Spring til hovedindholdet
Emne: AGFs egenkapital (Læst 1102 gange) forrige emne - næste emne

AGFs egenkapital

Er der en af jer, der har et kvalificeret bud på, hvad AGFs egenkapital er aktuelt? I vinter (halvårsrapporten) blev det meldt ud, at den var i underkanten af 35 mio., men der har jo været ikke ubetydelige transferbevægelser siden.

Sv: AGFs egenkapital

Svar #1
Rekord regnskab uden at medregne Stage salget:

AGF præsenterer historisk stort overskud

Det er ret vildt, hvad de er lykkedes med at få gjort indenfor de seneste år, og med et hold der nu efterhånden ser ud til at kunne etablere sig i den øverste del af superligaen, så kan man for alvor begynde at tro på bedre tider.

Sv: AGFs egenkapital

Svar #2
Godt gået af AGF, masser af positive ting i beretningen - og hæfter mig ved det udsyn der, at JN skriver med hele byen og regionens opbakning. Vi skal være provinsens flagskib igen på sigt. I første omgang østjylland

Sv: AGFs egenkapital

Svar #3
Egenkapitalen er på 56 mio kr
Selvom jeg har nedsat hjertefunktion, så vil det altid banke for min klub
AGF
Vi kommer stærkere tilbage

Sv: AGFs egenkapital

Svar #4
Det ser rigtig godt ud - stor cadeau til Jacob.
Nogen der kan forklare hvordan emissionen på 17,5 mil. indgår i regnskabet? Grundlæggende spørger jeg vel til om emissionen lægger til grund for det ellers flotte resultat? Eller er de penge udelukkende brugt på investeringer?

Sv: AGFs egenkapital

Svar #5
Citer
AGF A/S – årsrapport 2018/19Bestyrelsen for AGF A/S har i dag behandlet og godkendt koncernens årsrapport for perioden 1. juli 2018 - 30. juni 2019. Koncernens resultat før skat er et overskud på 10 mio. kr. mod et underskud før skat i 2017/18 på 10 mio. kr.

 Resultatet er i overensstemmelse med de opjusterede udmeldte forventninger for regnskabsåret. Det  forbedrede  resultat  kan dels  henføres  til  højere  event-,  tv-  og  sponsorindtægter  og en fremgang  i  tilskuertallet  til  Superliga-kampene,  hvilket  har  resulteret  i  højere  billet-   og bodsalgsindtægter, dels en væsentlig stigning i transferindtægter. Omsætningen er steget fra 113 mio. kr. til 131 mio. kr.

De væsentligste årsager til denne fremgang er  en  vækst  i  billet-,  entré-  og  tv-indtægter  fra  24  mio.  kr.  til  31  mio.  kr  .,  en  vækst  i  sponsorindtægterne  fra  52  mio.   kr.  til  55  mio.   kr.  samt  en  vækst  i  restaurations-   og cateringvirksomhed  fra  16  mio.  kr.  til  20  mio.  kr.  Den  samlede  fremgang  har  resulteret  i  en  rekordhøj omsætning. Koncernens eksterne omkostninger er steget med 6 mio. kr. fra 46 mio. kr. i 2017/18 til 52 mio.kr.  i  2018/19.
 Denne  omkostningsstigning  kan  primært  henføres  til  driftsomkostninger  og  vareforbrug i restaurations- og cateringvirksomhed.

Andre driftsindtægter er steget med 10 mio. kr. fra 0 mio. kr. i 2017/18 til 10 mio.kr. i 2018/19, hvilket kan henføres til netto transferindtægter.

Koncernens likviditetsberedskab inkl. værdipapirer pr. 30. juni 2019 udgør 43 mio. kr. i forhold til 12 mio. kr. året før.Egenkapitalen er netto steget med 28 mio.   kr.  til  56  mio.  kr., svarende til en soliditetsgrad på57%. Nettostigningen kan henføres til årets resultat samt en   rettet emission.Pengestrømme fra den primære drift er 12 mio. kr. mod 2 mio. kr. året før.
Penge er ingen garanti for succes, men det er en forudsætning.

Sv: AGFs egenkapital

Svar #6
Det lyder som er konservativt skøn med overskud på 5-15 mio i dette regnskabsår, hvilket jo altså svarer til det netop overståede med er overskud på 10 mio. Der budgetteres fortsat med en 8.-plads i ligaen og de 10 mio i transferindtægter er vel allerede hjemme med salget af Stage minus noget til fx Links (et års afskrivning der.) Der kan komme bonusudbetalinger der også og slag af fx Kaastrup eller Bundu. Men vi hørte jo også lige i Mediano at de regner med fortsat øgede sponsorindtægter (sagde han 60 mio?). Det lyder mere som 15 mio i overskud end 5 mio i hvert fald - med mindre man selvfølgelig planlægger andre udgifter som at købe flere spillere uden rigtig at sælge nogen. Og hvis vi kommer i top-6 giver det naturligvis også noget på flere fronter.

Det er virkelig positivt og giver stort håb for fremtiden.

Sv: AGFs egenkapital

Svar #7
Ved første øjekast så ligner det for mig et exceptionelt flot regnskab. AGF præsterer et overskud på driften - før transferindtægter - i en sæson, hvor man bliver nummer 8, ikke har været i Europa og røg tidligt ud af pokalturneringen uden at have haft en hjemmekamp. Der er ikke nogen af de klubber, som AGF sammenligner sig med, der i dag vil kunne levere et tilsvarende resultat.

Nogle nedslag fra rapporten, som jeg lige læser den:

  • For 10-15 år siden havde man (jeg) fornemmelsen af, at øget aktivitet i Atletion-komplekset betød et forøget underskud. Groft sagt, jo mere, der skete, jo flere penge tabte man. Det er anderledes nu, og driften af anlægget ligner ikke længere en klods om benet eller et nødvendigt onde, men noget der bidrager positivt til organisationens regnskab. Der er sikkert truffet en række vanskelige beslutninger undervejs, der også har haft negative sideeffekter - måske især for andre brugere, jf. debatten om stadion-rapporten - men set alene udfra AGFs perspektiv er der tale om en succeshistorie.
  • AGF Esport bidrager også med penge til koncernen med et plus på ca 400tkr. Uden at kende omsætningen så gætter jeg på, at det er en fin overskudsgrad. Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde rigtigt kommer til at gå op i esport, men hvis det kan kanalisere penge ud på fodboldbanen, så fortjener det ros.
  • AGF har solgt kontraktrettigheder for 12½ mio. kr., hvilket passer rimeligt med de beløb, der har været nævnt for Junker og Jovanovic, samt evt lidt pebernødder for Kanstrup, Spelmann og Mikanovic. I regnskabet kan man til gengæld også se, at der er betalt 8½ mio. kr. for køb af kontraktrettigheder, og det er for mig et lidt overraskende stort beløb. Måske er det ikke vildt overraskende, når alle omkostninger til Mortensen, Tingager, Munksgaard, Grabara, Mysak, Toutou og Mmae lægges sammen, men det er alligevel et tegn på, at man har ageret ambitiøst i transfermarkedet.
  • AGF har et lønbudget på ca 50 mio kr (plus løn til direktion). Det må dække over både spillere og trænere, men også over 'kommercielle' ansatte i klubben. Når Tipsbladet skønner et budget på 44 mio. kr., så er det nok lige i overkanten. Bedømt på regnskaberne så er de bogførte lønomkostninger også højere i fx FCN og AAB, end de er i AGF.
  • "Entre og tv-indtægter" faldt med ca 1½ mio DKK i forhold til året før. Det kan vel direkte henføres til sportslige resultater, men det understreger reelt, hvor flot det samlede regnskab er.
  • Vi ved, at sponsorbudgettet er 5 mio DKK højere i det nuværende regnskabsår. Der er også solgt spillere for (mindst) 6-8 mio DKK mere end i hele sidste sæson. Hvis den sportslige succes kan føres videre til (i hvert fald) en top 6-placering, så er der vel også 5 mio DKK mere at hente til entre- og tv-indtægter. Der vil helt sikkert også være stigende omkostninger (der ansættes fx flere folk til at varetage sponsoropgaverne, så budgetforhøjelsen er ikke 1:1 forhøjet overskud), men *det ligner* et overskud på +20 mio. kr. i indeværende regnskabsår. Sælger man Bundu til vinter, bliver det overskud endnu højere. Kan man holde ham til sommer, bliver overskuddet *næste* år nok endnu større.  Det er et meget, meget positivt fundament at bygge videre på.

Sv: AGFs egenkapital

Svar #8
Hov, en pointe mere, når tråden nu specifikt handler om AGFs egenkapital:

AGFs kontraktrettigheder er bogført til en værdi af 9,5 millioner kroner pr. 30. juni 2019 (en lille reduktion i forhold til året før). Vi kan godt konstatere, at det var en konservativ værdifastsættelse, for AGF solgte nærmest dagen efter én spiller for det dobbelte beløb af det, hele truppen var bogført til.

Her er nok også en generel pointe i forhold til fodboldklubber, at de reelle værdier meget vel kan overstige de bogførte værdier. Selv i et tvunget brandudsalg ville AGF vel trods alt kunne hente en del penge i transfermarkedet.

Sv: AGFs egenkapital

Svar #9

Jeg er ret sikker på, at de bogførte kontraktrettigheder ikke baserer sig på vurdering af truppens værdi, men derimod baserer sig på de sign-on og transfersummer, som endnu ikke er afskrevet.

Hvis man køber en spiller til 8 millioner og skriver en 4-årig kontrakt, vil hans værdi være bogført til 6 millioner efter 1 år, 4 millioner efter 2 år, 2 millioner efter 3 år og 0 kr efter 4 år.

Sv: AGFs egenkapital

Svar #10
Tak igen igen Mikkel :-) Fremragende bidrag.

Transfers
OW, YT og FT hentede PC alle gratis
- og fået pegne for OW, lidt leje-mønt for YT og måske transfer - nok ikke meget for de to, men dækker lidt af løninvesteringen.

Af dem vi har i truppen pt har vi kun betalt for:
Munks og PM - og Munks mente FCM vi fik for billigt, men de har aktier i ham ved videresalg.
Eske, Gersbach, Links (5 mio), Helenius (½ mio?), Jon (et par mio?), Zach (måske har vi betalt lidt for ham)
Nogen af dem kan være købt inden det nye regnskabsår 1/7.

Men forklaringen ligger i at transfers afskrives over kontraktperioden, og derfor kommer tallet op på 8 mio, som fx: Sana, DBS, Riel der har skulle afskrives helt ind i dette regnskabsår.

Links bliver så 5 mio over 5 år, men sælges han før tid, skal restperioden afskrives i salgsåret. Jon fx 2,5 mio 3 år, Eske fx 2,5 mio over 5 år. (nogen der har hørt troværdige beløb om ham eller Jon)

Dertil lidt leje mønt for Kamil, Mysak og Mmaee.

Spillerbudget
"Bedømt på regnskaberne så er de bogførte lønomkostninger også højere i fx FCN og AAB, end de er i AGF" - har du været inde og kigge efter konkrete regnskabstal eller tænker du på dem fra tipsbladet eller steen houmanns blog?

Måske tipsbladet har sagt rundt 40 mio og lagt diff i transferrettigheder 12-8 mio = 4 mio til, så de er endt på 44 mio, kan være forklaringen med de noget skæve/præcis tal tipslbladet har gættet sig frem til. For jeg vil gerne vilde hvordan de kan det. Skulle jeg have lavet sådan en artikel hvad jeg inddelt alle tal afrundet til nærmeste 5-10 mio -  fx  ca. 40 mio, når nu man sjusser sig frem til AGF. Andet virker ikke seriøst. Men transfer-talene kan være forklaringen på 31 mio fx.

Ja DN hæver jo nok ca. 2 mio og assistentrænerene får heller ikke 19.000 i måneden som U12 træneren.

I virkeligheden kan vi jo bare kigge på trupperne og se rangere ud fra dem. Siger nok mere end de tal der kan være svære at gennemskue, og jeg vil fastholde at der kun er marginal forskel på agf, ob og aab i styrke. Og det er kun 3 uger siden AaB så bedst ud. Nu AGF og lidt OB igen efter flot sejr over fcm. Går op og ned.

Synes FCN i går viser de har en fed trup med gode spillere og man skal stå tidligt op for tæmme dem. Flot og heldigt af os. Mener stadig de har lidt bedre forudsætninger/styrke end de 3 andre. Men de er til at tale med. Det er Bif i krise også.

Lige nu er AGF overraskende tæt på fcm og fck også, både i indbyrdes kampe hvor vi spillede næsten lige op og nu kun er få point fra dem. Men holder det i længden ... burde ikke.

Værdier
Meget konservativt ift Bundus aktuelle værdi...  det er virkelig svært at vurdere og fastsætte værdierne i en fodbold klub, for er Bundu 20-40-80 mio værd - når videresalgs sjov indregnes, eller 0 kr hvis han bliver totalskadet - eller vælger at droppe fodbolen og rejse med Flemming Povlsens datter til Zanzibar for at starte en børnehjem. Samme med et stadion eller træningsanlæg (hvis man ejer det - hvem andre end AGF gider købe stadion, og Real Madrid scorede kassen på at lave byggegrund på deres træningsanlæg).

Sv: AGFs egenkapital

Svar #11
@ Colombu - ja tror faktisk du har i AGF er gået over til den metode. Kan måske googles frem? Også interessant hvordan vores konkurrenter gør. Det må være en opgave for Steen Houmann når han laver sine analyser - at pinde de forskelle ud.
Det har været gjort meget forskellligt rundt om førhen, ved ikke om der er kommet fælles fodslaw....

Sv: AGFs egenkapital

Svar #12
Hov, en pointe mere, når tråden nu specifikt handler om AGFs egenkapital:

AGFs kontraktrettigheder er bogført til en værdi af 9,5 millioner kroner pr. 30. juni 2019 (en lille reduktion i forhold til året før). Vi kan godt konstatere, at det var en konservativ værdifastsættelse, for AGF solgte nærmest dagen efter én spiller for det dobbelte beløb af det, hele truppen var bogført til.

Her er nok også en generel pointe i forhold til fodboldklubber, at de reelle værdier meget vel kan overstige de bogførte værdier. Selv i et tvunget brandudsalg ville AGF vel trods alt kunne hente en del penge i transfermarkedet.

Jeg er ret sikker på, at de bogførte kontraktrettigheder ikke baserer sig på vurdering af truppens værdi, men derimod baserer sig på de sign-on og transfersummer, som endnu ikke er afskrevet.

Hvis man køber en spiller til 8 millioner og skriver en 4-årig kontrakt, vil hans værdi være bogført til 6 millioner efter 1 år, 4 millioner efter 2 år, 2 millioner efter 3 år og 0 kr efter 4 år.

Det har du helt ret i. Det er standard-regnskabspraksis med en kostpris, der afskrives over aktivets levetid. Jeg tvivler på, at der er nogen, der gør det anderledes.

Jeg synes bare, at kontrasten mellem rapporten og virkeligheden var sjovt, når man på den ene side skriver et regnskab og på den anden side samtidigt forhandler om helt andre beløbsstørrelser. Jeg synes også, at det er relevant, når nogen specifikt spørger til egenkapitalen. Hvis du vil undersøge hvor mange reelle værdier, der er i AGF (fx i forbindelse med købsovervejesler), så er det jo en egenkapital plus forskellen på de 9 mio kr og så dit skøn over truppens egentlige salgsværdi. 

Sv: AGFs egenkapital

Svar #13
Tak igen igen Mikkel :-) Fremragende bidrag.

Tusind tak ;-)

Transfers
OW, YT og FT hentede PC alle gratis
- og fået pegne for OW, lidt leje-mønt for YT og måske transfer - nok ikke meget for de to, men dækker lidt af løninvesteringen.

Af dem vi har i truppen pt har vi kun betalt for:
Munks og PM - og Munks mente FCM vi fik for billigt, men de har aktier i ham ved videresalg.
Eske, Gersbach, Links (5 mio), Helenius (½ mio?), Jon (et par mio?), Zach (måske har vi betalt lidt for ham)
Nogen af dem kan være købt inden det nye regnskabsår 1/7.

Men forklaringen ligger i at transfers afskrives over kontraktperioden, og derfor kommer tallet op på 8 mio, som fx: Sana, DBS, Riel der har skulle afskrives helt ind i dette regnskabsår.

Links bliver så 5 mio over 5 år, men sælges han før tid, skal restperioden afskrives i salgsåret. Jon fx 2,5 mio 3 år, Eske fx 2,5 mio over 5 år. (nogen der har hørt troværdige beløb om ham eller Jon)

Dertil lidt leje mønt for Kamil, Mysak og Mmaee.

De eneste spillere, der kom til klubben i løbet af regnskabsåret, var Whalley, Mmaee, Mysak, Munksgaard, Mortensen, Tingager og Grabara (nævnt i den rækkefølge, de er nævnt i regnskabet). Resten hører til i næste (retteligt: dette) regnskabsår.

Jeg kunne godt have været mere specifik også. AGF opererer med en kategori, der hedder nettotransferindtægter, der dækker over transferindtægter minus eventuelle salsgomkostninger. Det viser et plus på ca. 11 mio. kr. Derudover kommer en kategori, der hedder nettotransferomkostninger, der dækker over straksafskrivninger af de solgte spillere. Det er anført til ca. 1,5 mio. kr.

Almindelige afskrivninger på spillere figurerer i en anden del af regnskabet (opgjort til ca. 6 millioner kroner).

Tallet 8,5 mio. kr. stammer fra pengestrømsopgørelsen (regnskabets side 42, for de interesserede). Det er altså de penge, som AGF - som jeg forstår det - har haft decideret oppe af lommen i løbet af regskabsåret, og som de må have betalt for de i alt syv spillere nævnt oven for.

De 8,5 mio. kr. sætter sig ikke på samme måde i årets resultat, da værdien af spillertruppen, som du også insinuerer, bliver opskrevet tilsvarende.

Spillerbudget
"Bedømt på regnskaberne så er de bogførte lønomkostninger også højere i fx FCN og AAB, end de er i AGF" - har du været inde og kigge efter konkrete regnskabstal eller tænker du på dem fra tipsbladet eller steen houmanns blog?

Måske tipsbladet har sagt rundt 40 mio og lagt diff i transferrettigheder 12-8 mio = 4 mio til, så de er endt på 44 mio, kan være forklaringen med de noget skæve/præcis tal tipslbladet har gættet sig frem til. For jeg vil gerne vilde hvordan de kan det. Skulle jeg have lavet sådan en artikel hvad jeg inddelt alle tal afrundet til nærmeste 5-10 mio -  fx  ca. 40 mio, når nu man sjusser sig frem til AGF. Andet virker ikke seriøst. Men transfer-talene kan være forklaringen på 31 mio fx.

Ja DN hæver jo nok ca. 2 mio og assistentrænerene får heller ikke 19.000 i måneden som U12 træneren.

I virkeligheden kan vi jo bare kigge på trupperne og se rangere ud fra dem. Siger nok mere end de tal der kan være svære at gennemskue, og jeg vil fastholde at der kun er marginal forskel på agf, ob og aab i styrke. Og det er kun 3 uger siden AaB så bedst ud. Nu AGF og lidt OB igen efter flot sejr over fcm. Går op og ned.

Synes FCN i går viser de har en fed trup med gode spillere og man skal stå tidligt op for tæmme dem. Flot og heldigt af os. Mener stadig de har lidt bedre forudsætninger/styrke end de 3 andre. Men de er til at tale med. Det er Bif i krise også.

Lige nu er AGF overraskende tæt på fcm og fck også, både i indbyrdes kampe hvor vi spillede næsten lige op og nu kun er få point fra dem. Men holder det i længden ... burde ikke.

Jeg tog et meget hurtigt kig på regnskaberne i AAB og FCN. I AABs seneste årsregnskab (link) (for året 2018 - de følger i modsætning ti AGF kalenderåret) er anført lønomkostninger på 52 mio. kr., kun marginalt mere end de 50 mio kr i AGF, men dog mere. I FCNs seneste regnskab er anført 66 mio kr.

Det kan sikkert være vanskeligt at vurdere hvor mange af lønkronerne, der reelt går til den sportslige sektor i hver virksomhed, men jeg har ikke indtrykket af, at AGF fx har et mindre kommercielt set-up ved siden af superligatruppen, end de to andre. Odense Sport & Event har fx lønudgifter på over 90 mio kr, men også mere end dobbelt så mange fuldtidsansatte som AGF, hvoraf en stor del jo nok beskæftiger sig med andet end fodbold.

I AABs 2018-regnskab er i øvrigt også 21 mio kr. i TV-indtægter plus 10 mio. kr. i entre-indtægter. De to kategorier er til sammen ca. 22 mio. kr. i AGF - altså 9-10 millioner kroner ringere. Det får mig også til at tro på, at AGF kan hente mindst 10 millioner kroner mere næste år, hvis de bare kan matche AABs 2018-resultater, altså en blød top 6-placering. Igen, det virker som et positivt fundament at bygge videre på.

Sv: AGFs egenkapital

Svar #14
Super - tak.

Ja alle disse tal i bl.a. tipsbladet skal tages med forbehold. Jeg synes også AGF umiddelbart er den klub af (fcn) ob, aab og agf - som har klart det største potentiale for at rykke sig fri af den gruppe. Ikke så meget der skal lykkes for at rykker op til fcn og forbi og bliver førsteudfodrerer til top3.

Som jeg ser det har fcn svært ved at gøre tingene meget bedre end nu, de vil blive ramt på mange parametre hvis de får en eller flere sæsoner udenfor 6, ikke så meget kun manglende tv og sponsor indtægter, men mest af alt at de måske ikke får solgt spillere til gigantiske beløb.

Sv: AGFs egenkapital

Svar #15
Der er mange fine analyser i denne tråd. Et dunkelt punkt er dog, at en væsentlig del af den variable kapital ( spillerne) både er en omkostning og en potentiel indtægt (Den mulige transfersum). Derfor ikke sammenlignelig med regnskaber i virksomheder i andre brancher. Robert Skov er et godt eksempel på, at der genereres en væsentlig indtægt på den variable kapital
55 år med AGF-i tykt og tyndt!

Simple Audio Video Embedder