælde over sæsonen, hvor modstanderen skulle have straffe imod os og ikke fik det? Eneste tilfælde hvor modstanderen har snakket om det er i hjemmekampen imod FCK, hvor de vil have straffe imod Dame N'Doye. Det sjove er jo, at i samme kamp får Fischer et billigt straffe, hvor bolden er på vej ud over baglinjen, og Sana snydes for straffe i overtiden (ikke et voldsomt et, men han sparkes på benet).

Men altså vi har jo 10+ situationer hvor vi kan sige at det er gået imod os. Den type straffe imod Vendsyssel for 2 kampe siden bliver jo dømt i Odense imod Kanstrup, og også i Aarhus mod Guira imod Vendsyssel, hvor de får billige straffespark imod os! (Og imod Kanstrup runde 1 mod FCM, imod Dino imod FCK hjemme etc etc etc)

Jeg kan umiddelbart kun huske 3 gange, hvor vi har skulle føle os heldige med dommerkendelser. Ift kampbilleder, så var vi også heldige med at Sønderjyske var så uskarpe imod os i Aarhus. Men sådan var det jo omvendt for os imod Horsens (og mere til).

1: Imod AAB hjemme, hvor vi får straffe og de fik rødt på noget der formentligt ikke burde have været dømt overhovedet.
2: Imod FCM hjemme, hvor Onuachu smides billigt ud.
3: Imod Vendsyssel, hvor de ikke får det straffe hvor Amini kanter spilleren.
 
 
Uden at have tjekket mener jeg BIF blev snydt for et straffe eller to, da vi slog dem 3-2 hjemme. Og i FCM kampen for nylig blokerer Stage (mener det er ham) en afslutning med armen, som ellers var gået i mål. Så det var da to.

Men min pointe er, at f.eks. Randers kan have haft lige så mange situationer imod sig, som vi har. Vi opdager det bare ikke, da vi ikke følger deres kampe så tæt. Og skal vi være bedre næste sæson nytter det ikke at give udefra kommende omstændigheder skylden. Bliver vi 10% bedre næste år - hvilket absolut ikke er urealistisk, med bedre sammenspil og ældre talenter - så er et straffespark fra eller til ligegyldigt. For mange af de kampe, hvor vi taber point på "marginaler", kunne vi have afgjort ved blot at være en smule skarpere.

Sv: AGFs jagt på top 6 - forår 2019

Svar #302
Men jeg er enig i præmissen om, at jo flere gange man kommer i modstanderens felt, desto flere chancer har man for at få de situationer hvor man kan få et straffespark. Konklusion: vi har været for lidt offensive i for mange kampe.

Og det betyder så, at man for ofte har tilladt modstanderen at være omkring vores eget felt, og dermed tilladt en hel masse mål som dem imod AAB hjemme, hvor de scorer dybt i vores felt på noget retur-halløj, og OB der scorer 2 mål i går med 4-6 AGF'ere i feltet, og kun få af deres. Kadrii har jo 4 mand omkring sig, og Tingager sparker hul i luften. Ved anden scoring header Thøgersen simpelthen forbi bolden. Det er manglende kvalitet + spillestil + marginaler imod. (marginaler skal der jo til, når Grabara reder bolden, og den så tilfældigt havner lige ved en OB'er).
Se det er vi stort set enige om - bortset fra at en endnu bedre målmand måske sørger for at bolden ikke ryger ud i feltet, men et ufarligt sted hen. Bare for lige at sætte pointen på spidsen ;)

Sv: AGFs jagt på top 6 - forår 2019

Svar #303
Kender I det, at man lige efter et nederlag ikke rigtig mærker noget. Men så sover man på det, og straks man vågner, er følelsen af nederlaget så på plads og meget nærværende. Sådan havde jeg det i morges, og hvad jeg følte var noget hen i retning af angst for, hvad der nu skal til at ske.

Vi skal igen kigge nedad, igen til at tænke i nedrykningsspil. Efter ret præcis en måned i hvad der nu har vist sig som et drømmeland af bristede balloner. Hvis nedrykningsangsten var en høj, forvrænget guitarlyd, fungerede den iturevne illusion som en kraftig forstærker.

Fy føj, hvor bliver der forskel på de nedrykningspuljer. Hvis 7 og 8 skulle vælge nu, ville de selvfølgelig vælge 12 og 13, så FCN og AaB (igen netop nu) vil gå ind til nedrykningsspillet 11 point foran Vendsyssel og 12 point foran Hobro. Mens vi og Horsens kun vil have tre point ned til SønderjyskE og i sammenhængen ret ubrugelige 11 point ned til Vejle.

Og selvfølgelig har det hele maget sig sådan, at kun en sejr i Aalborg kan rokke os bare det mindste i tabellen. Om vi skal frem på den super vigtige ottendeplads eller stadig snakke om den sidste lille chance for at komme i top-6, så kræver begge dele en sejr mod AaB - nu uden Stage og sikkert stadig også uden Backman. Hvem mon bliver anfører, forresten? Tingager? Højer? Måske Sana?

Men okay: Selv hvis vi får dødens pulje og starter stort set lige med både SønderjyskE og Horsens, kan vi stadig først rykke ned, hvis vi først slutter under dem begge og dernæst får ringe resultater over to gange to kampe mod de to af de tre bundhold, sandsynligvis også to kampe mod et hold fra 1. division. Det burde ikke kunne lade sig gøre. Vi har Backman tilbage, hvis det kommer dertil, og så taler historien for, at vi igen begynder at spille til nul, endda mod hold som Vendsyssel, Vejle og Hobro, der ikke scorer meget, og som vi ikke har tabt til nogen af endnu.

Det bør stadig ikke kunne gå galt. Men jeg har dog også tænkt den tanke, om vi i år skal have den rutsjetur sydpå i tabellen, der sidste år førte Silkeborg ned. Også de var stort set til det sidste inde i billedet til top-6, før elevatoren pludselig gik ensrettet nedad. Det bør ikke være muligt for os, men SIFs eksempel viser, at det kan ske. Med uheld, formdyk, skader, karantæner, præcis de faktorer der i allersidste ende nok kostede os top-6.

Sv: AGFs jagt på top 6 - forår 2019

Svar #304
Jeg er faktisk ikke så nervøs for nedrykningsspøgelset. Dels fordi jeg tror vi har gode chancer for at slå AaB og komme i den nemme pulje, men også fordi jeg synes der er så meget kvalitet og bredde i holdet, at jeg ikke kan se os for alvor komme i problemer uanset puljen (især ikke med Glens "proces" i Sønderjyske).

Ser man på foråret har vi tabt til FCM og OB - nok gode bude på nummer 2 og 3 i ligaen i år - mens vi har taget solide sejre mod SE og EfB og også havde taget en til mod VFF, hvis ikke Guira får sin hjerneblødning (og vi i forvejen var uden 3/4 af forsvaret).

Så kort fortalt så begynder der at tegne sig et hold, der spiller til niveau, mod både de gode og dårlige hold (for første gang i 20 år) og selvom vi ikke kommer i top 6, vil jeg mene at foråret har vist, at vi har et af de 6 bedste hold pt. og i hvert fald et niveau over de dårligste 4-5 hold.

Sv: AGFs jagt på top 6 - forår 2019

Svar #305
For det første, så sikrer AGF sig 8.pladsen med en sejr imod AAB, som kun har vundet 1 gang i Aalborg siden august. Så den mulighed skal spilles ud først. 

Dernæst, så vil en evt. pulje med AGF, Horsens, Sønderjyske og Vejle give en masse kampe, som hurtigt kan blive både underholdende, og fede, og alle i øvrigt i Jylland og tæt på, så sikkert med mulighed for dejlige "hvide vægge", hvis der kommer gang i sagerne som sidste år frem mod EL Playoff. 

Videre så er reglerne lavet om i år således, at det kun er 4'erne der spiller om at rykke ud. 3'erne spiller imod hinanden (Det bliver så formentligt imod Hobro el. Vendsyssel) hvor vinderen går direkte fri. Vi har pt. 11 point + målscoren ned til Vejle i "vores pulje" hvis det går galt i Aalborg. 

Og selv hvis vi taber imod 3'eren fra den anden pulje over 2 kampe (Hobro el. Vendsyssel pt), så skal taberen op imod 3'er fra 1.division. (pt Fredericia) og tabe over 2 kampe der også for at vi rykker ud.

Man skal være så sindssygt pessimistisk hvis man tror at AGF kommer i direkte nedrykningsfare på en 4.plads i år, at jeg vil forbeholde mig retten til at kalde det direkte paranoia/mistroende at spekulere i det. I en pulje mod Sønderjyske og Horsens kan vi godt blive 3'er ja. Men der har vi så 2 kampe imod et hold som vi skal slå, før det bliver til 2 kampe imod det dårligste hold fra toppen af 1. division over to kampe derefter.



RO PÅ!


Sv: AGFs jagt på top 6 - forår 2019

Svar #306
Citer
Så kort fortalt så begynder der at tegne sig et hold, der spiller til niveau, mod både de gode og dårlige hold (for første gang i 20 år) og selvom vi ikke kommer i top 6, vil jeg mene at foråret har vist, at vi har et af de 6 bedste hold pt. og i hvert fald et niveau over de dårligste 4-5 hold.
@Holmertz‍ 
Ja og altså vi er stadig dem med de 4.bedste resultater for hele 2018/2019 sammenlagt (4. i hele 2018, og 5.bedst i 2019 so far).

Det er den slags vi skal fokusere på forud for næste sæson. Glens start på 17/18-sæsonen med Davids horrible første kampe i AGF, samt sorte november er det der har gjort, at vi har glippet top 6 to år i træk. 


Sv: AGFs jagt på top 6 - forår 2019

Svar #307
Citer
Så kort fortalt så begynder der at tegne sig et hold, der spiller til niveau, mod både de gode og dårlige hold (for første gang i 20 år) og selvom vi ikke kommer i top 6, vil jeg mene at foråret har vist, at vi har et af de 6 bedste hold pt. og i hvert fald et niveau over de dårligste 4-5 hold.
 @Holmertz
Ja og altså vi er stadig dem med de 4.bedste resultater for hele 2018/2019 sammenlagt (4. i hele 2018, og 5.bedst i 2019 so far).

Det er den slags vi skal fokusere på forud for næste sæson. Glens start på 17/18-sæsonen med Davids horrible første kampe i AGF, samt sorte november er det der har gjort, at vi har glippet top 6 to år i træk.


 Der kan man snakke om dårlig periodisering af resultaterne! Faktisk lidt en præstation, at vi misser top 6 på den baggrund...

Sv: AGFs jagt på top 6 - forår 2019

Svar #308
Suk!
Faktum: nogle vil tale AGF ned i et nedrykningsspil og og andre vil tale AGF op. Alle husker med rædsel 2009-10 nedrykningen, der ikke burde kunne ske og at AGF har fjerde flest point i 2018, er sgu' på en billig bagrund, når AGF ikke har deltaget i et top 6 slutspil.  :-\

Faktum: hvis AGF vil i top 6 [en skønne dag], der skal AGF investere mere på banen og i truppen, ja i hele AGF, for at nå målet. AGF er [heldigvis] stadigvæk betragtet som en top klub i Danmark og AGF skal næsten altid op mod modstandere, som vil investere ekstra fight, løb og vilje for at slå netop AGF. Det skal AGF som min. matche på dårlige dage og  AGF skal kunne overmatche disse modstandere i fremtiden, som kommende/wannabe top 6 klub, både på banen og udenfor banen. Ergo, AGF skal blive bedre end de er pt. Dette håber og tror jeg på.
In the country of the blind the one-eyed man is king [Greek proverb].

KSDH

Sv: AGFs jagt på top 6 - forår 2019

Svar #309
Faktum: nogle vil tale AGF ned i et nedrykningsspil og og andre vil tale AGF op. Alle husker med rædsel 2009-10 nedrykningen, der ikke burde kunne ske og at AGF har fjerde flest point i 2018, er sgu' på en billig bagrund, når AGF ikke har deltaget i et top 6 slutspi
 Well... 9/10 har dog intet at gøre med den nuværende struktur, hvor AGF pt er 11 point+ målscore fra at skulle i 2-4 dødskampe om direkte nedrykning. Der er pænt langt. Og selv hvis holdet pointmæssigt kollapser som dengang, og man slutter 4'er hvilket stadig er matematisk muligt, så har man jo en række nedrykningsfinaler som prop imellem at rykke ud som han ikke havde dengang. 

Men ja. Så længe nedrykning er mulig, så skal man forholde sig til den. Man vælger dog selv hvorvidt man frygter den, og prøver at forstørre mulighederne. AGF er 3 resultater i sidste runde fra top 6. Man er minimum 4 nederlag i slutspillet samt sammenlagt negativt resultat af 2 playoff-kampe for at rykke ned. Så vi skal spille uafgjort eller tabe i Aalborg, og tabe 4 af 6 kampe i slutspillet, og tabe sammenlagt 2 efterfølgende kampe igen for at have i 9/10. 


Sv: AGFs jagt på top 6 - forår 2019

Svar #310
Hvad husker du af straffespark, som vi er blevet snydt for i denne sæson? Jeg har brug for navnet på modstanderklubben, en helt kort beskrivelse af situationen  og en graduering af tyveriet fra 1 til 10, hvor 10 betyder "Klart at se selv for folk med både grå og grøn stær på begge øjne". Og bare rolig, det er ikke til brug for en klage, men til et lille fælles-terapeutisk projekt efter kampen mod AaB. :)

Sv: AGFs jagt på top 6 - forår 2019

Svar #311

Citer
[font=Helvetica, Arial, "Nimbus Sans L", sans-serif]Hvad husker du af straffespark, som vi er blevet snydt for i denne sæson? Jeg har brug for navnet på modstanderklubben, en helt kort beskrivelse af situationen  og en graduering af tyveriet fra 1 til 10, hvor 10 betyder "Klart at se selv for folk med både grå og grøn stær på begge øjne". Og bare rolig, det er ikke til brug for en klage, men til et lille fælles-terapeutisk projekt efter kampen mod AaB. [/font][/size]:)
@Jakob Marschner‍ 

On it. Men 1 til 10-vurderingen vil jeg lade folk byde ind med. 

Sv: AGFs jagt på top 6 - forår 2019

Svar #312
Hvad husker du af straffespark, som vi er blevet snydt for i denne sæson? Jeg har brug for navnet på modstanderklubben, en helt kort beskrivelse af situationen  og en graduering af tyveriet fra 1 til 10, hvor 10 betyder "Klart at se selv for folk med både grå og grøn stær på begge øjne". Og bare rolig, det er ikke til brug for en klage, men til et lille fælles-terapeutisk projekt efter kampen mod AaB. :)

Twitter Her en dommervurdering efter 12 runder

Sv: AGFs jagt på top 6 - forår 2019

Svar #313
Well... 9/10 har dog intet at gøre med den nuværende struktur, hvor AGF pt er 11 point+ målscore fra at skulle i 2-4 dødskampe om direkte nedrykning.
Enig, men hvem taler om struktur? Et meget usandsynligt, men et ikke urealistisk nedrykningsscenarie, er ikke betinget af nogen struktur. En unødvendig nedrykning er en...unødvendig nedrykning.

I skrivende stund, tager AGF [i min bog] skridt i den rigtige retning...men det er godt nok små skridt. Jeg forventer helt krystal klart, at AGF er i superligaen i næste sæson. Jeg tror altså ikke på nedrykning og jeg troede ej heller på top 6 inden sæsonen, men efter de 2 sejre i starten af foråret, da var jeg da med på top 6 vognen. Nuvel, nogen vil sende AGF i 1 div., smide DN på porten (jævnfør MTAC) og nogle havde den fantastiske dejlige mavefornemmelse, at AGF ville slå OB igår (jævnfør jagten på top 6 tråden).

Jeg er af den gamle vinderkultur skole ;) Jeg forventer/forlanger oftest at AGF vinder en given fodboldkamp, men jeg tror ikke altid at det vil lykkedes. AGF er endnu ikke et top 6 hold - det kommer forhåbentligt snart - da næste skridt jo er top 3 osv. :) Så AGF er ikke der hvor jeg forventer AGF skal være i superligaen.

Men AGF er min klub og det kommer aldrig til at ændre sig!
In the country of the blind the one-eyed man is king [Greek proverb].

KSDH

Sv: AGFs jagt på top 6 - forår 2019

Svar #314
Straffesparksregnskabet ser således ud. Karakteren der gives er min subjektive vurdering af i hvilken grad jeg synes der er straffe.
10 = tydeligst straffe (men ikke nødvendigvis karatespark i maven). 1 = mindst tydeligt. 5 = kunne gå begge veje.

Markeret med fed er der hvor AGF i min optik er uheldige med ikke at få/snydes for straffe.

Runde 1 vs FCM: FCM får et straffe, hvor Kanstrup kanter en spiller. Den kan dømmes, men bliver det langt fra altid.          Karakter: 7
Runde 2 vs FCN: FCNs spiller sparker klart og tydeligt Junker over benet i feltet.                                                          Karakter: 9
Runde 3 vs Vejle: Vejles Sosa smider sig klogt inde over Juelsgårds ben, og opsøger berøring han får. Billigt straffe imø.  Karakter 5
Runde 4 vs SøE: Husker ingen situationer i denne kamp. Kom gerne med input til listen.
Runde 5 vs RFC: Stage fælles tydeligt i feltet på et indlæg på direkte frispark. Kæmpe straffe.                                    Karakter 10                                 

Runde 6 vs FCK. 1: FCK får billigt straffe imod Fisher der er på vej ud over baglinjen.                                                Karakter 4
                            2: N'Doye måske snydt for lille straffe. Kantes, kan dømmes. Bliver det ikke.                                  Karakter 4   
                            3: Sana snydes for straffe i overtiden. Let spark direkte over benet. Dømmes ikke.                Karakter 6

Runde 7 vs HOB: Husker ingen situationer i denne kamp. Kom gerne med input til listen.
Runde 8 vs Vendsyssel: VEN får et billigt straffe efter nærkamp i feltet (Guira). Dømmes sjældent.                           Karakter 3
Runde 9: vs ACH: ACH får straffe selvom forseelsen blev begået uden for feltet. Det annulleres det via 4.dommer.  Karakter 1
Runde 10 vs BIF: Husker ingen situationer i denne kamp. Kom gerne med input til listen.
Runde 11 vs EFB: Største ikke-dømte straffespark jeg kan mindes! Jakob Ankersen i feltet (benspænd)        Karakter 10
Runde 12 vs OB: OB får tildelt billigt straffespark begået af Kanstrup i overtiden. Dømmes nærmest aldrig.                Karakter 4
Runde 13 vs AAB: AGF får et mærkeligt billigt straffespark som kun kan forsvares i stram lovtekst.                            Karakter 2
Runde 14 vs FCK:  Husker ingen situationer i denne kamp. Kom gerne med input til listen.
Runde 15 vs RFC: Husker ingen situationer i denne kamp. Kom gerne med input til listen.

Runde 16 vs BIF: 1:Guira holder en anelse for meget i Larsson i feltet på dødbold. Dømmes nærmest aldrig.            Karakter 5
                            2: Mmaee fælles i sandwich mellem 2 BIF-spillere kort før pausen. Bør dømmes.                  Karakter 7
                            3: Uhre fælles af Whalley, hægter lige Uhres ben. Rødt kort selvom en AGF'er kunne redde.        Karakter 9
                            4: AGF snydes iøvrigt for at komme foran da dommeren fejlagtigt underkender Stages mål...........xxxxxxxxxxx

Runde 17 vs ACH:
Husker ingen situationer i denne kamp. Kom gerne med input til listen.
Runde 18 vs Vejle: Vejlespiller tyrer bolden op på Guira's arm inde i feltet. Guira gør alt for at undgå.                        Karakter 7
Runde 19 vs FCN: Husker ingen situationer i denne kamp. Kom gerne med input til listen. (bonus-info: Kanstrup scorer selvmål)
Runde 20 vs HOB: Husker ingen situationer i denne kamp. Kom gerne med input til listen.
Runde 21 vs EFB: Husker ingen situationer i denne kamp. Kom gerne med input til listen.
Runde 22 vs SøE: Backmann kommer flot først på en bold i feltet til Marc Pedersen. Kontakt, men efter.                  Karakter 1
Runde 23 vs FCM: Husker ingen situationer i denne kamp. Kom gerne med input til listen.(bonus-info: FCMs 2. røde er heldigt)

Runde 24 vs VEN: 1: Mortensen fælles lige forud for 1-1 scoringen, hvor han rives omkuld.                              Karakter 7
                              2: Vendsyssels-spiller kantes af Amini i feltet. Der er kontakt. kan dømmes. Bliver det sjældent.  Karakter 6

Runde 25 vs OB: Husker ingen situationer i denne kamp. Kom gerne med input til listen.

Fuldstændigt vildt hvor mange gange der egentlig har været situationer i denne sæson, især i starten.
AGF snydt for 6 straffespark, men med i langt flere situationer der var målscorings/kampafgørende marginaler.

Sv: AGFs jagt på top 6 - forår 2019

Svar #315
Nu hvor denne tråd alligevel stadig er i live i en uges tid endnu, så synes jeg jo at vi bør dyrke den teoretisk mulighed for at havne i top-6. Uafgjort i går havde gjort det lidt mere spændende, men nuvel. Jeg synes OB er godt spillende i øjeblikket, og de øjner vel en klar mulighed for at stikke af på 3. pladsen. Så det vil ikke være nogen overraskelse, hvis de vinder i Odense over Randers. Det er selvfølgelig værre, at Vendsyssel skal slå FCN. Det er dog heller ikke noget umuligt resultat. Man skal også bemærke, at der er et afgørende spil igang i bunden her i sidste runde.

Det er nemlig for alvor at få Sorteper, hvis man ligger nr. 14 inden gruppespillet. Så havner man med al sandsynlighed i gruppe med nr. 7, 8 og 11. Med meget langt op til 3. pladsen i gruppen og dermed allerede nu med udsigt til at spille mod den anden 4'er om den direkte nedrykning. Så der er bestemt noget at spille for her for Vendsyssel - og for Vejle i Esbjerg. Desværre kan vi bare ikke længere hente Esbjerg. Endnu en grund til at uafgjort i går havde været et så meget bedre resultat.

Sv: AGFs jagt på top 6 - forår 2019

Svar #316
Heftigt. Vi taler jo 10-12 point, hvis man antager, at vi havde fået de straffespark (og undgået Vejles), scoret på dem, og at kampene i øvrigt havde udviklet sig, som de nu gjorde. Og det er der selvfølgelig ingen garanti for, at de havde, for mål ændrer ofte på taktik, tilgang, i sidste ende på kampe som sådan.

Michael Laudrup sagde en gang, at held og uheld omkring dommerskøn går lige op over en hel sæson. Det har jeg ikke set afgørende modbevist før denne sæson. Det holder som regel sådan cirka - med vores oplevelser som undtagelsen, der bekræfter reglen. Det gør de så også meget markant - for skulle regnskabet gå lige op over hele sæsonen, skulle vi ikke bare have fået en god håndfuld straffespark her i foråret.

Det er vildere endnu, for vi skulle jo have fået 5-6, der ikke var der!

Sv: AGFs jagt på top 6 - forår 2019

Svar #317
AaB vs AGF vises på kanal 9. Øv, den kanal har jeg ikke!
In the country of the blind the one-eyed man is king [Greek proverb].

KSDH


Sv: AGFs jagt på top 6 - forår 2019

Svar #319
AaB vs AGF vises på kanal 9. Øv, den kanal har jeg ikke!
 Bliver Canal 9's kampe ikke også sendt i Eurosport Playeren?

Sv: AGFs jagt på top 6 - forår 2019

Svar #320
Det er rigtigt, Steen, chancen er der stadig. OB-Randers bliver nok det mindste problem. Vendsyssel-FCN er derimod kritisk, for FCN scorer meget (senest tre mål i Herning og to mod FCK), og både Donyoh og ikke mindst Skov Olsen er vældig skarpe lige nu. Kan Vendsyssel holde dem væk...? På plussiden: Vendsyssel-FCK 2-1 er vel stadig sæsonens største overraskelse, og i Brøndby vandt de også. De nye spillere fra vinterpausen har også gjort Vendsyssel stærkere. Så jo, måske, men deres chance for at vinde er ikke meget over 25 procent. FCN var svage ude i efteråret, men har i foråret vundet i Vejle og fået uafgjort i Herning (hvor de burde have vundet), så der er tegn på, at de har fået bugt med komplekset over for at spille på rigtigt græs.

Den største forhindring kan hurtigt blive os selv, for selvom AaB har skuffet sit publikum meget og allerede tabt seks gange hjemme i sæsonen, er det sjældent nogen smal sag at vinde i Aalborg. Jeg hælder mest til, at det er en fordel for os, at også AaB er tvunget til at gå efter sejren. Modsat os KAN de nå top-6 med uafgjort, men sandsynligt er det ikke, så de vil næppe løbe an på uafgjort før måske til allersidst. Det er et bedre udgangspunkt for os, end hvis AaB var sikre på top-6 med et point.

Der er to scenarier, der virkelig kan sætte hele sæsonen i både glas og ramme til sidst: I det ene vinder både OB og Vendsyssel, mens vi selv ikke evner at vinde. I det andet vinder OB, og Vendsyssel og FCN holder længe uafgjort, hvorefter vi skal vinde med fire, som vi rent faktisk får.

Foran 4-0 i Aalborg scorer så enten FCN eller AaB langt inde i overtiden. Vælg selv hvem af dem - men det bliver i så fald garanteret på et forkert dømt straffespark. :)

Sv: AGFs jagt på top 6 - forår 2019

Svar #321
AaB vs AGF vises på kanal 9. Øv, den kanal har jeg ikke!
    Bliver Canal 9's kampe ikke også sendt i Eurosport Playeren?
 
 
Jo, man kan vælge at købe et månedsabonnement til 129 kr. Men det er da irriterende at man skal købe abonnementer i øst og vest for at følge superligaen på tv.

Sv: AGFs jagt på top 6 - forår 2019

Svar #322
Den største forhindring kan hurtigt blive os selv
 Enig, men det er på en eller anden måde noget, som vi selv styrer, i modsætning til de to øvrige kampe.

Sv: AGFs jagt på top 6 - forår 2019

Svar #323
Man plejer at sige, at "en sejr har mange fædre, mens nederlaget er forældreløst." I AGFs missede oprykning kan jeg dog se mange fædre.
 
 
 
 Udtrykket handler selvfølgelig om hvem der frivilligt tager ansvaret, men som fans må vi jo nøjes med at “pege fingre.” Det er så lige mellem holdene, at små marginaler kan flytte en flere pladser op eller ned i tabellen, så den ene del er at se på hvor man slet og ret har været uheldige og hvad man kan gøre for at flytte andre marginaler over på sin side. En anden del er så om det må forventes at være helt lige og blive afgjort af detaljer man dårlig kan styre eller om vi faktisk burde være der hvor vi i det mindste lige havde fået de point mere vi mangler op til top-6. Budget og tid uden større omvæltninger peger i retning af det sidste - vi burde komme i top-6 flertallet af sæsonerne og selvom det statistiske grundlag er lille, er det en skuffelse at kikse endnu et år. Ansvaret ender hos ledelsen og så må vi se om der er fædre til nederlaget hvis miraklet udebliver på søndag.

Sv: AGFs jagt på top 6 - forår 2019

Svar #324
AaB vs AGF vises på kanal 9. Øv, den kanal har jeg ikke!
     Bliver Canal 9's kampe ikke også sendt i Eurosport Playeren?
 
 
Jo, man kan vælge at købe et månedsabonnement til 129 kr. Men det er da irriterende at man skal købe abonnementer i øst og vest for at følge superligaen på tv.
 Helt sikkert. Jeg har så et Eurosport abonnement pga. cykelløb, så jeg kan heldigvis se den😁

Sv: AGFs jagt på top 6 - forår 2019

Svar #325
Superliga-klubber vælger pulje på direkte tv

Der bliver trukket lod til puljerne umiddelbart efter kampen. Men jeg regner med, at vi ved hvilken pulje vi havner i det sekund kampene er blæst af, og man kigger på stillingen og hvordan 11/12/13/14 ligger placeret ift point.

SøE kan i teorien overhale Horsens, hvis Horsens taber til BIF, og SøE vinder over FCM. Men det ændrer ikke det store. Horsens bliver stadig i den svære pulje i det scenarie.

I worst case scenarie bliver Esbjerg og Horsens 7/8, og AGF og FCN bliver 9 og 10. Hvis alle de nederste hold vinder undtagen os og FCN.


I så fald hedder puljen nok
FCN 33
AGF 31
SøE 31
Vejle 23

Mere sandsynligt er det at vi havner i pulje med Horsens, Sønderjyske og Vejle, hvor puljen ser således ud:
AGF 31
ACH 31
SøE 28
Vejle 20

Sv: AGFs jagt på top 6 - forår 2019

Svar #326
I worst case scenarie bliver Esbjerg og Horsens 7/8, og AGF og FCN bliver 9 og 10. Hvis alle de nederste hold vinder undtagen os og FCN.
Jeg vil da meget hellere i pulje med FCN end Horsens. Langt bedre kampe og udsigt til mindst lige så gode indbyrdes resultater. Vi har fået 1 point mod Horsens i de to seneste sæsoners fire kampe.

Kommer vi i gruppe med Horsens og Sønderjyske, så kunne jeg frygte at Horsens vinder begge kampe mod os, mens SønderjyskE omvendt får pænt point mod Horsens. FCN derimod vil nok være hårde for alle, og det er kun til vores fordel, hvis SønderjyskE har et pointmæssigt hul op, som de skal lukke.

Argumentet for at slippe for FCN skulle være, at jeg hellere vil have dem op i top-6, så vi har en farlig modstander mindre i kampen om EL-kval. finalepladsen (7. pladsen).

Sv: AGFs jagt på top 6 - forår 2019

Svar #327
Pause i Aalborg, vi er to mål fra at være i top-6: Et til os selv og et til Vendsyssel. Bare to mål. Det er vildt nok.

Sv: AGFs jagt på top 6 - forår 2019

Svar #328
Klokken er 18:54 og AGFs jagt på top 6 er slut og AGF skal nu i dødspuljen. Jeg skriver og svarer ikke mere i denne tråd, da den er død - sten død!
In the country of the blind the one-eyed man is king [Greek proverb].

KSDH

 
Simple Audio Video Embedder